O Gud, af Himlen se hertil Og hjælpe os i Naade

1 O Gud, af Himlen se hertil
Og hjælpe os i Naade!
Her findes faa, dig følge vil,
Vi ere stedt i Vaade.
Dit Ord er blevet ilde brugt,
Og Troens Ild er svag og slukt,
Mørkt ser her ud paa Jorden.

2 Med Lærdom vrang, med Løgn og Svig
Nu løber mange Munde,
Saa er de uens mellem sig,
Staa ei paa guds Ords Grunde;
En raaber hid, en Anden did,
Forvilder os med Mande-Vid
Og Fromheds Skin og Iver.

3 O, hjælpe Gud den arme Jord
For al den prange Lære!
De tale og saa store Ord:
Hvo tør imod os være?
Vi have Ret, og vi har Magt,
Det gjælde skal, hvad vi har sagt,
Hvo er den mand, os mestrer?

4 Da siger Gud: Nu maa jeg op,
Og Haand i Hanke tage,
Jeg haver hørt de Armes Raab,
Mit Folks den bitre Klage,
Nu skal mit gode Ord gaa frem,
Oplyse, glæde, styrke dem,
Men Fiendens Magt omstøde.

5 Syv Gange renses Guld i glød,
Og Sølv i hedest Lue,
Saa stiger og Guds Ord af Nød
Fuld blankt og rent til skue.
Lad gaa med Kors og Tornekrans!
Da sees bedst den klare Glans
At lyse langt om Lande.

6 Din Lærdom, Gud, bevar os ren
udi din kristen Kirke,
Lad det vor Tro ei gjøre Meen,
Hvad falske Aander virke!
Staa op, o Gud, at holde Dom,
Lad Løgnen ei faa Naaderum,
Guds Børn til Sorg og Kvide!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #497