372. O Sjæle-Hyrde, Gud og Mand

1 O Sjæle-Hyrde, Gud og Mand,
Hvo kan dog nok udgrunde
Din Kjærlighed, som alle Land
Maa prise alle Stunde!

2 Du havde Himlens Herredom
I evig Arv og Eie,
Mod hvilken Verden om og om
Slet intet kunde veie.

3 Din Faders Lyst af Evighed
Du altid var, og vilde
Dog her paa Jorden komme ned,
Og Satans Verk forspilde.

4 Din store Lyst du havde dog
Til Mennesken' at føre
Fra synd og Satans haarde Aag,
Og dem at saliggjøre.

5 Du klædte dig udi vort Kjød,
En Tjener her at være,
Og undergav dig Nød og Død
For Mennesken' at ære.

6 Du fandt saa vild en Hjord udi
En høist fortvilet Vaade,
Straks hegned du en Faare-Sti
Udaf din store Naade.

7 Didhen du kaldte hver og een,
Og vilde dem udlede
Fra Satan, Synd og Dødsens Meen,
Og fra din Faders Vrede.

8 Jeg kom og ind, og straks fornam
Udaf dit Ord med Glæde,
Hvor du, o Guds uskyldig' Lam!
Var Døren at indtræde.

9 Den Helligaand, Dørvogter der
For Fattige og Rige,
Oplukker villig for enhver,
Som ret derind vil stige.

Text Information
First Line: O Sjæle-Hyrde, Gud og Mand
Author: Kingo
Language: Norwegian
Publication Date: 1897
Topic: Anden Søndag efter Paaske: Til Høimesse; Second Sunday after Easter: High Mass; Guds Kald (3 more...)
Notes: Som: Jeg veed er evigt Himmerig (Nr. 105)
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us



Advertisements


It looks like you are using an ad-blocker. Ad revenue helps keep us running. Please consider white-listing Hymnary.org or subscribing to eliminate ads entirely and help support Hymnary.org.