Hymnary Friends,

Please pardon this brief interruption, and please consider a gift today to support the work of Hymnary.org. Here's why.

Each month half a million people visit this website for free access to the most complete database of North American hymnody on the planet. But this project does not come without a cost, and we have limited sources of revenue. Twice a year we hold a fund drive, and these drives are critical to our future.

So if you benefit from Hymnary.org, would you consider a donation today? Even small amounts help, and they also let us know you're behind us and support what we do.

Click the Donate button below to be taken to a secure giving site. Or you can make your tax-deductible contribution by sending a check to Hymnary.org at 3201 Burton SE, Grand Rapids, MI 49546.

On behalf of the entire Hymnary.org team, our thanks.
Harry Plantinga

463. Den ypperligste Vei

1 Den ypperligste Vei
For Bruden, som vil ei
I Verden gaa i Blinde,
Men Jesu Fodspor finde,
Er stjernelys at prange
I Kjærlighedens Gange.

2 Thi, om du kunde end
Som høit oplyste Mænd,
Ja som en Engel tale,
Er Kjærlighed i Dvale,
Da er din Tro ei andet
End Boblerne paa Vandet.

3 Som Bjeldens sterke Klang
Og liflig Klokke-Sang
Bevæger dem, som høre,
Har selv dog intet Øre
Saa lidt den Tale gavner,
Som Kjærligheden savner.

4 Og havde du Forstand
Saa dyb som Havets Vand,
Ja Tro, som kunde fælde
Og flytte store Fjelde,
Det dog for intet skattes,
Hvor Kjærligheden fattes.

5 Ja, om den Deel, du har,
En Verdens Rigdom var,
Og du den give vilde
Til dem, som lide ilde,
Det ingen Gaven dig gjorde,
Naar Kjærlighed var borte.

6 Om Nogen og frembød
Sig til en blodig Død,
Til Økse, Baal og Strikke,
Var Kjærlighed der ikke,
Hans Pine var til Hobe
Ei værd en Regne-Draabe.

7 Den sande Kjærlighed
Af ingen Hovmod veed,
Vil gjerne ringe være,
Kan dog de Svage bære,
Er nidkjær, sterk og veldig,
Dog taalig og lempfeldig.

8 Uskikkeligheds Sti
Gaar Kjærlighed forbi;
Hun søger ei sit eget,
Forbitres ei, hvor meget
Man hende slaar og plager,
Hun efter Fred kun jager.

9 Hun glædes ikke, naar
Hun ser det ilde gaar;
Men, merker hun, hvorledes
Guds Rige vidt udbredes,
At mange blive gode,
Da er hun vel til Mode.

10 Hun haaber alle Ting,
Hun taaler alle Sting,
Hun tror, naar alle truer,
Hun slukker alle Luer,
Hun Herskerstav kan bære,
Og hver Mands Skovisk være.

11 Den sande Kjærlighed
Af ingen Ende veed;
Naar Tro og Haab er omme
Og vi til Himlen komme,
Skal Kjærligheden brænde
Først ret og uden Ende.

12 O Jesu, lad mig saa
Din Kjærlighed forstaa,
At hvad jeg foretager
Af Kjærligheden smager.
At alt mit Liv maa være
Din Kjærlighed til Ære!

Text Information
First Line: Den ypperligste Vei
Author: H. A. Brorson
Language: Norwegian
Publication Date: 1897
Topic: Anden Søndag efter Trefoldigheds Fest: Til Aftensang; Second Sunday after Trinity Sunday: Evening; God's Call (9 more...)
Notes: Som: Fryd dig, du Kristi Brud (Nr. 96)
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us



Advertisements