1 Jesu, giv Seier! Livs-Fyrste og Kilde!
Se dog, hvor Mørket nu trænger sig ind,
Søger med Helvedes Kræfter at hilde
Og at fordærve mit Hjerte og Sind!
Satan kan tusind Kunster optænke,
Mig at besnære, at knuse og krænke.
2 Jesu, giv Seier, naar Synden mig frister,
Vellyst, Selvkjærlighed, Avind sig ter,
Lysternes Lue i Hjertet udbrister,
Og jeg kun Helvedes Brand i mig ser,
Gjør mine Kinder af Skamfuldhed røde,
Og lad din Døds-Kraft al Synd i mig døde!
3 Jesu, giv Seier! at Vilje og Længsel
Kun i din Vilje sin Hvile attraar,
Og at mit Hjerte i glæde og Trængsel
Aabent for dig og opofret dig staar!
Lær mig at afdø fra Lysterne mine,
Saa jeg maa leve og regnes blandt Dine!
4 Jesu, giv Seier i alle Tilfælde!
Skjænk mig din Rustning, og rek mig dit Sverd!
Lær mig at stride, saa tidt det skal gjelde,
Trøstig mod Satans den mægtig Hær!
Midt udi Helvedes gru'ligste Mørke
Viis mig, o Jesu, dit Lys og din Styrke!
5 Jesu, giv Seier, og lad mig ei synke!
Løgnerens Kræfter tidt skjulte fremstaa,
Og sig med Sandhedens Farve opsminke,
Hjælp dog, at aldrig de svige mig maa!
Lær mig i Ordet mig flittig at øve,
Inderlig bede og Aanderne prøve!
6 Jesu, giv Seier, og lær mig at vaage,
Som du, min Vægter, ei sov paa din Vagt!
Lad mig i Bønnen din Forbøns Kraft smage,
Som du saa dyre mig haver tilsagt!
Og naar mig Sikkerheds Søvn vil tildække,
Lad da din Aand mig opfriske og vække!
7 Jesu, giv Seier, naar alting forsvinder,
Og jeg kun Syndens Forgift i mig ser,
Naar ingen Styrke til Bønnen jeg finder,
Hjertet mistrøstigt og bange sig ter:
Lad da, o Jesu, din Aand sig forbinde
Med mine Suk, saa jeg Seier maa vinde!
8 Jesu, giv Seier! og lad mig omsider
Prøvet i Kampen Klenodiet faa!
Saa skal med Lovsang til evige Tider
Salig jeg hist i din Helldom staa;
Ja hvor dit Navn da med Pris og med Ære
Af dine Frelste velsignet skal være!