M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg ‎#68

68. Nu vore Sjæles Høitid staar

1 Nu vore Sjæles Høited staar,
Den Herre Jesus Kristus gaar
At vederkvæge dem, hand bød
Tilbords hos sig, med Livsens Brød.

2 Op da hver naadehungrig Sjæl,
Din søde Jesus veed saa vel,
Han dig kan give Kraft igjen,
Gak du kun trøstig til ham hen!

3 Frygt ei for din Uværdighed,
Din Jesus nok din Jammer veed,
Gak, nyd din Frelsers Kjød og Blod,
Saa faar du Styrke derimod.

4 Ak se, hvor han sig byder til
Saa vennesæl og hjertemild,
Og siger, hvo som søger Gud,
Ham vil jeg ikke støde ud.

5 At han med Trusels Torden slaar
Blandt mange, som til Alters gaar
Med Verdens Sind, som vanligt er,
Hvad gaar det knuste Hjerte nær?

6 Du længes til din Jesum hen,
Han længes efter dig igjen,
Den begge Siders Længsel maa
dog vist en nær Forening naa.

7 Betænk, at hvad dig ængster, alt
Tilhove er af ham betalt,
Saa vær kun du en kjærlig Gjæst,
Og hold i Aanden Glædes-Fest!

8 Hans Hjerte staar i Længsels Brand,
Hans Øine vinke, hvad de kan,
Hans Arme favne efter dig,
Hans Mund den raaber: Kom til mig!

9 Tag denne Mad, og den er sød,
Mit Legeme i dette Brød,
Der kan dit Hjerte smage, at
Din Synd er ganske dig forladt.

10 Kom, drik mit eget Blod i Vin,
Thi jeg er din, og du er min,
Det er for dig et sikkert Pant,
At du er min, at det er sandt.

11 Det sker, fordi jeg har dig kjær,
Og med dig vil forbindes nær,
Dig giver jeg mig ganske hen,
Og vist vil have dig igjen.

12 O Jesu, søde Jesu, hvor
Er dog din Kjærlighed saa stor,
Hvad gjør den søde Himmelmad,
Hvad gjør den dog mit Hjerte glad!

13 Nu gaar jeg frist og trættes ei
At vander paa den snevre Vei;
Den trange Sti har ingen Trang
Paa Mad til Styrke paa vor Gang.

14 Det Blod, som flød for Syndens Gjæld,
Er i min Sjæl et Livets-Bæld,
Det flyder ind udi mit Bryst,
Da drukner Verdens Be og Lyst.

15 Nu skammer sig den onde Aand,
At Buen brister i hans Haand,
Hans List ei magter ved et Haar,
Saa længe jeg i Jesu staar.

16 Det giv mig da, min Frelsermand,
Som det alene give kan,
At jeg i din Forening maa
Til Døden stærk og stadig staa!

17 Jeg veed vel, det vil koste Strid,
Og Fienden gjør nu mere Flid,
Men dette veed jeg og om dig,
At du skal aldrig flippe mig.

18 Hjælp, at jeg strider som en Mand
Mod al den Ting, os skille kan,
I Troen stærk til sidste Strid,
Saa har jeg dig til evig Tid!

Text Information

• First Line: Nu vore Sjæles Høitid staar
• Language: Norwegian
• Publication Date: 1897
• Topic: Ved Nadverden; By Eucharist; Nyarsdag: Til Hoimesse; New Years Day: High Mass
• Notes: Som: Jesu, din Ihukommelse (Nr. 66)

Tune Information

(No tune information)