468. Vaagn op, min Sjæl og Psalter

1 Vaagn op, min Sjæl og Psalter,
Træd frem for Herrens Alter
Dit Offer at frembære
For Gud med Tak og Ære!

2 Har Fienden dig end truet,
Gud haver ham dog kuet
Og brudt hans skjulte Snare
I Nattens Mulm og Fare.

3 Ja, Fader, ufortæret
Jeg i dit Skjød har været,
Da Nattens grumme Løve
Mig Freden vilde røve.

4 Du sagde: sov, Barnlille,
Trods dem, dig skade ville,
Lad Hjertet ikke grue,
Min Sol du vist skal skue!

5 Du holdt, hvad du tilsagde:
I Fred, som jeg mig lagde,
Kan jeg igjen fremtræde,
Ved Dagens Lys mig glæde.

6 Du vil et Offer have,
Her bringer jeg min Gave:
Min Bøn med Sang og Psalter
Jeg lægger paa dit Alter.

7 Du Gaven ei foragter,
Thi Hjertet du betragter,
Og ved, at jeg i Live
Ei bedre har at give.

8 Saa ville du fuldende
Dit Værk, og Engle sende,
Som mig idag mod Fare
Kan skjærme og bevare!

9 Min Gjerning hjælp at drive,
Din Aand lad hos mig blive!
Begyndelse og Ende
Du til det Bedste vende!

10 Fri mig fra Nød og Jammer!
Bo i mit Hjertes Kammer!
Dit Ord min Sjæl lad nære,
Til jeg indgaar i Ære!

Text Information
First Line: Vaagn op, min Sjæl og Psalter
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Morgenpslamer; Morning Hymns
Notes: Author/Translator from index: P. Gerhard; N. A. Urbimontanus
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us