Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) ‎#96

96. Et helligt Liv, en salig Død

1 Et helligt Liv, en salig Død
Hinanden kjærlig møder,
De har det skjulte Mann' i Skjød,
Som Døden selv forsøder.
De to maa ikke skilles ad,
Den ene gjør den anden glad
Og meget liflig savner.

2 Naar den, som tror paa Jesum ret,
Maa søle megen Plage,
Da tænker han, naar han er træt:
Jeg skal dog ei forsage;
Velan, nu kommer snart min Død,
Saa gjør den al min Jammer sød
Og ender al min Plage.

3 Og faar han siden Dødens Bud,
O tænk, hvor sødt det smager,
At han har holdet fast ved Gud
I Fristelser og Plager!
Ja, hvordan det gik op og ned,
Han dog en god Samvittighed
Beholdt ved Jesu Naade.

4 At have stridt den gode Strid,
Og løbet ufortrøden
Paa Troens Vei til sidste Tid,
Hvad er det sødt i Døden!
Vel den, sin Herre tro har tjent,
Sit Ærinde har vel fuldendt,
Og bort i Fred kan fare!

5 O Simeon, du Hjertens Mand,
O tusindfold til Lykke!
Du prydet har din Tid og Stand
Med Hellighedens Smykke;
Du lod en Himmel-vandring se
Til Alderdommens sidste Sne,
Og tjente Gud paa Jorden.

6 Al Verdens Frelser var din Skat,
Du brugte dine Kræfter,
At tjene Herren Dag og Nat,
Det stræbte du kun efter;
Du gik al Verdens Lyst forbi,
Og naa'de paa den trange Sti
En sød og salig Ende.

7 Hvad Under da, at Dødens Bud
Dig ei forfærde kunde,
Du gik saa glad af Porten ud
Som Fugl i Frydens Lunde;
Du tog din Jesum sødt i Favn,
Saa reiste du i Herrens Navn
Til søde Himmerige.

8 O, Jesus er endnu at faa,
Men han vil favnetages,
Har man ei skjønnet før derpaa,
Da skal det høit beklages;
Thi Sjælen finder ingen Ro,
Før den udi den sande Tro
Sin Frelser ser og favner.

Text Information

• First Line: Et helligt Liv, en salig Død
• Language: Norwegian
• Publication Date: 1890
• Topic: Søndag efter Jul; Sunday after Christmas; Døden; Death
• Notes: Mel. Naar min Tid og Stund er forhaand; Author/Translator from index: H. A. Brorson

Tune Information

(No tune information)