Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 61 - 70 of 341Results Per Page: 10 20 50

Frisk op, min Sjæl, forsage ei

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #63 (1890) Topics: Tredje Søndag i Advent Lyrics: 1 Frisk op, min Sjæl, forsage ei, Gud vil sig nu forbarme, At hjælpe dig siger han ei nei, Han trøster vel de Arme! Er Trængslen haard, I Rosens Gaard Kan man ei altid dandse. Hvo paa Gud tror, Han tryggelig bor, Og taber ei sin Skandse. 2 Det haver Joseph, den fromme Mand, Saa ofte vel erfaret, Om Job og David læse kan, Hvor vel de blev bevaret: Dem hjalp ret Gud Af Nøden ud, Fra Fiendens Haand og Rænker. Hvo paa Gud tror, Han tryggelig bor Hvod Ondt end Mange tænker. 3 Trods dig, du Djævel og Verden med, Som vil mit Hjerte forføre! Paa Gud jeg haaber til Salighed, Min Bøn vil han vel høre; Thi han af Naad' Hjælp, Trøst og Raad Udi sin Søn har lovet, Hvo paa Gud tror, Han tryggelig bor Det er vel ofte prøvet. 4 Om onde folk end spotte mig Og vil mig slet foragte, Saa er dog Gud min Hjælp saa rig, Den Spot vil jeg ei agte; Skytsherre min Er Gud saa sin, Han er mit Skjold og Klippe. Hvo paa Gud tror, Han tryggelig bor, Hans Hjælp kan aldrig glippe. 5 Derfor dig glæd, min kjære Sjæl, Det skal slet ikke forsage! Du Djævel, Synd og Død, farvel! Trods dig med al din Plage! Thi Jesus Christ, Guds Søn, forvist Har eder overvundet. Hvo paa Gud tror, Han tryggelig bor, Han har os Salighed fundet. 6 Han aldrig Nogen har forladt, Som skikker sig efter hans Vilje, Som hannem i Troen har ret sat, I Korset sig taalig mon stille. Tro, Taalighed, Haab, Kjærlighed, Giver os Gud af sin Naade. Hvo paa Gud tror, Han tryggelig bor, Og frelses af Sorg og Vaade. 7 Hvo som sin Lid til Mennesker slaar Og ei til Gud vor Herre Han er som Avner og slet forgaar, Og kommer aldrig til Ære: Af Nøden Gud Hjælper Sine ud I Jesu Navn Allesammen. Hvo paa Gud tror, Han tryggelig bor, Og salig bliver, Amen. Languages: Norwegian

Bryd frem, mit Hjertes Trang at lindre

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #64 (1890) Topics: Tredje Søndag i Advent Lyrics: 1 Bryd frem, mit Hjertes Trang at lindre, O arme Synd'res Dag og Sol! Lad intet Forhæng mere hindre Min Indgang til vor Naadestol, Lad den dog ikke gaa i Blinde, Som vil saa gjerne Lyset finde. 2 Du ene var og er og bliver Den arme Verdens rige Trøst, Det Vidnesbyrd Enhver dig giver, Som kjender dig, vor Hjertens Lyst! Saa stor er ingen Nød at finde, Som ikke for din Kraft maa svinde. 3 Du gjør det, at de Døve høre, De Blinde faar sit Syn igjen, Den Halte friske Trin kan gjøre, Spedalskhed viger for dig hen, De Døde har du Aand og Livet Og alle Andre Lædske givet. 4 Har du nu før saa vældig øvet Dit Herredømmes store Magt, Hvi gaar jeg da saa høit bedrøvet? O Jesu! tag min Sjæl iagt; Vis, at du er endnu den Samme, Som Satans Vælde gjør til Skamme. 5 Du ser, hvordan vi gaa i Blinde, Og sansse ei vor Sjælesag, O, lad dog Naadens Lys oprinde, Og gjør det i mit Hjerte Dag, At jeg grandgivelig kan kjende Den Vei, jeg gaar, og Veiens Ende. 6 Oplad og gjennembor mit Øre, Blandt dine Tjenere at staa, Som uophørlig gjerne gjøre, Hvad du ved Ordet peger paa, Ei aldrig andet foretage, End hvad min Herre kan behage. 7 Jeg halter, snubler, gaar i Mørke, Og støder an ved Lidt og Stort, Ak, lad din Aand og store Styrke Bekræfte mig og hjælpe fort, Ret frem og faste Trin at gjøre, Og aldrig lade mig forføre. 8 O, hva kan læge og fordrive Den Synde-sygdom ond og led? Det kan du, Jesu! kom at blive Mig Visdom bliv mig Hellighed! Din Død og Lærdom kan alene Mod den fortvilte Jammer tjene. 9 Død er min Sjæl til alt det Gode, Slet intet ved og mindre kan, O, lad din Kraft den Skade bode, Giv saadan Vilje og Forstand, At jeg et dygtigt Træ maa være, Som dig utallig Frugt kan bære. 10 Jeg fattig er og fuld af Plage, O naaderige Jesu! kom, Og lad mit arme Hjerte smage Dit søde Evangelium, At jeg endogsaa her i Live Maa derved rig og salig blive. Languages: Norwegian

Et trofast Hjerte, O Herre min!

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #65 (1890) Topics: Tredje Søndag i Advent Lyrics: 1 Et trofast Hjerte, o Herre min! Skal dig tilrede være; Du mig forløste, at jeg er din, Des bør dig Pris og Ære; Det lærer sig selv, Du under os vel, Paa Korset for os slogs du ihjel, Vore Synder vilde du bære. 2 Den Kjærlighed, du haver til mig, Har os tilsammenbundet, Nu kommer den Djævel med sin Svig, Han siger, han vil have vundet; Du est dog ei Den falske Vei, Jeg ved det vist, du sviger mig ei, Lad mig din Hjælp befinde! 3 Elendig, Herre! da gjør du mig, Om du vil fra mig skilles, Mens jeg forlader mig paa dig, Mit Hjertes Angst da stilles. O Hjertens Tvang, Og Verdens Modgang, Baade Nat og Dag gjøres mig saa lang, De agte min Glæde at spilde. 4 Du lover mig godt med Hjerte og Mund Det holder du visselige, At være mig huld i allenstund, Du vil mig aldrig svige; Du skuer dog selv Min ganske Sjæl Hvad heller det gaar mig ilde eller vel, Fra dig vil jeg ei vige. 5 Nu er der ingen i Verden til, Min Sorrig kan fordrive, Foruden Gud, naar han saa vil, Han kan mig Trøsten give. O Jesus sød, Hjælp mig af Nød! Du taalte for mig den bitre Død, Thi lad mig salig blive! Languages: Norwegian

O Gud, du fromme Gud!

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #66 (1890) Topics: Tredje Søndag i Advent Aftensang Lyrics: 1 O Gud, du fromme Gud, du Kilde til al Gave! Af dig er alt, hvad er, af dig vi Alting have; Mit Legem Sundhed giv, ja giv mig og derved En ubesmittet Sjæl, og god Samvittighed. 2 Giv, at jeg gjør med Flid Alt, hvad jeg bør at gjøre, Hvortil mig dine Bud udi mit Kald kan føre; Giv, at jeg gjør det strar, itide og med Skjel, Og havd jeg gjør, saa giv, at det maa lykkes vel. 3 Hjælp, at jeg taler saa, at jeg det kan forsvare, Lad intet syndigt Ord mig ud af Munden fare, Og naar udi mit Kald jeg tale skal og maa, Saa lad hvert Ord med Kraft og Eftertryk bestaa. 4 Ser jeg end Farlighed, lad mig dog ei forsage, Giv mig et Heltemod, hjælp selv mit Kors at drage; Lad mig min Fiende al Sagtmodighed bete, Lær mig som raadvild er, de bedste Raad at se. 5 Lad mig og med Enhver i Fred og Venskab blive, Saa meget christ'ligt er; vil du mig noget give Af Rigdom, Penge, Gods, saa giv mig og derved, At intet blandes maa med Uretfærdighed. 6 Skal jeg i Verden her maaske end leve længe, Med mange sure Trin til Alderdommen trænge, Saa giv Taalmodighed, vend Synd og Skam kun af, At med et ærligt Navn jeg lægges i min Grav. 7 Lad mig paa Christi Død, naar jeg dør herfra skilles, Tag Sjælen op til dig i Glædens Sol at stilles, Og Legemet et Rum hos fromme Christne und, At det maa hvile sødt hos dem til sidste Stund. 8 Naar du de Døde skal paa Dommedag opvække, Saa ville du din Haand og til min Grav udstrække, Din Røst mig høre lad, opvæk mit Legem med, Og før det herliggjort til de Udvalgtes Sted. 9 Gud Fader! dig al Pris skal her og hisset være; Guds Søn, o Jesu Christ! dig vil jeg altid ære; Gud Hellig-Aand! din Lov skal stedse bo i mig; O du treenig' Gud, Lov, Pris og Tak ske dig! Languages: Norwegian

Hvad gaar mig Verden an

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #67 (1890) Topics: Tredje Søndag i Advent Aftensang Lyrics: 1 Hvad gaar mig Verden an, med hvad den har i Eie, Naar jeg med dig kun maa, min Jesu, mig fornøie? Du ene rettelig min Sjæl forlyste kan, Du er min Fred og Ro; hvad gaar mig Verden an? 2 En Røg er Verden lig, som bort med Verden farer, Ja den en Skygge er, som ikkun stakket varer; Men Jesus holder fast, naar Intet holde kan, Han er mit stærke Slot; hvad gaar mig Verden an? 3 Sig Verden Møie gjør for det, man Høihed kalder, Og tænker ei, hvor snart det Blomsters Blade falder; Jeg søger al min Ros hos Gud, min Frelsermand, Han al min Høihed er; hvad gaar mig Verden an? 4 Sig Verden Møie gjør at samle Gods og Penge, Og mener siden ei til Nogens Hjælp at trænge; Men Gud mig haver sat i en langt bedre Stand: Min Rigdom Jesus er; hvad gaar mig Verden an? 5 Sig Verden græmmer høit, ifald man den foragter, Ret som om man med List den efter Æren tragter; Til Spot og Haanhed med min frelser jeg er van; Naar Jesus ærer meg, hvad gaar mig Verden an? 6 Sin Lyst kan Verden ei tilfulde nok beskrive, Men skulde Himlen selv vel derfor ofte give; Dog den, som tænker sligt, er vist en daarlig Mand; Jeg haver Jesum kjær, hvad gaar mig Verden an? 7 Hvad gaar mig Verden an? Dens Pragt kan ingenlunde Staa Dødens Magt imod, men gaar i Hast tilgrunde, Dens rigdom bliver Røg, dens Glæde bliver Vand; Er Jesus kun med mig, hvad gaar mig Verden an? Languages: Norwegian

O syndig Flok, hvo er det, som

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #68 (1890) Topics: Fjerde Søndag i Advent Lyrics: 1 O syndig Flok, hvo er det som I ørken paa dig kalder? Giv Agt derpaa og tænk dig om, Før du for Døden falder! Vend om, vend om fra Verdens Sind, Din syndig Lyst at bryde, Saa sandt du vil i Himlen ind Og evig Glæde nyde, Lad Vedrings Taarer flyde! 2 Hans Røst endnu som Tordenbrand Den sikre Hob skal strække, Den lyner ind i Syndens Stand den døde Flod at vække: Vend om, saa skal du Naade faa, Saa vil Gud dig antage Saa skal din Syndenat forgaa, og Troens Lys opdage, Saa skal du Livet smage! 3 Og ligger det paa Hjertet svart, Hvad I har handlet ilde, Saa skynder eder, kommer snart Til Naadens søde Kilde! Guds Lam er her, som ene bar Den ganske Verdens Synder. At al dens Sag er god og klar, Som sig til ham kun skynder, Hans Ord det klart forkynder. 4 Saa vend da om i samme Stund, Og giv din Gud dog Ære! Begr"d din Synd af Hjertens Grund, Da vil han naadig være; Ja, hvor livsalig, mild og blid Vil han din Sjæl annamme! Men skynd dig snart i Naadens Tid, Thi bruges ei den samme, Guds Dom dig hart vil ramme. Languages: Norwegian

Store Gud og Frelsermand!

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #69 (1890) Topics: Fjerde Søndag i Advent Lyrics: 1 Store Gud og Frelsermand! Hvo er den, der lignes kan Ved din Guddoms store Kraft? Ingen har fra Adam havt Slig en Fader, Ærens Gud, Som dig sendte med det Bud, At forløse dig en Brud. 2 Døberen, o store Gud! Som løb før i Veien ud Til at vise Verden dig, Han saa høit undskylder sig, At han er kun blot er Røst, Som mod Syndens Saar og Brøst Prædiked' al Verdens Trøst. 3 Han ei værdig kjender sig, For en Træl at tjene dig; Og hvad er jeg usle Barn, Skygge, Støv og Jord og Skarn; Jeg er ikke værd at staa Paa den Jord, du traadte paa, Eller i din Forgaard gaa. 4 Søde Jesu, Davids Rod! Jeg vil dig med Bøn og Bod Rede og berede Sted I min Sjæl og Hjerte med, Tag det hen og dan det bedst, Kom derind og vær min Gjest, Giv en salig Julefest! Languages: Norwegian

Naar Synderen ret ser sin Vaade

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #70 (1890) Topics: Fjerde Søndag i Advent Lyrics: 1 Naar Synderen ret ser sin Vaade, I Sjælen dybt besværet gaar, Og Jesus kommer med sin Naade Og lægger den paa Hjertets Saar, Da slukkes Sorgen salig ud, Da blir der Glæde stor i Gud. 2 Naar Jesus kommer ind i Huset, Og hans den søde Hilsens Fred Har alle Hjerter gjennemsuset Og sænket sig i Sjælen ned, Da blir der stille lyst og mildt. Da enes atter, hvad er skilt. 3 Naar Jesus kommer ind i Landet Og sange Folket med sin Magt, Og alle Hjerter have sandet Hans Ord, og gjort med ham sin Pagt Da blir der lysteligt at bo I Herrens Fred og stille Ro. 4 Naar Jesus kommer–kjært at sige, Der blir et ganske andet Liv, Et sandt og elskeligt Guds Rige Hos Smaa og Store, Mand og Viv, Og Kjærlighed og Himlens Haab Alt ved Guds Aand og Ord og Daab. 5 Da stilles Jammeren og Nøden, Da brydes alle Satans Baand, Da blir der trøstefuldt i Døden Thi Sjælen er i Jesu Haand; Naar vi skal vandre Dødens Dal, Hans Kjep og Stav os trøste skal. 6 O maatte han nu snart faa træde Derind, hvor han er ubekjendt, Og bringe Liv og Lys og Glæde, At Hedenskab kan vorde endt, Og læget alle Hjertesaar I Christnes Hus og Hednings Gaard! 7 Han staar for Døren nu og banker, Og hvor der lades op med Bøn, Der gaar han ind og Sjæle sanker, Og holder Nadver sød i Løn– Tænk! under dit det ringe Tag, Hvor blev det dig en salig Dag! 8 Han staar for Døren nu og banker, O dyre Sjæl, giv Agt derpaa! Fornægt ham ei i dine Tanker, Og lad ham dog ei ude staa! Jeg siger i mit stille Sind: Du Guds Velsignede, kom ind! 9 Kom ind til mig og alle Mine, Og bliv vort Hjertes Trøsteskat! Kom ind med Lys til alle hine, Som bo endnu i Dødens Nat! Jeg siger i mit stille Sind: Du Guds Velsignede, kom ind! Languages: Norwegian

Den gamle Adams Sind

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #71 (1890) Topics: Fjerde Søndag i Advent Lyrics: 1 Den gamle Adams Sind med Verdens Frygt sig piner, Vil gjerne tækkes hver, og holde gode Miner. Den Frygt ved Herrens Kraft Hver trine under Fod, Som Jesum have vil, det koste Liv og Blod! 2 At tro paa Jesum og ham gjerne at bekjende, Det er den sikre Vei, som faar en salig Ende, Til Himlen skal man gaa med Hjertens ydmygt Sind, Dog Ingen tænke, han vil stjæle sig derind. 3 Naar Gud ved Ordets Lys en Sjæl af Synden vækker, Flux Satan Anfald gjør og den tilbagestrækker; Lad blive, siger han, og fly dog Verdens Skam, Lad Ulven dig ei se, du taabelige Lam! 4 Saa viser han en Vei, at baade Læg og Klerke Kan tjene Gud saa vel, og Ingen det skal mærke; Han siger: Kjærlighed og Tro kan Ingen se, Frygt Guds saaledes, at dig Andre ei bele. 5 Ak Gud, hvor Mangen har han fast i denne Strikke, Som baade efter Gud og Verden sig vil skikke; Det Skriften kalder dog en plat Umulighed, Ret som at stige op, idet man stiger ned. 6 Hvad for os haver gjort, Guds Søn af Himmerige, Det er en Sag, som snart al Verden ved at sige; Dag vil den samme Mund ei være ham bekjendt, Som siger, at hans Død os Livet har fortjent. 7 Han skammede sig ei, al Verdens Skam at bære, For Gud og Verden en forbandet Ting at være, Vor Blusel skjulte han, selv taalig drak vor Spe, Og neppe man sig dog om efter ham vil se. 8 Men, hvad vil dette faa omsider for en Ende? Paa Dommens Dag han dem for Sine ei vil kjende, Det staar med klare Ord; o, give Gud, det stod Os alle prentet ind i inderst' Hjerterod! 9 Da gik og søgte man slet ingen anden Ære, End i et helligt Liv sin Frelsers Spot at bære, Da blev hans Aag os sødt, hans Byrde kjær og let, Da blev man ikke paa saa kort en Vei saa træt. 10 Men Verdens Frygt er fuld af baade Skam og Plage, Den ene Fod vil frem, den anden vil tilbage; Man frygter for en Sky, at den vil falde ned, Og vover yderlig sin Sjæl og Salighed. 11 Saa gaar det, naar et Saar ei ret af Grunden heles; Og selv om det er sket, naar Hjertet siden deles, Du bliver Sjælen vild, nil baade til og fra, Ei ret fra Porten ud og op paa Golgatha. 12 I Fromme, ser I ret det smukke Himmerige? O, løber, lige godt, hvad Andre dertil sige; De faa at snakke hen, som bedre ei forstaa, Og sligt er ikke værd engang at tænke paa. 13 Den Vei, Guds Søn har lært, een maa vi altid følge, Og det for ingen Mand i Ord og Gjerning dølge; Saa vaagner Mangen op af Sikkerhedens Nat, Naar Lyset bliver ret paa Lysestagen sat. 14 Op, Zion! det er Tid, at Lunkenhed har Ende, Enhver med Hjertens Lyst sin Jesus frit bekjende, Og agte ikke paa den Tidens korte Ve For Glæden, at man skal sin Jesus evig se! Languages: Norwegian

Hvi vil du dig saa klage

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #72 (1890) Topics: Fjerde Søndag i Advent Aftensang Lyrics: 1 Hvi vil du dig saa klage Og give, kjære Sjæl? Dig saa med Sorrig plage? Tro dog din Frelser vel, Vær dog i hannem fro, Han ved din Sag at vende Til god og lyksom Ende, Det skal du stadig tro. 2 Han aldrig dem forlader I nogen Modgangs Tid, Som kjende ham for Fader Og slaa til ham sin Lid; Ser det end farligt ud, Saa tør du dog ei grue, Du skal dog Frelse skue Fra al Miskundheds Gud. 3 Han aldrig monne glemme, Hvad Nød du er isted, Thi skal du dig ei græmme, For Mennesker er vred; Kun ti, og lid og bi, Vil han dig Hjælp tilskikke, Saa kan al Verden ikke Der gjøre Hinder i. 4 Om Satans Hær end sværmer, Saa er dog Gud din Borg, Som altid dig beskjermer, Og redder af al Sorg; Om hele Helvede Sig ind imod dig sætter, Det intet dog udretter, Guds Vilje dog maa ske. 5 Skal det og hart tilgange, Saa vrid dig ei derved, Det gaar saa andre Mange I denne Usselhed; Langt bedre det dog er Med Guds Folk her at lide, End finde hisset qvide I evig Døds Ufærd. 6 Lad dig derfore nøie Med det i Jesu Navn, Som Gud vil selv tilføie, Det alt er til dit Gavn; Dit Haab paa ham kun stil, I hvad der gaar tilhaande Dig frelse af al Vaande Han baade kan og vil. 7 Derfor jeg ham hengive Mig vil og al min Id; Gud unde mig at blive Derved til evig Tid; Det alt behager mig, Som Herren selv behager, Jeg ved, han Omsorg drager For mig saa faderlig. Languages: Norwegian