Instance Results

In:instances
Text Identifier:"^den_gamle_adams_sind$"

Planning worship? Check out our sister site, ZeteoSearch.org, for 20+ additional resources related to your search.
Showing 1 - 6 of 6Results Per Page: 102050

Den gamle Adams sind med verdens frygt sig piner

Author: Hans A. Brorson Hymnal: Kirkesalmebog #d47 (1911) Hymnal Title: Kirkesalmebog Languages: German
TextPage scan

Den gamle Adams Sind

Hymnal: Kirkesalmebog #120 (1893) Hymnal Title: Kirkesalmebog Lyrics: 1 Den gamle Adams Sind Med Verdens Frygt sig piner, Vil gjerne tækkes hver, Og holde gode Miner. Den Frygt ved Herrens Kraft Vi undertrykke maa, Det koste, hvad det vil, Kan vi kun Jesum faa. 2 At tro paa Jesum og Ham gjerne at bekjende, Det er den sikre Vei, Som faar en salig Ende, Til Himlen skal man gaa Med Hjertens ydmygt Sind; Dog ingen tænke, han Kam stjæle sig derind. 3 Ak Gud, hvor mange har Ei Satan i sin Strikke, Som baade efter Gud Og Verden sig vil skikke! Det Jesus kalder dog En plat Umulighed, Ret som at stige op, Idet man stiger ned. 4 Hvad han mod os har gjort, Guds Søn af Himmerige, Det er en Sag, som snart Al Verden veed at sige; Dag vil den samme Mund Ei være ham bekjendt, Som siger, at hans Død Os Livet har fortjent. 5 Han skammede sig ei, Al Verdens Skam at bære, For Gud og Verden en Forbandet Ting at være, Vor Synd den skjulte han, Taalmodig tag vor Spe,– Og knapt, at man en Gang Om efter ham vil se! 6 Men hvad vil dette faa Omsider for en Ende? Paa Dommens Dag han dem Fro Sine ei vil kjende, Det staar med klare Ord, O give Gud, det stod Os alle prentet ind I inderst Hjerterod! 7 Da gik og søgte man Slet ingen anden Ære, End ved et helligt Liv Sin Frelsers Spot at bære, Da blev hans Aag os sødt, Hans Byrde kjær og let, Da blev man ikke paa Saa kort en Vei saa træt. 8 Men Verdens Frygt er fuld Af baade Skam og Plage, Den ene fod vil frem, Den anden vil tilbage; Man frygter for en Sky, At den vil falde ned, Og vover yderlig Sin Sjæl og Salighed. 9 Saa gaar det, naar et Saar, Ei ret af Grunden heles, Og om det end er skeet, Naar Hjertet siden deles, Da tumler Sjælen vild, Vil baade til og fra, Ei ret fra Verden ud Og op paa Golgata. 10 Den Vei, Guds Søn har lært, Den maa vi altid følge, Og det for ingen Mand I Ord og Gjerning dølge; Saa vaagner mangen op Af Sikkerhedens Nat, Naar Lyset bliver ret Paa Lysestagen sat. 11 Op, Zion! det er Tid, At Lunkenhed har Ende, Enhver med Hjertens Lyst Sin Jesus un bekjende, Og føle intet til Den Tidens korte Ve For Glæden, at vi skal Vor Jesum evig se! Topics: Tredie Søndag i Advent Til Aftensang; Third Sunday in Advent For Evening; Jesu Efterfølgelse og Verdens Fornægtelse; Followers of Jesus and teh World's Forgiveness Languages: Norwegian
Text

Den gamle Adams Sind

Author: Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #120 (1897) Hymnal Title: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg Lyrics: 1 Den gamle Adams Sind Med Verdens Frygt sig piner, Vil gjerne tækkes hver, Og holde gode Miner. Den Frygt ved Herrens Kraft Vi undertrykke maa, Det koste, hvad det vil, Kan vi kun Jesum faa. 2 At tro paa Jesum og Ham gjerne at bekjende, Det er den sikre Vei, Som faar en salig Ende, Til Himlen skal man gaa Med Hjertens ydmygt Sind; Dog ingen tænke, han Kam stjæle sig derind. 3 Ak Gud, hvor mange har Ei Satan i sin Strikke, Som baade efter Gud Og Verden sig vil skikke! Det Jesus kalder dog En plat Umulighed, Ret som at stige op, Idet man stiger ned. 4 Hvad han mod os har gjort, Guds Søn af Himmerige, Det er en Sag, som snart Al Verden veed at sige; Dag vil den samme Mund Ei være ham bekjendt, Som siger, at hans Død Os Livet har fortjent. 5 Han skammede sig ei, Al Verdens Skam at bære, For Gud og Verden en Forbandet Ting at være, Vor Synd den skjulte han, Taalmodig tag vor Spe,– Og knapt, at man en Gang Om efter ham vil se! 6 Men hvad vil dette faa Omsider for en Ende? Paa Dommens Dag han dem Fro Sine ei vil kjende, Det staar med klare Ord, O give Gud, det stod Os alle prentet ind I inderst Hjerterod! 7 Da gik og søgte man Slet ingen anden Ære, End ved et helligt Liv Sin Frelsers Spot at bære, Da blev hans Aag os sødt, Hans Byrde kjær og let, Da blev man ikke paa Saa kort en Vei saa træt. 8 Men Verdens Frygt er fuld Af baade Skam og Plage, Den ene fod vil frem, Den anden vil tilbage; Man frygter for en Sky, At den vil falde ned, Og vover yderlig Sin Sjæl og Salighed. 9 Saa gaar det, naar et Saar, Ei ret af Grunden heles, Og om det end er skeet, Naar Hjertet siden deles, Da tumler Sjælen vild, Vil baade til og fra, Ei ret fra Verden ud Og op paa Golgata. 10 Den Vei, Guds Søn har lært, Den maa vi altid følge, Og det for ingen Mand I Ord og Gjerning dølge; Saa vaagner mangen op Af Sikkerhedens Nat, Naar Lyset bliver ret Paa Lysestagen sat. 11 Op, Zion! det er Tid, At Lunkenhed har Ende, Enhver med Hjertens Lyst Sin Jesus un bekjende, Og føle intet til Den Tidens korte Ve For Glæden, at vi skal Vor Jesum evig se! Topics: Tredie Søndag i Advent Til Aftensang; Third Sunday in Advent For Evening; Jesu Efterfølgelse og Verdens Fornægtelse; Followers of Jesus and teh World's Forgiveness Languages: Norwegian
TextPage scan

Den gamle Adams Sind

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #71 (1890) Hymnal Title: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) Lyrics: 1 Den gamle Adams Sind med Verdens Frygt sig piner, Vil gjerne tækkes hver, og holde gode Miner. Den Frygt ved Herrens Kraft Hver trine under Fod, Som Jesum have vil, det koste Liv og Blod! 2 At tro paa Jesum og ham gjerne at bekjende, Det er den sikre Vei, som faar en salig Ende, Til Himlen skal man gaa med Hjertens ydmygt Sind, Dog Ingen tænke, han vil stjæle sig derind. 3 Naar Gud ved Ordets Lys en Sjæl af Synden vækker, Flux Satan Anfald gjør og den tilbagestrækker; Lad blive, siger han, og fly dog Verdens Skam, Lad Ulven dig ei se, du taabelige Lam! 4 Saa viser han en Vei, at baade Læg og Klerke Kan tjene Gud saa vel, og Ingen det skal mærke; Han siger: Kjærlighed og Tro kan Ingen se, Frygt Guds saaledes, at dig Andre ei bele. 5 Ak Gud, hvor Mangen har han fast i denne Strikke, Som baade efter Gud og Verden sig vil skikke; Det Skriften kalder dog en plat Umulighed, Ret som at stige op, idet man stiger ned. 6 Hvad for os haver gjort, Guds Søn af Himmerige, Det er en Sag, som snart al Verden ved at sige; Dag vil den samme Mund ei være ham bekjendt, Som siger, at hans Død os Livet har fortjent. 7 Han skammede sig ei, al Verdens Skam at bære, For Gud og Verden en forbandet Ting at være, Vor Blusel skjulte han, selv taalig drak vor Spe, Og neppe man sig dog om efter ham vil se. 8 Men, hvad vil dette faa omsider for en Ende? Paa Dommens Dag han dem for Sine ei vil kjende, Det staar med klare Ord; o, give Gud, det stod Os alle prentet ind i inderst' Hjerterod! 9 Da gik og søgte man slet ingen anden Ære, End i et helligt Liv sin Frelsers Spot at bære, Da blev hans Aag os sødt, hans Byrde kjær og let, Da blev man ikke paa saa kort en Vei saa træt. 10 Men Verdens Frygt er fuld af baade Skam og Plage, Den ene Fod vil frem, den anden vil tilbage; Man frygter for en Sky, at den vil falde ned, Og vover yderlig sin Sjæl og Salighed. 11 Saa gaar det, naar et Saar ei ret af Grunden heles; Og selv om det er sket, naar Hjertet siden deles, Du bliver Sjælen vild, nil baade til og fra, Ei ret fra Porten ud og op paa Golgatha. 12 I Fromme, ser I ret det smukke Himmerige? O, løber, lige godt, hvad Andre dertil sige; De faa at snakke hen, som bedre ei forstaa, Og sligt er ikke værd engang at tænke paa. 13 Den Vei, Guds Søn har lært, een maa vi altid følge, Og det for ingen Mand i Ord og Gjerning dølge; Saa vaagner Mangen op af Sikkerhedens Nat, Naar Lyset bliver ret paa Lysestagen sat. 14 Op, Zion! det er Tid, at Lunkenhed har Ende, Enhver med Hjertens Lyst sin Jesus frit bekjende, Og agte ikke paa den Tidens korte Ve For Glæden, at man skal sin Jesus evig se! Topics: Fjerde Søndag i Advent; Fourth Sunday in Advent; Jesu Efterfølgelse; Following Jesus Languages: Norwegian
TextPage scan

Den gamle Adams Sind

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #120 (1919) Hymnal Title: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika Lyrics: 1 Den gamle Adams Sind Med Verdens Frygt sig piner, Vil gjerne tækkes hver, Og holde gode Miner. Den Frygt ved Herrens Kraft Vi undertrykke maa, Det koste, hvad det vil, Kan vi kun Jesus faa. 2 At tro paa Jesus, og Ham gjerne at bekjende, Det er den sikre Vei, Som faar en salig Ende, Til Himlen skal man gaa Med Hjertens ydmygt Sind; Dog ingen tænke, han Kam stjæle sig derind. 3 Ak Gud, hvor mange har Ei Satan i sin Strikke, Som baade efter Gud Og Verden sig vil skikke! Det Jesus kalder dog En plat Umulighed, Ret som at stige op, Idet man stiger ned. 4 Hvad han mod os har gjort, Guds Søn af Himmerige, Det er en Sag, som snart Al Verden veed at sige; Dag vil den samme Mund Ei være ham bekjendt, Som siger, at hans Død Os Livet har fortjent. 5 Han skammede sig ei, Al Verdens Skam at bære, For Gud og Verden en Forbandet Ting at være, Vor Synd den skjulte han, Taalmodig tag vor Spe,– Og knapt, at man in Gang Om efter ham vil se! 6 Men hvad vil dette faa Omsider for en Ende? Paa Dommens Dag han dem Fro Sine ei vil kjende, Det staar med klare Ord, O give Gud, det stod Os alle prentet ind I inderst Hjerterod! 7 Da gik og søgte man Slet ingen anden Ære, End ved et helligt Liv Sin Frelsers Spot at bære, Da blev hans Aag os sødt, Hans Byrde kjær og let, Da blev man ikke paa Saa kort en Vei saa træt. 8 Men Verdens Frygt er fuld Af baade Skam og Plage, Den ene fod vil frem, Den anden vil tilbage; Man frygter for en Sky, At den vil falde ned, Og vover yderlig Sin Sjæl og Salighed. 9 Saa gaar det, naar et Saar, Ei ret af Grunden heles, Og om det end er ske't, Naar Hjertet siden deles, Da tumler Sjælen vild, Vil baade til og fra, Ei ret fra Verden ud Og op paa Golgata. 10 Den Vei, Guds Søn har lært, Den maa vi altid følge, Og det for ingen Mand I Ord og Gjerning dølge; Saa vaagner mangen op Af Sikkerhedens Nat, Naar Lyset bliver ret Paa Lysestagen sat. 11 Op, Zion! det er Tid, At Lunkenhed har Ende, Enhver med Hjertens Lyst Sin Jesus un bekjende, Og føle intet til Den Tidens korte Ve For Glæden, at vi skal Vor Jesus evig se! Topics: Tredje Søndag i Advent Til Aftengudstjeneste; Fjerde Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Epistel; Fourth Sunday after Epiphany; Søndag Septuagesima Til Høimesse -Til Sekund Tekstrækkes Evangelium; Septuagesima Sunday; Tredje Søndag I Faste Til Aftengudstjeneste - Til Sekund Tekstrækkes Lektie; Third Sunday in Lent; Second Sunday after Trinity Sunday; Second Sunday after Trinity Sunday; Åttende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium; Eighth Sunday after Trinity Sunday; Efterfølgelse, Jesu; Obedience of Jesus; Hykleri; Hypocrisy; Lunkenhed; Lukewarmness; Third Sunday in Advent Evening Service; Anden Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium; Anden Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium Languages: Norwegian

Den gamle Adams sind med verdens frygt sig piner

Author: Hans A. Brorson Hymnal: Salmebog udgiven af Synoden for den norsk-evang. luth. kirke i Amerika. Rev. ed. #d38 (1903) Hymnal Title: Salmebog udgiven af Synoden for den norsk-evang. luth. kirke i Amerika. Rev. ed.

Export as CSV