Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 1 - 6 of 6Results Per Page: 10 20 50

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Author: Jakob Lund Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #529 (1919) Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesus Krist, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjælver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig, forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har Forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, hvad jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Et Forsyn vil erstatte, Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se Gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 Hvad skal jeg da forstaa, o da, Naar Støvet, som jeg iler fra, Ei hindrer i at tænke! Indviet i den dybe Fred Til evig, evig Salighed, Skal jeg i Gud mig sænke, Den Kjærlighed kun tænke! 8 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesus aldrig glemme, Det Haab kan ei beskjæmme. Topics: Sekstende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Sixteenth Sunday after Trinity Sunday; Alle Helgens Dag Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Lextie; All Saints Day; All Saints Day; Liv, det evige; Eternal Life; Alle Helgens Dag Til Aftengudstjeneste - Til Anden Tekstrækkes Lextie Languages: Norwegian

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Hymnal: Kirkesalmebog #529 (1893) Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesum Krist, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjelver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig, forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har Forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, hvad jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Et Forsyn vil erstatte, Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se Gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 Hvad skal jeg da forstaa, o da, Naar Støvet, som jeg iler fra, Ei hindrer i at tænke! Indviet i den dybe Fred Til evig, evig Salighed, Skal jeg i Gud mig sænke, Den Kjærlighed kun tænke! 8 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesum aldrig glemme, Det Haab kan ei beskjemme. Topics: 16 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Særlige Salmer Graven; Special Hymns The Grave Languages: Norwegian

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Author: J. J. Lund Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #529 (1897) Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesum Krist, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjælver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig, forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har Forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, hvad jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Et Forsyn vil erstatte, Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se Gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 Hvad skal jeg da forstaa, o da, Naar Støvet, som jeg iler fra, Ei hindrer i at tænke! Indviet i den dybe Fred Til evig, evig Salighed, Skal jeg i gud mig sænke, Den Kjærlighed kun tænke! 8 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesum aldrig glemme, Det Haab kan ei beskjemme. Topics: Sekstende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Særlige Salmer Graven; Special Hymns The Grave Languages: Norwegian

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #399 (1890) Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesum Christ, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjælver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, havd jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Guds Forsyn vil erstatte,– Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesum aldrig glimme, Det Haab kan ei beskjæmme. Topics: Tjuefjerde Søndag efter Trinitatis; Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday; Døden; Death Languages: Norwegian