1 Deilig er den Himmel blaa,
Lyst det er at se derpaa,
Hvor de gyldne Stjerner blinke,
Hvor de smile, hvor der vinke
Os fra Jorden op til sig!
Os fra Jorden op til sig!
2 Det var midt i Jule-Nat,
Hver en Stjerne glimted' mat,
men med Et der blev at skue
En saa klar paa Himlens Vue,
Som en liden Stjernesol,
Som en liden Stjernesol.
3 Naar den Stjerne lys og blid
Sig lod se ved Midnatstid,
Var det Sagn fra gamle Dage,
At en Konge uden Mage,
Skulde fødes paa vor Jord,
Skulde fødes paa vor Jord.
4 Vise Mænd fra Østerland
Drog i Verdenud paa Stand,
For den Konge at oplede,
For den Konge at tilbede,
Som var sødt i samme Stund,
Som var sødt i samme Stund.
5 De ham fandt i Davids Hjem,
De ham fandt i Bethlehem,
Uden Spir og Kongethrone,
Der kun sad en fattig Kone,
Vugged Barnet i sit Skjød,
Vugged Barnet i sit Skjød.
6 Stjernen ledte vise Mænd
Til vor Herre Kristus hen;
Vi har og en Lede-Stjerne,
Og naar vi den følge gjerne,
Komme vi til Jesus Krist,
Komme vi til Jesus Krist.
7 Denne Stjerne, lys og mild,
Som kan aldrig lede vild,
Er hans Guddoms ord det klare,
Som han os log aabenbare,
Til at lyse for vor Fod,
Til at lyse for vor Fod.
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #655