Et trin jeg atter har idag

1 At Trin jeg atter har idag
Mod Evigheden vandret;
Mit Sind, o Jesus, til dig drag
I Troskab uforandret.
O Kilde, hvoraf Livsens Vand
Udstrømmer, øs dag Liv og Aand
I mit afmægtig' Hjerte!

2 Jeg tæller Timer, Dage, Aar,
Som synes mig saa lange;
Før jeg fuldendes og opnaar
Mit Maal, er jeg en Fange,
Før du borttager udaf mig
Den Del, som end er dødelig,
Og jeg til Livet kommer.

3 Mit Hjerte blusser af den Glød,
Din Kjærlighed antændte,
Da du fra Verdens Favn og Skjød
Mig drog og til dig vendte;
Du er i mig, og jeg i dig,
Dog søges endnu idelig
En nærmere Forening.

4 O, at du kom, min Jesus, snart!
Jeg tæller Øieblikke.
Kom, førend jeg til Dødens Fart
Og Afsked mig maa skikke!
Kom dog udi din Herlighed,
Se, hvor din Brud sig har bered
Og Lænderne omgjordet!

5 Din hellig' Olje udgydt er,
O Jesus, i mit Hjerte,
Du er mig selv i Aanden nær,
Skjønt jeg har Længsels Smerte.
Din Brud sin lampe smykker har,
Og daglig dit imødegaar
Med Ønske dig at favne.

6 Kom! er den længselsfulde Røst,
Kom! raaber din Veninde;
Hun søger i dig al sin Trøst,
Hun skriger: lad dig finde!
O kom, du Guds enbaarne Søn!
Du kjender mig, min Brudgom skjøn,
Som haver mig trolovet.

7 Dog stiller Tid og Time jeg
I dit Behag, o Herre;
Jeg veed paa den, du vredes ei,
Som gjerne vilde være
Jo før jo hellere hos dig,
Og derfor stræber idelig
At vandre dig imøde.

8 Det er imidlertid min Ro,
At Intet os kan skille,
Du er min Brudgom huld og tro,
Det kan al Sorg vel stille.
Jeg veed dog, Dagen kommer snart,
Da skal jeg holde Himmelfart
Og Bryllupsfest med Glæde.

9 Jeg takker dig for hver en Dag,
Som haster til sin Ende
Foruden Nød og Hjertenag;
O, at jeg ret maa kjende
Din Godhed her, og haste frem
Til dig i høie Himmelhjem,
Hvor Dolen aldrig savnes!

10 Er Foden træt og Knæet mat
Paa denne Himmelreise,
Saa tag du mig ved Haanden fat,
At Troen sig maa reise
Med mere Mod og Munterhed
At søge Himlens Hvilested
Og daglig did opstige!

11 Min Sjæl, gaa frisk i Troen frem,
Lad Intet dig forskrække!
Dit Maal, som er Jerusalem
Heroventil, lad trække
Dit Sind fra Jordens Usselhed,
Hast, hvad du kan, ja flyv afsted
Med ivrig Længsels Vinger!

12 O Jesus, se, min Sjæl til dig,
Sin Skat er alt opfaren!
Skjønt Legemet er dødelig,
Og kjødet altid Snaren,
Det mig dog ikke hindre skal
At søge dig i Himlens Sal;
Jeg er alt hos min Jesus.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #675