Gud skal al Ting mage

1 Gud skal al Ting mage,
Som mig alle Dage
Favner i sit Skjød,
Han som mig udvalgte,
Og blandt Sine talte,
Førend jeg blev fødd;
Han, som veed saa god Besked,
Udi Livet og i Døden,
Hvad jeg har fornøden.

2 Gud skal al Ting mage,
Som saa mangen Plage
Haver fra mig vendt,
Underholdet Livet,
Mad og Drikke givet,
Som det mig har tjent,
Og naar tidt en anden Sit
Har med Suk og Sorg fordøiet,
Har han mig fornøiet.

3 Gud skal al Ting mage,
Dig ved Haanden tage,
Naar du synke skal,
Naar du vil fortvile,
Finder ingen Hvile
Udi Modgangs Dal,
Gud da vil selv træde til,
Da skal al din Jammer endes,
Som et Straa forbrændes.

4 Gud skal al Ting mage,
Mægtig i de Svage
Han sig al Tid ter,
Skulde eller kunde
Nogen gaa til Grunde,
Som paa Herren ser?
Allesteds da vel tilfreds!
Al Ting staar udi hans Hænder,
Al din Trang han kjender!

5 Gud skal al Ting mage,
Som den gamle Drage
Mægtig overvandt;
Fører han end Sine
Gjennem Kors og Pine
Underlig iblandt:
Vær bered til Strid og Fred,
Til at give og at tage,
Gud skal al Ting mage!

6 Gud skal al ting mage,
Naar du end skal smage
Dødens beske Skaal
Da vil han det gjøre,
Selv vil han dig føre
Til dit rette Maal.
Lad den Pagt kun staa ved Magt,
At du skal til Graven drage,
Gud vil Sjælen tage.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #490