1 Guds salige Godhed og Naade,
Som haver ei Maal eller Maade,
Sig alle tilkjende har givet,
Indbyder os alle til Livet.
2 Den driver os alle og tugter,
At bære Omvendelsens Frugter,
Og Synden at sky og forlade,
Som Helvede selv den at hade;
3 Al verdslig Begjæring forsage,
Paa det vi maa Herren behage,
Og lever vort høie Kald værdig,
Gudfrygtig og tugtig, retfærdig.
4 Og efter hans salig Vilje
Og Velbehag stedse os stille,
Samt altid med inderlig Længsel
At løses og løftes af Fængsel;
5 Den store Guds Komme forvente,
Naar han de Udvalgte vil hente
Med Aander og Englernes Skare,
Sin Helligheds Kraft aabenbare;
6 Som led for os Pine og Smerte,
At rense vort syndige Hjerte,
Al Ondskab fra os at bortskjære,
At vi maa hans Eiendom være;
7 Og stedse i Sind og Aand rene
Af Hjertet ham troligen tjene,
Den Helligaand ikke bedrøve,
I alt Godt os idelig øve.
8 Det giv os, o naadige Fader,
Som, ei dine Venner forlader,
Paa det vi saa evig dig kunde
Lovsynge med Hjerter og Munde!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #475