Helligaand, du største Gave

1 Helligaand, du største Gave,
Som i Verden nævnes kan,
Verden, naar jeg dig maa have,
Jeg ei agter for et Grand,
Overgive dig, kom til mig,
Kom til Hjertet, som du dig
Til dit Temple før udvalgte,
Da man først ved Navn mig kaldte!

2 Fra Guds Thrones høie Sæde
Som en Regn du øses ned;
Faderens og Sønnens Glæde
Regner paa Guds Menighed,
Kom du, som saa gjerne est
Alle Frommes daglig' Gjæst!
Kom, og lad mit Hjerte finde
Naadens Flod deri at rinde!

3 Du er hellig, bliver funden,
Hvor man elsker Synden ei;
Du er ei med den forbunden,
Som vil gaa den brede Vei.
Lad mig være Dag og Nat
Fuld af Naadens rige Skat,
Lad ei vindes det, du hader,
Mig i Tanker, Ord og Lader!

4 Hug mig ikke op fra Rode
Før det Onde, jeg har gjort!
O, hvor er jeg vel til Mode,
Naar du mig ei kaster bort.
Gjør mig til din egen Skat!
Og, hvad jeg har efterladt,
Ved din Naade skal herefter
Rettes op af alle Kræfter.

5 Kun alene, at din Naade
Gjør mig ret fra Synden fri,
Hjælper mig min Gang at raade
Paa den trange Livets Sti!
Bryd det onde Kjødets Sind,
Kast det bort i Veir og Vind,
Lad ei Satan mig forblinde,
Gjør mig ny i Hjertet inde!

6 Vær i Nøden den, mig hegner,
Naar jeg synker, vær min Stav,
Favn mig, naar jeg dør og blegner,
Naar jeg ligger i min Grav!
Og naar jeg igjen opstaar,
O, saa hjælp mig, at jeg gaar
Ind i Himlens høie Sale,
Evig der med dig at tale!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #437