Herre, jeg har handlet ilde, Syndens Last er mig saa svar

1 Herre, jeg har handlet ilde,
Syndens Last er mig saa svar,
Veien jeg ei vandre vilde,
Som du mig forkyudet har;
Kunde nu i dybest Hule
for din Vrede jg mig skjule!

2 Dog, hvor kan jeg dit undvige?
Overalt din Arm mig naar:
Vil jeg ned i Jorden stige,
Om jeg over Havet gaar,
Flyr paa Morgenrødens Vinger,_
Du mig ser og mig omringer.

3 Thi maa jeg for dig nedfalde:
Ak, jeg haver ilde gjort!
Ei jeg mig dit Barn tør kalde,
Stød mig dog ei fra dig bort,
Lad ei Vreden uden Ende
Mod mig arme synder brænde!

4 Om i Verden Nogen kunde
Tælle hele Havets Sand,
Dog formaar han igenlunde
al min Synd og Uforstand
Og min Ondskab med sin Dale
Ret tilfulde at afmale.

5 Græder, mine Øine, saare,
Græder, om I kunde, Blod!
Lad den bitre Smertens Taare
Sænke mig i Bøn og Bod,
Bøie, smelte Hjertets Klippe;
Dog, lad mig ei Haabet slippe!

6 Thi, min Jesu, dine Vunder,
Ja, en Draabe af dit Blod
Renser dog af alle Synder,
Skyller bort al Ondskabs Flod;
De mit Skjulested skal være,
Derhen vil min Angst jeg bære!

7 Syndes Last jeg paa dig binder,
Kast den i den dybe Sø!
to mig vel af mine Synder,
Gjør mig ren og hvid som Sne!
Lad din gode Aand mig drive,
Lad i dig mig evig blive!

Source: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #249