Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar

1 Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar;
Min Sjæl skal altid tænke,
At Satan allevegne staar
I Veien med sin Lænke;
Hans skjulte Helved-Brand
Mig let forvilde kan,
Naar jeg ei paa min Skanse staar;
Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar.

2 Jeg gaar i Trængsel, hvor jeg gaar;
Mod Synden skal jeg stride,
Om Gud med Korsets Ris mig slaar,
Det skal jeg taalig lide,
Tidt ingen Vei jeg ser,
Hvor jeg kan vandre mer,
Naar Modgangs Taage om mig staar;
Jeg gaar i Trængel, hvor jeg gaar.

3 Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar,
Og veed mig ikke sikker,
Ei nogen Dag og Time, naar
Han har mig alt i Strikker.
Et lidet Aandefang
Kan ende al min Gang,
At jeg i Evigheden staar;
Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar.

4 Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar;
De skal mig vel bevare,
Slet intet Satans Magt formaar
I saadan Himmel-Skare.
Bort Verdens Suk og Sorg!
Jeg gaar i Engleborg,
Trods nogen rører mig et Haar!
Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar.

5 Jeg gaar med Jesus, hvor jeg gaar,
Han har mig ved sin Side,
Han skjuler mig med sine Saar.
Og hjælper mig at stride,
Hvor han sit Fodspor lod,
Der sætter jeg min Fod;
Trods al den Del, mig ilde spaar,
Jeg gaar med Jesus, hvor jeg gaar.

6 Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar;
Frimodig da mit Hjerte!
Kun did, hvor du en Ende faar
Paa al din Synd og Smerte!
Bort Verdens Lyst og Pragt,
Til Himlen staar min Agt!
Al Verdens Eie jeg forsmaar,
Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #283