Lammet paa Zions Bjerg

1 Jeg ser dig, søde Lam, at staa
Paa Zions Bergetop.
Men ak, den Vei, du maatte gaa,
Saa tung, saa trang derop.
O, Byrde, som paa dig var kast;,
Al Verdens Skam og Last.
Saa sank du i vor jammer ned
Saa dybt, som Ingen veed.

2 Uskyldig' Lam! saa ynkelig
Du vilde ofres hen.
Din Kjærlighed har bundet dig,
At faa os løst igjen.
Du led og sled vort Fængsels Baand
Med naglet fod og Haand.
Du gik som Løve af din Grav.
Vor Død du plyndred af.

3 Hver vrimler nu omkring din Stol
En Flok saa hvid som Sne.
Hvert Øie glimrer som en Sol,
At det guds Lam maa se.
Det Ord om Lammets Slaveri
For os, for os at fri,
Gjør, midt gland alle Angles Sang,
Endnu den stærkest; Klang.

4 Tolv Gag' tolv tusind' har i Favn
Enhver sin Harpe spændt.
I Panden Lammets Faders Navn
Gjør al den Slægt bekjendt.
Det gaar som stærk Vandes Lyd,
Naar de slaa an i Fryd!
Guds Lam, som vandt os paradis,
Dig ske Lov, Tak og Pris.

5 Tak, Abba! at du var saa god
Mod Adams faldnes Kjøn;
Og os til Frelse slagte lod
Din den eenbaarne Søn.
Dig prise nu hvert Aandedrag,
Hvert Hjertepik og Slag.
Ja Lam! for al den Del, du led,
Tak, Tak i Evighed!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #418