Jesus, din søde forening at smage

Representative Text

1 Jesus, din søde Forening at smage
Længes og trænges mit Hjerte og Sind;
Riv mig fra alt det, mig holder tilbage,
Drag mig i dig, min Begyndelse, ind!
Vis mig ret klarlig min Jammer og Møie,
Vis mig Fordærvelsens Afgrund i mig,
At sig Naturen til Døden kan bøie,
Aanden alene maa leve for dig!

2 Styrk mig ret kraftig i Sjælen derinde,
At jeg kan finde, hvad Aanden formaar,
Tag dig til Fange min Tale og Sinde,
Led mig og lok mig, saa svag som jeg gaar!
Mig, og hvad mit er, jeg gjerne vil miste,
Naar du alene i Sjælen maa bo,
Og sig omsider paa Døren maa liste,
Hvad som forstyrrer min inderlig' Ro.

3 O, hvo der kunde det Ene kun lære,
Sig at opofre med Hjerte og Hu!
O, maatte Jesus mit Alting kun være!
Jeg er desværre, langt borte endnu;
Jesus, som gav mig et hørende Øre,
Ræk mig tillige din kraftige Haand,
At jeg herefter min Vandring maa føre
Ret som en Kristen i Helligheds Aand!

4 Hør dog, o Jesus, din kurrende Due,
Hyrde, opsøg dit vildfarende Lam!
Bær mig blandt Myrra en lædskende Drue,
Rense mit Hjerte fra Synd og fra Skam!
Lad mig i Bogstavens Væsen ei blive,
Som kun udvortes gjør ærbar og sin;
Aanden lad Loven i Hjertet indskrive,
At jeg i Sandhed maa kalde mig din!

5 Jesus, naar vil du dog skaffe mig Hvile?
Byrden den trykker, ak, tag mig den af!
Naar skal jeg se dig ret venlig at smile?
Reis dig at true det brusende Hav!
Kjærligste Jesus, du maa dig forbarme,
Skjul dog det Aasyn ei evig for mig!
Ædleste Rigdom for aandelig Arme,
Fyld mit, det udtømte, Hjerte med dig!

6 Lad mig, o Jesus, forgjæves ei raabe,
Se dog hvor Sjælen er hungrig og træt!
Lad os, Immanuel, være tilhobe,
Har jeg dig ene, saa bliver jeg mæt!
Fordum du sagde: De maatte vansmægte,
Dersom jeg lader dem hungrige gaa,–
Evige Kjærlighed, kan du da nægte
Sjæle, der hungre, en Smule at faa?

7 Naadigste Jesus, nu vil jeg mig binde
Ved din den dyre Forjættelses Pagt:
Beder og leder, saa faa I og finde!
Saa har de sanddrue Læber jo sagt.
Jeg vil med Kvinden af Kanaans Egne
Raabe dig efter, og bliver ei stil,
Før du paa Bønnen til Slutning maa tegne:
Amen, ja Amen, dig ske, som du vil!



Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #310

Author: Gottfried Arnold

Arnold, Gottfried, son of Gottfried Arnold, sixth master of the Town School of Annaberg in the Saxon Harz, born at Annaberg Sept. 5, 1666. His life was varied and eventful, and although much of it had little to do with hymnody from an English point of view, yet his position in German Hymnology is such as to necessitate an extended notice, which, through pressure of space, must be (typographically) compressed. After passing through the Town School and the Gymnasium at Gera, he matriculated in 1685 at the University of Wittenberg—where he found the strictest Lutheran orthodoxy in doctrine combined with the loosest of living. Preserved by his enthusiasm for study from the grosser vices of his fellows, turning to contemplate the lives of t… Go to person page >

Translator: P. J. Hygom

(no biographical information available about P. J. Hygom.) Go to person page >

Timeline

Instances

Instances (1 - 8 of 8)
TextPage Scan

Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #360

TextPage Scan

Kirkesalmebog #310

Text

M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #310

Salmebog udgiven af Synoden for den norsk-evang. luth. kirke i Amerika. Rev. ed. #d205

Evangeli harpe #43

Kirkesalmebog #d298

TextPage Scan

Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #310

Suggestions or corrections? Contact us