Kom, hjerte, tag dit regnebret

1 Kom, Hjerte, tag dit Regnebræt,
Skriv op dit Lives Dage,
Se til, at du kan sanse ret
Og tænke lidt tilbage!
Hvad har du gjort de mange Aar,
Du har i Verden levet?
Tænk, sikre Sjæl, at al Ting staar
I Herrens Bog opskrevet!

2 Vel løber Tiden hastig hen,
Og bliver evig borte;
Men det vil komme vist igjen,
Hvad du i Tiden gjorde,
Naar Gud engang til Dommen vil
Den ganske Verden sanke,
Og der skal nøie svares til
Hver Gjerning, Ord og Tanke.

3 Hvor mangt et slemt og daarligt Ord
I lystig Samling vanker,
Der siden bliver Spyd og Mord
I de Fordømtes Tanker!
Hvo gruer ei at tænke paa
De mange blodig' Bander,
Hvormed de Store og de Smaa
Hvert andet Ord indblander!

4 Hvor skjules mangen Svig og List
I Hjertets fule Gjemme,
Og arge Lysters onde Gnist,
Som ingen kan fornemme!
Da tænker du, det er forglemt,
Den Sag har ingen Fare;
Men Gud har vist sin Dag bestemt,
Som sligt skal aabenbare.

5 Det blev for langt at melde om
Den synlig' Syndens Mængde,
Som man, uagtet Vredens Dom
Og Evighedens Længde,
Til Guds Fortørnelse begaar,
Og ei een Gang vil vide,
At alle Uomvendte faar
Til evig Tid at lide.

6 Betænk, betænk, hvor hastig gik
De andre Naade-Dage!
Hvad, om der ei var Øieblik
Nu mer for dig tilbage!
Men er der og en liden Stund
For dig endnu i Vente,
Saa tænk, du har saa stort et Pund,
Og end slet ingen Rente.

7 Fald ned med ydmyg Hjertens Bod
For Naadens Stol og Throne,
Og bed, at Gud for Jesu Blod
Vil lade sig forsone,
At du Herefter bedre maa
Din Naade-Tid anvende,
Og ved dit Lives Aften faa
En sød og salig Ende!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #560