1 Kom, Menneske, at skue mig!
Du er, jeg var i Live;
Paa Jorden har jeg lignet dig,
Hvad jeg er, skal du blive,
Jeg forud gik, mig følger du,
Tænk derfor ei i Sind og Hu,
At du kan Døden vige!
2 Bered dig, Sjæl, og søg din Gud,
Og tænk paa Livets Ende!
Naar man foragter Dødens Bud,
Har man den tidt i Hænde;
Idag er det tilfaldet mig,
Imorgen kan det gjelde dig,
Ja muligt denne Aften.
3 Sig ei: Jeg er af Ungdoms Flok,
Jeg kan her længe blive.
Ak nei, du snart er gammel nok,
Din Aand fra dig at give;
Det meget snart med dig er gjort,
Ei Døden agter Alder stort;
Hvi vil du andet tænke?
4 Hver Gang, du aander, du en Part
Af Livet fra dig giver,
Naar mindst du venter Dødens Fart,
Dens Følgesvend du bliver;
Du Regning gjør paa tusind Fjed,
Fra Graven knapt er fingers Bred;
Du Døden bær i Barmen.
5 Imens du lever, lev da saa,
At du kan salig blive!
Du veed ei, naar og hvor du maa
Dig Døden overgive;
Ak, tænk dig om, dit Hus bestik,
Tænk dog, du om et Øieblik
Kan staa i Evigheden!
6 Ihvad du gjør, saa gjør hvert Fjed
Til Gud i Dødens Tanker,
Og spørg: Er jeg idag bered,
Om han paa Døren banker?
Kan jeg nu glad i Graven gaa,
Og kan jeg for min Gud bestaa?
Har jeg min Frelser fundet?
7 Saa bliver du fra Døden fri,
Naar Gud til Doms vil komme,
Til Fryd og Fred lodtagen i
Guds Rige hos de Fromme.
Vær færdig, Sjæl at Døden kan
Afslutte al din Jammerstand!
Tænk, Menneske, paa Enden!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #634