Lad din naade paa os regne

1 Lad din Naade paa os regne!
Thi min Sjæl er tør som Sand,
Giv din Kirkes tørre Egne,
Milde Fader Læskevand!
Lad din Aands det rige Væld
Øse Naade ned og Held,
Og i sterke Strømme flyde
Hjertet ret at overgyde!

2 Kan paa Jorden her en Fader
Agte det for Skam o Spot,
Om han nogen Tid aflader
Sine Børn at gjøre godt;
Skulde du da, Fader, som
Er saa eiegod og from,
Dem ei give Aandens Gave,
Som den vil saa gjerne have?

3 Jesus, du, som bort er vandret
Til din Fader, send ham ned,
Du, som end er uforandret
I din store Kjærlighed;
Send dog ned din Aand, som skal
Lede mig til Sandhed al,
Vidne for mig, saa jeg kjender
Og i Troen dig omspænder!

4 Helligaand, de Frommes Glæde,
O, besøg mit bange Sind,
Værdes i min Sjæl at træde,
Vi den til dit Temple ind!
Pryd den deilig som en Brud,
Rens den grundig og kast ud,
Hvad af Verden er tilbage,
Og mig kan fra Jesus drage!

5 Styrk mig med din Himmelgave,
Gjør mig frisk og ny igjen,
At jeg Kjærlighed kan have,
Som skal aldrig kjølne hen!
Giv mig altid Troes-Mod,
Hellige mit Kjød og Blod,
Lær mig til min Gud at træde
Udi Bønnens Kraft og Glæde!

6 Saa vil jeg mig dig hengive,
Dig til Ære skal mit Sind
Altid himmelsindet blive,
Til jeg gaar i Himlen ind,
Faderen og Sønnen der
Med dig ret at komme nær,
Og min Gud i høien Throne
Prise høit med Engletone.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #422