Mig hjertelig nu længes

1 Mig hjertelig nu længes
Efter en salig Død,
Thi ynkelig jeg trænges
Af Usseldom og Nød;
At vandre er jeg rede
Fra Verden med en Fart
Til Himmeriges Glæde,
Kom, Jesus, kom nu snart!

2 Du haver mig af Naade
Fra Synd og Død forløst,
Og fra al Helveds Vaade,
Det er min høi'ste Trøst:
Hvi skulde jeg da grue
For Dødens Bitterhed?
Dit Aasyn skal jeg skue
I evig Salighed.

3 Jeg ganske med stor Trygge
Mod Døden nu vil staa,
Thi jeg paa dig mon bygge,
Ihvor det mig vil gaa,
Om mig er sødt i Live,
Og beskt er Dødens Bud,
Jeg vil mig gjerne give
At dø i dig min Gud.

4 Jeg veed en større Glæde,
Hvortil min Sjæl gaar ind,
Thi vil jeg freidig kvæde:
Min Død er Baade min!
Og lægges jeg i Jorde,
Og tæres der min Krop,
Den skal dog herlig vorde,
Naar jeg igjen staar op.

5 Da Kristus vil fuld gjerne
Mig gjøre skjær og ren,
Saa klar som Morgenstjerne
At skinne uden Meen,
Saa leve uden Ende,
Og uden Sorg og Nød,
Hvo vilde sig da vende
Og vride for sin Død?

6 Hvad er at leve efter
I denne Verden her?
Dens Guld og Glæde hefter
Mig ei paa denne Færd;
Jeg det slet intet agter,
Det staar saa kort ved Lag.
Til Himmerig jeg tragter,
Og det i denne Dag.

7 Om jeg, skal efterlade
Min Viv og kjære Smaa,
Som stande her uglade,
Og vil mig holde paa,
Jeg vil dog gjerne flytte,
Og tro min Gud det til,
Han skal dem trolig skjøtte,
Han dem forsørge vil.

8 Du saart bedrøved' Enke,
Mistrøste dig ei saa!
Skal Gud dig ei betænke
Som mader Ravne smaa?
De Faderløses Fader,
Og Enkernes Forsvar,
Som sig paa ham forlader,
Det er han aabenbar.

9 Thi vil jeg dig befale,
O Hjertens Kjærest' min,
Den evig' Gud med alle,
Han bo udi dig Sind;
Slet intet maa du grue,
Nu om en stakket Stund
Vi begge skulle skue
De Saliges Samfund!

10 Og nu vil jeg mig vende
Til dig, min Himmel-Ven,
Giv mig en salig Ende,
Og dine Engle send,
I Livet mig at lede,
Som med din blodig' Sved
Du tjente mig til Glæde
Og evig Salighed!

11 Nu maa jeg krige, kjæmpe
Mod Døden, Jesus from,
At jeg kan hannem dæmpe,
Min Tro til Styrke kom!
Min Sjæl giv nu den Glæde,
Hvortil min Hu er vendt,
At den ret snart maa kvæde;
Nu har jeg salig endt!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #618