Min Jesus ene er mit nøie

1 Min Jesus ene er mit Nøie,
Min Glæde og min dyre Skat;
Vis, Verden, Pragt fra dine Høie,
Hos Jesus glemmer jeg dig plat;
Du er ei værd at tænke paa,
Til Jesus staar al min Attraa.

2 Jeg mente før, at du var fager,
Da Del jeg i din Daarskab tog,
Men nu jeg Afsked fra dig tager
Og finder, at du mig bedrog;
Din Lyst er kun Bedaarelse
Og ender udi evigt Ve.

3 Men du, som Sandhed er og Livet,
Min Jesus, du mig daglig lær,
At Ordet, som du os har givet,
For Sjælen Aand og Livet er,
Skjønt Verdens Børn det ikke se,
Men Aandens Kraft og Liv bele.

4 Man faar velse, naar Verden glædes,
At dine Børn i Graad maa staa,
At de foragtelig ned trædes,
Naar hine stolt paa Roser gaa!
Men de, som her med Taarer saa,
Til Høsten evig Glæde faa.

5 Din Haan og Spot og Tornekrone
For Kjødets Træl ser ringe ud,
Som kun tilbeder Lykkens Throne
Og kjender ingen anden Gud,
Men finder dødsens Smag og Lugt,
Hvor Korsets Træ bær Livsens Frugt.

6 Kun dine Børn i Korsets Møie
Faa Skatten, som der ned er lagt,
Og ingen uden Troens Øie
Kan se den rene Himmelpragt.
Som Gud dem gjemmer i sit Skjød,
Der følge dig i Spot og Død.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #652