Nu har jeg vunden

1 Nu har jeg vunden
Og stridt den gode Strid,
Og Afskeds-Stunden
Er kommen sød og blid.
Gak til din Hvile,
Min Sjæl, af Verden kjed,
Læg dine Pile
Og Skjold og Bue ned,
Kom nu at ile
Til evig Herlighed!

2 Af mine mange
Med Taarer, Af og Ve
Opfyldte Gange
Jeg kan din sidste se.
Har jeg faat rende
Og som paa Gløder gaa,
Og Foden brænde,
Om man vil stille staa,
Nu har det Ende,
Nu kan jeg Kronen naa.

3 Her har jeg Skjoldet!
Nu Kampens Tid gaar ud,
Jeg har beholdet
Den sande Tro til Gud,
Hvor er der tvistet
Om denne dyre Skat,
Hvor har han vristet
Paa Troen Dag og Nat,
Som mig har fristet,
Men selv er bleven mat.

4 Derfor er Kronen
Til mig i Himlen gjemt,
Guds søn paa Thronen
Har Ærens Krans bestemt
Ei mig alene,
Men ogsaa hver især
Af dem, som tjene
Den milde Frelser her,
Og findes rene
I Lammets Høiteds-Ferd.

5 Nu da jeg takker
Al Verden hermed af,
Fornøiet pakker
Nu sammen til min Grav.
Lad Kroppen segne
Udi sin Aske ind,
I Jammers Egne
Mit længe vante Sind
Skal intet regne
Den sidste lille Vind.

6 Al Pris og Ære,
Ja i al Evighed,
Skal Jesus være
Som for os Døden led!
Hans Blod og Vunder,
Som hjalp saa ofte, at
Jeg ei gik under,
Dem er det, jeg har fat;
Jeg trøstig blunder
I Jesu Saar. God Nat!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #626