O Jesus, Livsens Herre

1 O Jesus, Livsens Herre,
Kom mig til Hjælp og Trøst!
En Synder mon jeg være,
Og klager mine Brøst.
Min Synd kan jeg ei dølge,
Hun tynger Nat og Dag,
Stor Sorg mig monne følge,
Dertil jeg gjøres svag.

2 Den Stund, jeg er i Live,
Jeg beder, Jesus dig,
Du vilde Naaden give,
Jeg maatte bedre mig!
Jeg meget Ondt har drevet
I al min gnaske Tid,
Og haver ilde levet,
Det gjør mig Sorg og Kvid'.

3 Mit Kors har jeg og baaret
Med stor Møisomlighed,
Som Gud det selv har kaaret,
Hvad baader, han bedst veed.
Dog vil jeg mig ei give
I den min Sorg og Brøst,
Men hos Guds Ord forblive,
Som er min høi'ste Trøst.

4 Til hvem skal jeg mig vende,
Nu Tiden gjøres lang?
Saa faa er de, mig kjende,
Naar jeg er stedt i Trang.
Man mister mangt af Minde,
Naar Lykken føier sig,
Og siden aart maa finde,
Man leved slemmelig.

5 Stor Sorg i Løn at bære,
Det gjør i Hjertet Ve,
Jeg tør mig ingen kjære,
Men du, som alt mon se,
Du kan mig bedst husvale,
Jeg klager dig min Nød,
Du vil mig Trøsten tale
I Live og i Død.

6 En stadig Tro mig skjænke
Med trøstigt Haab til dig,
Mig med dit Blod bestænke,
Det ber jeg hjertelig!
Din Vilje lad mig gjøre,
Dig al Tid frygte saa,
Jeg kunde dig tilhøre,
Og salig blive maa!

7 For din Døds Skyld alene
Bønhør mig naadelig!
Alt ved dit Ord det rene
Jeg al Tid trøster mig.
Naar jeg skal heden fare
Fra denne Jammerthal.
Min Sjæl vil du bevare
Udi din Himmelsal!


Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #541