1 I Kristne, I som træde
Hver Dag med Hjertens Glæde
Til Jesus Kjærlighed,
Ifører dog de Dyder,
Som sande Kristne pryder,
Og Gud kan tækkes ved.
2 I drage dog til Minde,
At ingen er at finde,
I Verden uden Brøst,
Dog vilde Gud os kalde
Som Hellige, Udvalgte
Til al sin Glædes Høst.
3 Barmhjertighed I øve
Og gjøre Venskabs Prøve
I Ydmyghed og Tro,
Med stille Taal I søge
Al Kjærlighed at øge
Til Sjælens Fred og Ro.
4 Kan En med Rette klage,
Saa skal han dog fordrage
Og se til Jesus hen;
For eders Skyld han døde,
Forlod al eders Brøde,
Saa gjører I igjen!
5 Med Kjærligheden klæder
Ord, Gjerninger og Sæder,
Saa skal Guds gode Aand
Fast eder sammenbinde
Med Kjærlighedens Tvinde,
Fuldkommenhedens Baand.
6 Guds Fred og Fryd regjere
Og daglig sig formere
I eders Hjertested,
At som I kaldte ere,
Eet Legeme at være,
I prise Gud dermed!
7 Guds Ord sin Bolig have
Hos eder og begave
Med Visdom og Forstand,
At I med Aand og Tunge
Ham Takkesalmer sjunge,
Som Himlen røre kan!
8 Alt det, som I vil gjøre
Og agter at udføre
Til eders Sjælegavn,
Det skal I tage fore
Med Hjertens Bøn saa saare
I Jesu Kristi Navn.
First Line: | I Kristne, I, som træde |
Author: | Thomas Kingo |
Language: | Norwegian |
Copyright: | Public Domain |