O min Sjæl, du gaar og vanker

O min Sjæl, du gaar og vanker

Author: Ambrosius Stub
Published in 4 hymnals

Representative Text

1 O min Sjæl, du gaar og vanker
Blandt de mange Verdens Ting,
Samle dine vilde Tanker,
Se dig oventil omkring!
Ak, hvad nytter
Kedars Hytter,
Pilegrim, hvor er dit Hjem?
Lad dit Øie
Agte nøie
Paa det ny Jerusalem!

2 Hele Verden gaar til Grunde
Af den lille Jordens Bold,
Af den store Himlens Runde
Bliver intet i Behold.
Agt i Tide,
Du kan vide,
Naar du selv af Verden gaar,
At du hisset
Er forvisset
Om den Stad, som evig staar!

3 Sig mig dog, hvad er vel dette
tabernakels jordisk' Hus?
Sig mig dog, tør nogen sætte
Lid paa smuldret Ler og Grus?
Dette ældes,
Dette fældes,
O, saa maa man dog herud!
Men en Bolig
Evig rolig
Er beredt for Lammets Brud.

4 Kast med Længsel Troens Øie
Op til hin den fagre Stad,
Agt paa Evighedens Høie!
Trods al Satans Harm og Had,
Er den fundet
Fast og grundet,
Murens Grundvold er saa rar,
Thi af rene
Ædelstene
Er den glimrende og klar.

5 Stadens Porte og dens Gade
er af Perler og af Guld,
Hør der ere alle glade,
Hør den Sang af Sødhed fuld!
Hør dem kvæde
I den Glæde,
Som er fri for Nag og Nød,
Fri for Plage,
Suk og Klage,
Fri for Graad og fri for Død!

6 Der er ingen Sol og Maane
Paa hin evig' Himmel sat,
Der er ingen Sky og Blaane,
Ingen Aften, mindre Nat.
Der maa være Glans og Ære,
Se, den hellig'
Gud er Sol!
Al Ting frydes,
Se, der skydes
Straaler ud fra Lammets Stol!

7 O min Sjæl, du gaar og vanker
Blandt de arme Verdens Ting.
Samle dine vilde Tanker,
Se dig oventil omkring!
Herre, led mig,
Og bered mig
Til din Himmel, til mit Hjem!
Gjør mig værdig,
Gjør mig færdig
Til det ny Jerusalem!



Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #240

Author: Ambrosius Stub

Ambrosius Christoffersen Stub (May 1705 – July 15, 1758) was a Danish poet. Wikipedia article  Go to person page >

Timeline

Instances

Instances (1 - 4 of 4)

Kirkesalmebog #d510

TextPage Scan

Kirkesalmebog #240

Text

M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #240

TextPage Scan

Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #240

Suggestions or corrections? Contact us