Op hjerte, hu, op sjæl og sind

1 Op Hjerte, Hu, op Sjæl og Sind,
Til Faste, Graad og Klage!
Nu fører Tiden atter ind
Vor Jesu Pinsels Dage,
Da den Retfærdige han led,
Og endeligen døde
For vores Uretfærdighed
Og, store Synderbrøde.

2 For os han villig vilde sig
Hen til et Offer give,
At vi med Gud evindelig
Forligte kunde blive,
At Sjæl og Legeme de maa
Guds hellig' Offer være,
Naar vi i Jesu Tro vil staa,
Og dem for Gud frembære.

3 Paa Korset fandt hans Blod og Kjød
Med en utrolig Smerte
Den mer end galdebitre Død
Der persede hans Hjerte;
Dog ved sin Magt og Guddoms Haand
Han denne Skabe bødte,
Og søndervristed Dødens Baand,
Der han paa Korset blødte.

4 Til Helvede han og nedfor
I samme Kraft og Styrke,
Hvor de fordømte Aander bor
I Fængsel, Ild og Mørke,
Til dem, som udi Noæ Tid
Guds Ord ei lyde vilde,
Men lysted udi syndig Id
Sin Salighed at spilde.

5 Nu Daabens klare Flod og Vand,
Som os Syndfloden tegner,
Til Salighed os rense kan;
Guds Naade paa os regner,
Saa at den gamle Addams Sæd
Maa drukne og forsvinde,
Naar i Guds Ark og Menighed
Vi Saligheden finde.

6 Vort Kjøds Urenhed er ei det,
Som Daabens Vand afbader,
Nei, den er Sjælens Himmel-Tvæt
Og Pagt med Gud, vor Fader,
Ved Jesus, som stod op og for
Hen op til Himlens Ære,
Hvor han i høie Englekor
Almægtig mon regjere.

7 O Gud, som Sambaand, Fred og Pagt
Med os i Daaben gjorde,
Styrk os mod Satans Vold og Magt,
At vi Guds Lemmer vorde,
Som Adams Lyster udi Vand
Neddrukne og nedsænke,
Og paa din Pagt i Døden kan
Med Tro og Tillid tænke!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #264