Saligheden er os nær

Representative Text

1 Saligheden er os nær;
Op mit Hjerte, op min Tunge,
Op om Jesu Navn at sjunge,
Om hvor dyrebart det er!
Alt, hvad i mig er, fryde
Til min Frelsers Lov og Pris,
At min Nyaarssang kan lyde
Langt hen ind i Paradis!

2 O du kjære Jesu Navn!
Min Forløsnings Morgenrøde,
Paradisets Første-Grøde,
Bange Sjæles Hvilestavn,
Troens stærke Seiers-Fane,
Haabets rette Ankergrund,
Lyset paa min trange Bane,
Ja udi min sidste Stund!

3 O det søde Jesu Navn!
O det Navn foruden Lige.
O mit søde Himmerige,
O min Sjæles Redningshavn!
O mit Hjertes Lyst og Længsel,
O min søde Himmelskat,
O min Glæde in min Trængsel,
O mit Lys i Dødens Nat!

4 Jesus os til Trøst og Gavn
Dette navn har villet bære,
Men han maatte tidlig lære,
At det var et Smertens Navn;
Thi hans Blod det maatte rinde,
Da han Frelser-Navnet fik,
Og derved vor Jammers Minde
Hannem ind i Sjælen gik.

5 Derfor findes nu for mig
Dette Navn saa fuldt af Naade,
At jeg mig i al min Vaade
Derved glæder inderlig.
Maa jeg kun min Jesus nyde
Udi Troen fuldt og fast,
Skulde det mig ei fortryde,
Om end Verdens Grundvold brast.

6 O, jeg er en Synder stor!
Det er al min Navne-Ære,
Bedre kan det ikke være,
Naar jeg hører Lovens Ord.
Men fordi du, Jesus, levet,
Og min Jammer paa dig tog,
Derfor staar mit Navn indskrevet
Deilig udi Livets Bog.

7 Jeg skal op i Dommen staa,
Ind med Fryd i Himlen stige,
Herske udi Jesu Rige
Med en deilig Krone paa;
Hvide Klæder, Palmegrene,
Engledrik af Livets Flod,
Dette nyder jeg alene
For min Jesu Navn og Blod.

8 Nu det Navn, o Jesus, som
Du for mig har villet bære,
Lad det mig i Tanker være,
Hvor jeg gaar i Verden om;
Og i Dødens sidste Dvale
Lad det kvæge Sjæl og Sind,
At jeg maa om Jesus tale,
Til jeg gaar i Himlen ind!



Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #176

Author: Hans Adolf Brorson

(no biographical information available about Hans Adolf Brorson .) Go to person page >

Timeline

Instances

Instances (1 - 4 of 4)

Kirkesalmebog #d573

TextPage Scan

Kirkesalmebog #176

TextPage Scan

Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #176

Text

M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #176

Suggestions or corrections? Contact us