Se solens skjønne lys og pragt

1 Se, Solens skjønne Lys og Pragt
Har ført sit Løb til Ende,
Sig Verden har til Hvile lagt,
Tænk Sjæl, hvad dig mon hænde!
Træd hen for Himlens Dør,
Den Sang derfor opfør,
Lad dine Øine, Hu og Sind
Paa Jesus være rettet ind!

2 I blanke Stjerner skinne vel,
Og skyde lyse Straaler
I Nattens Mulm paa Dal og Fjeld,
Dog meget mer tilmaaler
Mig Lys fra Naadens Pol
Retfærdighedens Sol,
Min Jesus, som er Sol og Skjold;
Jeg giver mig udi hans Vold.

3 Vel lukker Søvnen denne Nat
Saa mangt et trættet Øie,
Dog vaager En, som ei bli'r mat,
Og trættes ei af Møie:
Du, Jesus, vaagen er,
Dit Øie mig har kjær;
Jeg er hos dig af Hjertens Grund,
Skjønt Øiet lukker sig til Blund.

4 Med dig vil jeg til Senge gaa,
Dig vil jeg mig befale,
Du vil, min Vægter! agte paa
Min Sjæl, og den husvale;
Jeg frygter ingen Nød,
Ei Satan eller Død,
Thi hvo med dig til Senge gaar,
Med Glæde han igjen opstaar.

5 I Helved-Aander, viger hen!
Her tør I intet vove,
Af dette Hus er Gud en Ven,
Thi skal vi sikre sove;
Den stærke Englevagt
Os holder vel i Agt,
Og slaar om os en Vogne-Borg,
Trods Satan, om han gjør os Sorg!

6 Nu gak, mit trætte Legem, hen,
Og sov kun trygt og rolig,
Luk dine Øine frit igjen,
Thi Jesus vaager trolig!
Tilsidst jeg slutter her:
O Jesus! din jeg er,
Dig har jeg mig i Hjertet sat,
Nu, søde Jesus, en god Nat!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #613