1 Ser jeg mig i Verden om,
Tænker paa de svundne Dage,
Hvad der gik, og hvad der kom,
Og hvad endnu staar tilbage:
Nei, for al den Ting, jeg vidste,
Kan jeg ei min Jesus miste!
2 Ser jeg Livets mange Brøst,
Jordens Ve og dybe Smerte,
Strid, Forvirring, onde Lyst,
Kjender Dommen i mit Hjerte:
Naar jeg saa i Graad maa briste,
Ak, hvor kan jeg Jesus miste!
3 Strider jeg den gode Strid,
Gaar jeg paa de Stier trange,
Rædsom mørk er mangen Tid,
Sjælen tung og træt og bange;
Onde Magter vil mig friste,
Ak, hvor kan jeg Jesus miste!
4 Svag er ofte Troens Magt,
Kjærlighedens alt for ringe,
Og jeg veed, at Gud har sagt:
Du skal mig dit Hjerte bringe!
Verden vil til sig det vriste,
Ak, hvor kan jeg Jesus miste!
5 Ved en Broders Grav jeg staar,
Maa med Faderløse græde;
Hjertets Angest, Savn og Saar
Læger ingen jordisk Glæde.
Dybe Grav og forte Kiste!
Ak, hvor kan jeg Jesus miste!
6 Stunden kommer – Hjertets Slag
Stanser brat, og Læben blegner.
Hvo paatager sig min Sag,
Naar jeg kold i Døden segner?
Naar min Time slaar, den sidste,
Ak, hvor kan jeg Jesus miste!
7 Aldrig, aldrig jeg min Trøst
Slippe kan i Jordens Dale,
Du, som har min Sjæl forløst,
Og som kan den hebst husvale,
I dit Navn mit Hjerte briste!
Saa skal jeg dig aldrig miste!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #399