Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) ‎#307

307. Saa sandt jeg lever, siger Gud

1 Saa sandt jeg lever, siger Gud,
Jeg ingen Synder støder ud
Fra Salighed, men gjerne vil,
At han forlader Syndens Spil,
Bodfærdig vender sig til mig,
Og lever saa evindelig.

2 Det Ord betænk, o Menneske!
Fortvil ei i din Fristelse.
Du finder her en kraftig Trøst,
Som lindre kan al Sorg og Brøst;
Gud selv i Ordet den besvor,
Du salig er, om du den tror.

3 Dog vogt dig vel for Sikkerhed,
Opsæt ei din Bodfærdighed,
Tænk ei: Jeg først vil synde ud,
Og naar da kommer Dødens Bud,
Vil jeg og Jesus kalde paa,
Saa skal hans Naade aaben staa.

4 Sandt er det, at Gud aldrig vil
For os sin Naade lukke til,
Dog hvem, som Naaden tugter ei
Til at forlade Syndens Vei,
Han tænke paa, at Naaden sød
Faar engang Ende i hans Død.

5 Gud har dig Naade lovet vist
Ved Verdens Frelser Jesum Christ,
Dog har han ei forsikret, at
du leve skal i denne Nat;
Du ved, du gaar al Kjødets Vei,
Men Dødens Time veed du ei.

6 Nu lever du, brug denne Tid!
Hvo veed, om du ser Morgen blid;
Den, som idag er sund og rød,
Er tidt imorgen bleg og død,
Dør du i Ubodfærdighed,
Dig Helvede er vist bered.

7 Hjælp, o min Jesu, hjælp du mig,
At jeg maa blive fast ved dig
Og altid staa paa Troens Pagt
Mod Sikkerhed og Lysters Magt!
O Gud, gjor mig her vel bered
At bo hos dig i Evighed!

Text Information

• First Line: Saa sandt jeg lever, siger Gud
• Language: Norwegian
• Publication Date: 1890
• Topic: Tredje Søndag efter Trinitatis; Third Sunday after Trinity Sunday; Guds Kald; God's Call
• Notes: Mel. Jader vor udi Himmerig; Author/Translator from index: J. Heermann

Tune Information

(No tune information)