Hymnary Friends,

Please pardon this brief interruption, and please consider a gift today to support the work of Hymnary.org. Here's why.

Each month half a million people visit this website for free access to the most complete database of North American hymnody on the planet. But this project does not come without a cost, and we have limited sources of revenue. Twice a year we hold a fund drive, and these drives are critical to our future.

So if you benefit from Hymnary.org, would you consider a donation today? Even small amounts help, and they also let us know you're behind us and support what we do.

Click the Donate button below to be taken to a secure giving site. Or you can make your tax-deductible contribution by sending a check to Hymnary.org at 3201 Burton SE, Grand Rapids, MI 49546.

On behalf of the entire Hymnary.org team, our thanks.
Harry Plantinga

351. Hvor kan du dog i Synden le

1 Hvor kan du dog i Synden le,
Du lystbetændte Øie?
Kan det, som føder evig Ve,
Din Sjæl endnu fornøie?
Saa svandt da bort al Frygt for Gud,
Al Eftertanke om hans Bud,
Om Syndens Straf og Plage?

2 Betragt dit Liv, forsøm det ei,
Giv Agt paa dine Gange!
Er det at gaa paa Livsens Vei,
Naar du en Syndens Fange?
Kan du vel tro, naar Jesus ser
Dit Levnets daarlige Maner,
At det ham kjær kan være?

3 Men ak, du tænker ei saa vidt,
Du gjør, hvad dig behager,
Du løver ind in Synden frit,
Som Lysten dig kun drager;
Din onde Vilje viser Vei,
Den følger du, og sandser ei,
Hvad Ende det vil tage.

4 Du tænker aldrig ret paa Gud,
Lad være Nød og Plage
Dig kan vel ofte som et Skud
Fra Verdens Aadsel jage;
Ja, da vil du til Himlen, men
Den Længsel synker snart igjen,
Naar Trængselen er borte.

5 Din Andagt er en Mundfuld Veir
Af blot Naturens Kræfter,
I Hjertet har du Verden kjær,
Den stræber du kun efter;
Det hindrer dig, at Sjælen kar
Ei komme op fra Verdens Sand,
Sin Skabere at finde.

6 Den Verdens Kjærlighed saa stærk
Udi dit Hjerte syder,
Til hendes Daarligheders Værk
Di ingen Gang fortryder;
Hvad Satan kun vil pege paa,
Den Vei du løber som en Raa,
Det er din Løbebane.

7 Og kommer dig en Rædsel paa
Engang for Dommens Vrede,
Det synes, som du vilde faa
En Andagts Kuld' og Hede,
Da skal det faa en anden Skik;
Men sig mig: din Forbedring, fik
Man den da ret at skue?

8 Din Andagt kjølnes altfor snart,
Du lod de snart bortdrive,
Det er, som Døden, dig saa svart
Bed Herrens Frygt at blive;
Guds Vei er dig saa trang og sur,
Men det er sødt for din Natur
At Følge Satan efter.

9 Besind dig dog, du sikre Sjæl,
Lad Bedrings Taarer rinde!
Saa skal og kan du meget vel
Endnu Guds Hjerte finde;
Ved! du skal blive vist bønhørt,
Guds milde Hjerte let er rørt,
Naar du det trolig mener.

10 Vend om til Gud, saa vil han sig
Med Naade til dig vende,
Hans Kjærlighed skal følge dig
Til Livets sidste Ende;
Men sæt dig for af ganske Hu,
At du vil aldrig mere nu
Din Lyst i Synden søge!

11 Sig alle dine Lyster af,
Tag hver en Sund tilfange,
Det sule Hjerte strax begrav,
Vil du et rent erlange!
Og sig din Gud det trofast til,
At du i ham alene vil
Din Lyst og Glæde have!

12 Dog bed ham, at han ogsaa vil
Selv Hjertet til sig vende,
Selv give Lys og Naade til
Din Vei igjen at tage,
Som de oplyste Sjæle ved;
Følg ham i Troens Lydighed,
Saa kan du ei fortabes!

Text Information
First Line: Hvor kan du dog i Synden le
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Fjortende Søndag efter Trinitatis: Aftensang; Fourteenth Sunday after Trinity Sunday: Evening; Bodspsalmer (3 more...)
Notes: Mel. Naar min Tid og Stund er forhaand; Author/Translator from index: Hertug Anton Ulrik af Brunsvig; Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us



Advertisements