157. Verden i det Onde sænkes,

1 Verden i det Onde sænkes,
Mange tusind Sjæle krænkes,
Dog har Gud sig nogle Faa,
Som til Enden fast skal staa.

2 Om saa var–det Gud forbyde!
Haarde Voldsmænd vilde bryde,
Slukke ud det klare Lys,
Som er sat i Herrens Hus;

3 Kirken har dog nogle Lemmer,
Som sin Gud i Hjertet gjemmer,
Og bekjender Jesus frit,
Blev de Gods og Liv end kvit.

4 Stefanus skal indtil Døden,
I hvor hart ham trykker Nøden,
Holde ved sin Frelser trygt,
Fløi de Stene noksaa tykt.

5 Guds Apostler skal tilhobe
Jesu Navn for Folk udraabe,
Skal de stilles end for Dom,
Og hudflettes rundten om.

6 Kast Johannes hen i Fængsel,
Det er dog hans Hjertens Længsel,
At han sine Svende kan
Vise Verdens Frelsermand.

7 Kristi Brud er undertiden
Som en Søster ganske liden,
Men hvor svag hun synes maa,
Hun skal dog ei undergaa.

8 Sodoma skal staa i Lue,
Zoar Stad tør ikke grue,
Er den skjønt en liden Grend,
Ilden ænser ikke den.

9 Herre, lad din Kirke trives!
Lad med Spot og Skam omgives
Alle Kirkens Fienders Leir,
Spred som Avner dem for Veir!

Text Information
First Line: Verden i det Onde sænkes,
Author: Petter Dass
Language: Norwegian
Publication Date: 1919
Topic: Christmas 2: Evening Service; Sunday after New Years; Forfølgelse (9 more...)
Notes: Som: Jesus Krist, vo Hjælp, er kommen
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us



Advertisements


It looks like you are using an ad-blocker. Ad revenue helps keep us running. Please consider white-listing Hymnary.org or subscribing to eliminate ads entirely and help support Hymnary.org.