Text: | I prægtige Himle og Jorden tillige |
Translator: | Brorson |
1 I prægtige Himle og Jorden tillige
Skal samstemme med mig og vidne og sige,
At alt det, et Hjerte kan glæde og gavne,
Er Jesus at eie og elske og favne.
2 Lad Verden kun true og Tænderne vise,
Jeg vil min livsaligste Jesus dog prise,
Lad buldre og lyne og tordne tillige,
Jeg tænker fra Jesus dog aldrig at vige.
3 Lad Luften omspændes af giftigste Buer,
Og Jorden og Havet staa begge i Luer,
Saa skal dog min Jesus mig altid behage,
Ham intet skal kunne mit Hjerte fratage.
4 Thi Jesus har Øie til ængstede Hjerter,
Forsøder med Glæde de bitreste Smerter,
Det veed jeg, thi vil jeg ham aldrig forsage,
Men steste hans Liflighed søge og smage.
5 Al Gjerning og Tanke paa hannem kun sigter,
Til ham jeg mig ganske og evig forpligter
Ham har jeg udvalgt mig for alle at have,
Den sødeste Rose og yndigste Gave.
6 Naar Læber og Kinder i Døden skal blegne
Da vil jeg til Slutning med Sukke betegne,
At Jesus, kun Jesus, min Jesus skal være,
Ham ene og evigt at elske og ære.
Text Information | |
---|---|
First Line: | I prægtige Himle og Jorden tillige |
Translator: | Brorson |
Language: | Norwegian |
Publication Date: | 1919 |
Topic: | First Sunday after Epiphany; Første Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag: Til Høimesse; Fourth Sunday in Advent(12 more...) |
Source: | Ukjendt tysk Forfatter |