1 Jeg løfter Sjæl og Øie op
Imod den hellig' Berge-Top,
Hvor Jesus han opstiger;
Jeg følger med i Sjæl og Sind,
At kige i den Glæde ind;
I, Verdens Lyster, viger,
Bort alt, som mig besviger!
2 I Aand og Troen ser jeg paa
Alt, hvad de tre Disciple saa,
Og trøstes ved den Glæde,
Ak Jesus han iførte sig
Udi en Del af Himmerig,
Og Lysets rene Klæde
Af Herlighedens Sæde.
3 Hans Aasyn Solens Klarhed fik,
Hans Klæder med en Himmel-Skik,
Som Lys og Sne blev hvide,
Da Moses og Elias kom,
Guds dybe Ting de taled' om,
Hvad Død han skulde lide
Med Kummer, Kors og Kvide.
4 Al Verden glemte Peder da,
Sig selv gik han saa ganske fra,
Han dristed' at begjære:
O Herre, lad os gjøre her
Dig, Moses og Elias, hver
Sit Hus i denne Ære,
Her er saa godt at være!
5 O Jesus, o jeg ser heraf
At Gud dig Himlens Ære gav,
Før Sorgens Sky dig mødte,
Og før du in Getsemane
I Blod for mine Synders Ve
Dit Klæde gjennemblødte,
Og for min Ondskab bødte.
6 Du hermed vil paaminde mig,
At naar mit Kors, min Kummer sig
Med Dødens Nat udbreder,
At da min Sjæl skal tænke paa
Den Glæde mig skal forestaa,
Naar du min sorg adspreder,
Mig i din Himmel leder.
7 Jeg gaar i denne Græde-Dal,
Du kjender mine Sorgers Tal,
Ak, naar skal jeg opstige
Paa Glædens Tabor, hvor jeg kan
Se dig, o søde Frelsermand,
I Herlighedens Rige,
Hvor al min Nød skal vige?
8 Du ta'r dog engang Skyen bort,
Du gjør min Længsel let og kort;
Kom snart, o kom at tage
Min Sjæl fra Synd, fra Skam og Nød,
Fra Sorg og fra den evig' Død,
At jeg maa se og smage
Din Sødhed alle Dage!
My Starred Hymns
My FlexScores
My Hymnals
My Purchased Files
