1 Ak, himmelsøde Ord
Af Jesu Læder flyde,
Hvorved den ganske Jord
Sig daglig skulde fryde:
Gaar ud i Verdens Kreds,
Saa vidt der findes Rum,
Forkynder allesteds
Mit Evangelium!
2 Det er et fredens Bud,
Som skulde alle vække,
At Lovens Tordenskud
Ei mere turde skrække,
Vi har den søde Klang
Saa tidt og ofte hørt,
O, dig det fik engang
De mange Hjerter rørt!
3 Gud er endnu saa from
Og lader Fred tilbyde;
Man skulde vende om,
Og Naadens Sødhed nyde,
Men Mennesken' forsmaa
Guds Naad af Himmelen
Og ganske sikre paa
Guds Naade synde hen.
4 Betænk det, Sjæl, med Flid,
Nu er det Tid at vaage,
Mens Solen skinner blid,
Før Nattens forte Taage
Vil overfalde dig!
Thi Naadernes Foragt
Sal hævnes skrækkelig,
Og Dommen er alt sagt.
5 Saa se, at du i Dag
Guds Naade herlig skatter,
Og udi denne Sag
Den rette Mening fatter!
Men det er Sagens Sum,
At du skal Synden fly,
Og Evangelium
Skal søde dig paany.
6 Hvo tror og bliver døbt
Og fast i Troen bliver,
Hvortil Enhver er kjøbt,
Han evig salig bliver;
Men hvo, som ikke tror
Og elsker Herrens Bud,
Hans Dom er evig stor,
Han kjendes ei af Gud.
7 Er du end døbt, men vil
Fra Troens Gjerning vige,
Saa naar du aldrig til
Det søde Himmerige;
Thi Troen uden Haab
Og Kjærlighed er Skrømt,
Thi Troen uden Haab
Og Kjærlighed er Skrømt,
Hvad hjælper da din Daab?
Du bliver dog fordømt.
8 Ak, at den falske Ro
Af Sjælen vilde svinde,
Som ved den døde Tro
Vil Saligheden finde,
Som aldrig tænker paa
At slippe Verdens Sind,
Og haaber dog at gaa
I Himlen lige ind!
9 O Jesus, lad mig ei
Mit Sind til Verden høie,
Men vis mig selv den Vei
At vandre til det Høie,
At jeg min Himmelfart
I Aanden bolder her,
Til jeg dig vist og snart
I Glæde finder der!