Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 11 - 20 of 221Results Per Page: 10 20 50

Herre, tal, din tTener hører

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #163 (1890) Topics: Søndag Sexagesima; Sexagesima Lyrics: 1 Herre, tal, din Tjener hører, Paa dit Ord jeg giver Agt, Aand og Liv det i sig fører, Sandt er Alt, hvad du har sagt. Dødens Magt hos mig er stor, Jesu, lad dit Livsens Ord Alt mit Hjerte gjennemtrænge, At jeg hart ved dig maa hænge! 2 Hvo vil ikke gjerne høre Dig, som veed og kjender Alt, For vort Hjerte, Aand og Øre Ingen slige Ord har talt. Mangen Synder Modet brast, Naar dit Ord ham slog med Hast, Men den, Sorg for Synden bøier, Sødt det trøster og ophøier. 3 Dine Ord er klare Bække, Hvor min Tørst jeg slukke kan, Og mod Hungers-Nød de dække Mig et Bord i øde Land; Dine Ord mig lyse skal Gjennem Dødens Dyb og Dal, Er det Sverd, hvormed jeg strider, Trøstens Bæger, naar jeg lider. 4 Herre Jesu, lad mig have Dine Ord i Hjertet lukt, Og lad denne Himlens Gave Bære en velsignet Frugt! Tag dem aldrig bort fra mig! Indtil op i Himmerig Du den Ære mig vil gjøre, Jeg dig selv faar se og høre! 5 Verden er saa fuld af Plage, Søde Jesu, hør du mig! Lad mig hos dig alle Dage Stande fast urokkelig Paa dit Ords den rette Grund, Saa vil jeg til sidste Stund Og i Døden trøstig være, Synge dit Navn Lov og Ære. Languages: Norwegian

Vort Kors gjør sure Miner

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #164 (1890) Topics: Søndag Sexagesima Aftensang; Sexagesima Evening Lyrics: 1 Vort Kors gjør sure Miner, Naar det os sendis til, Man ved da tidt for Piner Ei, hvor man være vil; Men lærer man at kjende, Hvad Korset gjør for Gavn, Og ser den Sag til Ende, Da tages det i Favn. 2 Det fører os ved Smerte Fra Verdens Daarlighed, Og slaar det stolte Hjerte I Støv og Aske ned; I Ydmyghed er Hvile Og meget godt at bo, Saa jage Korsets Pile Med Magt os ind til Ro. 3 Det kommer fra Guds Hjerte Og drager os derhen, Da bliver Korsets Smerte Til idel Fryd igjen; Hvor Mangen aldrig kjendte Den rette Ro i Gud, Om Gud ham ei lad hente Ved Korsets visse Bud! 4 Det giver Lyst at grunde Paa Ordet Dag og Nat, Saa man kan ingenlunde Undvære denne Skat; Og naar guds Ord indtrykkes Ved Korset i vor Sind, Kan tidt or Sjæl henrykkes Ret som i Himlen ind. 5 Det trykker os saa længe, Til vi nødvendig faar Fra Verden os at trænge Hen ind i Jesu Saar; Naar Sjælen der er hjemme Og i saa trug en Havn, Da kan den ret fornemme Sit Korses tore Gavn. 6 Det lærer os at klage I Bønnen Dag og Nat, Beklemte Sukke tage Gud ret om Hjertet fat, da vil vi have Naade Og gaa ei før derfra Indtil vor tro maa raade, Og Jesus sige Ja. 7 Det puster op i Luer Den lille Troens Gnist, At man ei mere gruer For Satans Magt og List, Men ved sin Trængsel hærdet Som Staal i Ild og Vand, Derefter uforfærdet Mod Alting tage kan. 8 Det gjør vort Hjertes Have Fra Verdens Klinte ren, Og holder under Ave De vilde Lysters Gren, At vi i nær Forening Med Jesu komme maa, Og det er just hans Mening, Naar Korset os skal slaa. 9 Ja det er, kort at sige, Alt Korses Maal og Med, At det til Himmerige Skal jage os afsted, At vi med mere Iver I Jesu Spor maa gaa, Des stOrre Lønnen bliver, Som vi af Naade faa. 10 Af Jesu Torne dryde De smukke Roser ud, Som skal i Himlen pryde Og krone Jesu Brud; Kun Jesu Kors fortjente Os denne Skat at faa, Men vil vi Kronen vente, Da skal vi med ham gaa. 11 Jo mer vi da maa stride At komme Jesum nær, Jo mere vi ma lide, Fordi vi har ham kjær, Jo mere Kors vi taale, Jo større Demantglands Og Perler skal der straale Af Sjælens Brudekrands. Languages: Norwegian

Guds Naade jeg altid prise vil

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #165 (1890) Topics: Søndag Sexagesima Aftensang; Sexagesima Evening Lyrics: 1 Guds Naade jeg altid prise vil, Thi han mit Hjerte on glæde, Han siger mig sit Venskab til, Alt Godt mig haver tilrede, Om jeg hans salige Ord vil tro, Som Skriften monne os sige. Hos ham i Himmerig vil jeg bo, Og aldrig fra hannem vige. 2 Jeg vil og altid være ham nær, Og altid om ham tale, Hans salige Ord er mig saa kjær, De kunne mig bedst husvale; Naar Gud det skikker, og det saa sker, At jeg til hannem skal fare, Mit Sind sig glæder, mit Hjerte ler, Min Sjæl den vil han bevare. 3 O Gud, jeg vel befinde kan, at der er Angst og Kvide Hos Fattig og Rig, hos Kvinde og Mand, Sit Kors taalmodig at lide; Thi Kjød og blod ere skrøbelig, Det saa vi Alle finde, Gud unde os stride mandeligt, Vore Fiender at overvinde. 4 Naar Fristeren til min Samvittighed gaar Mig til Fortvilelse at føre, Ved Guds Magt jeg uforfærdet staar, Jeg vil hannem intet høre! Saa maa han vige, den fule Aand, Med sine gloende Pile, Min Sjæl befaler jeg Gud i Haand, For evig hos ham at hvile. Languages: Norwegian

O Krist, du sande Lys og Vei

Author: Johan Heermann; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #193 (1919) Topics: Sexagesima Sunday; Sexagesima Sunday Lyrics: 1 O Krist, du sande Lys og Vei, Oplys enhver, dig kjender ei, Dit Ord udsend, din Hjord former, At der maa frelses mange fler! 2 Med Sandheds Magt til Fange tag De, som fornegter dig idag, Og kom til dem med Trøst og Raad, Som gaa med lønlig Hjerte-Graad! 3 Den, som er veget fra dig hen, O søg ham Herre, op igjen, Oplad hans Syn, forbind hans Saar, At salig Styrke-Stund han faar! 4 Den Døve, gjør hans Hørsel let, Den Stumme lær at take ret, Den, som ei frit bekjende tør Sin Tro, i Gud frimodig gjør! 5 Gjør Aanden stærk og Hjertet stilt, Før hid, hvo sig fra os har skilt, Sank sammen dem, som spredte gaa, Stadfæst dem, som i Tvilen staa! 6 At de med os go vi med dem Kan følge dig og finde hjem, Og der tilsidst med trøstet Sjæl Faa hvile født og vorde sæl! Languages: Norwegian

Herre! jeg hjertelig ønsker at fremme din Ære

Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #232 (1919) Topics: Sexagesima Sunday; Sexagesima Sunday Lyrics: 1 Herre! jeg hjertelig ønsker at fremme din Ære, Dertil du skabte mig, at jeg din Tjener skal være. Hvor er jeg sæl, Som kan med Liv og med Sjæl Tjene saa naadig en Herre! 2 O, at jeg kunde i Gjerning saa gjerne, jeg vilde, Prise dig Fader, al Miskunds og Kjærligheds Kilde! Til alt dit Værk Gjær mig lærvillig og stærk, Lad mig dit Venskab ei spilde! 3 Væk selv mit Sind, og opmuntre mig flittig at sjunge, Til din Taksigelse løsne min stammende Tunge! Immanuel, Du bør i Legem og Sjæl Prises af Gamle og Unge! 4 Du er den Første og Sidste, som alle Ting bærer, Du er den Vise og Gode, alt Levende nærer, Intet bestaar, Ingen sit Endemaal naar Uden ved dig, som regjerer. 5 Du er den kjærlige Fader, som Sønnen udsendte, For os Fortabte fra Døden til Livet at hente; Din Miskund gjør, At vi, Dødskyldige, tør Livet og Salighed vente. 6 Du lader Naade ved Aanden i Hjertet nedflyde, Du giver Kraft udi Trængsler til gjennem at bryde; DiN søde Trøst Salver det saarede Bryst, Naar vore Klagemaal lyde. 7 Naade–ak hellige, søde Guds Rørelsers Glæde! Forsmag paa det, som deroppe i Herligheds Sæde Øses skal ud, Naar for vor Saligheds Gud Vi skal i Lyset fremtræde! 8 Naaden, ak kan den saa liflig om Hjerterne lette, Hvad vil da Herligheds Fylde i Himlen udrette! Sødeste Gud! Hvo kan vel tænke det ud? Hvo kan dig takke for dette? Languages: Norwegian

Verdens Ørken mørk og taaget

Author: Dorotea Engelbretsdatter Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #239 (1919) Topics: Sexagesima Sunday; Sexagesima Sunday Lyrics: 1 Verdens Ørken mørk og taaget Er saa fuld af pinlig Tvang, At en Kristen under Aaget Nær fortviler mangen Gang; Korset trykker tungt paa Bryst, Hjertet fatter ei Guds Trøst, Vil for Angest ofte briste, Det fik selv Guds Helgen friste. 2 Ingen blandt den syndig' Skare Kan paa Roser vandre did, Hvor der ikke mer er Fare, Ikke længer Sorg og Strid. Her maa kjæmpes uforfærd', Paradiset er det værd, Her maa hver paa Tro og Love Alt for Seiers-Prisen vove. 3 Nød bør lære folk at bede, Og at bruge Troens Skjold, Men i Korsets kval og Hede Aandens Iver tidt blir kold, Bønnen lunken, Haabet svagt, Hjertet trodsigt og forsagt, Ret som Gud os foruretter, Naar han Hjælpen lidt udsætter. 4 Altid gad man vel i Glæde Med ham op paa Tabor gaa, Men ugjerne stundom træde Ned i Haven, hvor han laa Fuld af Vaande, angst og mod, Raabte, bad og svedte Blod For at frelse mig og andre, Den Vei vil man nødig vandre. 5 Trang er Veien, Porten snever, Megen Trængsel falder der, Synde-Hjertet det udkræver, Skal det komme Himlen nær. Tungt og tornet mangeled Lindres ved Taalmodighed, Men den Urt og Himmelgave vokser ei hver Mands Have. 6 Gud tilgive mig min Dvælen! Jeg vil med min Frelser gaa; O, miskund dig over Sjælen! Der staar Saligheden paa; Tidens Pinsel endes dog Under et Ligkiste-Laag, Naar kun Ro hos dig mig rester, Jesus, Jesus, kjære Mester! Languages: Norwegian

O Vingaardsmand

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #246 (1919) Topics: Sexagesima Sunday; Sexagesima Sunday Lyrics: 1 O Vingaardsmand, Du fromme hjerte Gud, Som alle Land Og hver udi sin Stand Kalder til dit Ord og Bud, Giv, jeg dit Kald lyder vist, At din Lyst Du kan udi mig faa! Naar jeg vil gjerne gaa I din Vingaards Møisomhed, Signe du min Flid og Sved, I din Frygt mig stedse led! 2 Naar da engang Du bytter Lønnen ud, Tænk paa min Trang (Jeg eier ei et Grand) Med din Naade, søde Gud! Thi naar jeg ser, havd jeg gjør, Og jeg spør Om, hvad jeg har fortjent, Det intet er bevendt. Jesus, tænk dog derfor paa, Jeg selv intet kan formaa, Lad mig Løn af Naade faa! Languages: Norwegian

Det volder sure Miner

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #259 (1919) Topics: Sexagesima Sunday; Sexagesima Sunday Lyrics: 1 Det volder sure Miner, Naar Korset sendes til, Man veed da tidt for Piner Ei, hvor man være vil; Men lærer man at kjende, Hvad Korset gjør for Gavn, Og ser den Sag til Ende, Da tages det i Favn. 2 Det fører os ved Smerte Fra Verdens Daarlighed, Og slaar det stolte Hjerte I Støv og Aske ned; I Ydmyghed er Hvile Og meget godt at bo, Saa jager Korsets Pile Os ind med Magt til Ro. 3 Det kommer fra Guds Hjerte, Og drager os derhen, Da bliver Korsets Smerte Til idel Fryd igjen. Hvor mangen aldrig kjendte Den sande Ro i Gud, Om Gud ham ei lod hente Ved Korsets visse Bud? 4 Det giver Lyst at grunde Paa Ordet Dag og Nat; Da kan man ingenlunde Undvære denne Skat. Naar Ordet dybt indtrykkes Ved Korset i vort Sind, Kan tidt vor Sjæl henrykkes Ret som i Himlen ind. 5 Det lærer os at klage I Bønnen Dag og Nat, Med Graad og Sukke tage Gud ret om Hjertet fat, Da vil vi have Naade, Gaar ikke før derfra, Alt efter Troens Maade, Før Jesus siger: Ja. 6 Det puster op i Luer Den lille Troens Gnist, At man ei mere gruer For Stans Magt og List; Vor Tro i Trængsel hærdet, Som Staal i Ild og Vand, Kan stærkt og uforfærdet Mod al Ting holde Stand. 7 Det gjør vor Hjertes Have Fra Verdens Klinte ren, Og holder under Ave De vilde Lysters Gren, At vi i nær Forening Med Jesus komme maa, Og det er just hans Mening, Naar Korset lægges paa. 8 Af Jesu Torner bryde De fagre Roser ud, Som skal i Himlen pryde Og krone Jesu Brud; Vor Jesu Kors fortjente Os denne Skat at faa, Men vil vi Kronen vente, Da skal vi med ham gaa. 9 Des mer vi da maa stride At komme Jesus nær. Des mere vi maa lide, Fordi vi har ham kjær, Des mere Kors vi taale, Des større Demant-Glans Og Perler skal der straale Af Sjælens Brudekrans. Languages: Norwegian

O Gud, Forstanden fatter ei

Author: Johann Scrader; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #274 (1919) Topics: Sexagesima Sunday; Sexagesima Sunday Lyrics: 1 O Gud, Forstanden fatter ei Dit Forsyns skjulte Naade, Din ubegribelige Vei Og underlige Maade At føre dine Venner paa, Dem bære og ledsage Alle Dage, Og altid med dem staa, Helst naar de findes svage. 2 Naar du os vil ophøie, maa Vi først til Jorden segne; Naar vi dit Naadeskin skal faa, Saa lader du det regne; Du tager os vor Fordel hen, Naar du os rig' vil gjøre, For at føre Vor Sjaæl til dig igjen, Og dine Bud at høre. 3 Du lader os med Helvedfrygt I vore Synder plage, At Naaden ret kan blive søgt, Og desto bedre smage; Du truer os med Nød og Død, Naar du os vil oplive, Trøsten give, Som er langt mere fød, End nogen kan beskrive. 4 Du fører os i Kamp og Strid Mod Mørkets hele Skare, Vi synes tidt paa saadan Tid I alt for stor en Fare; Da lære vi, hvor lidt vor Leir Formaar mod Satans Pile, Til dig ile, Og efter vunden Seir I dig alene hvile. 5 I saadan Kamp vi føres ind Til vores store Nytte, I Gud et uforandret Sind At faa til Del og Bytte, Naar vi vor Jammer, Synd og Nød Ved Aanden saa bekrige, At de vige, Det bringer Kjødet Død, Men Aanden Kraft og Rige. 6 Naar Sjælen sidder kold og svag I stor Anfegtnings Mørke, Da just paa denne Prøvens Dag Du selv er al dens Styrke. Vi tænke ofte i vor Ve, At du os fuldt forstøder, Knuser, døder, Ved Enden kan vi se, Dit Hjerte mod os bløder. 7 Og naar vi da din Kjærlighed Og milde Hjerte finde, Saa mange Glædes Taarer ned Af vore Øine rinde, Naar den bortvendte Sjæl igjen I Jesus Kristus havner, Ham omfavner, Da svinder Verden hen Som Drømme, Røg og Avner. 8 Saa brug din Fader-Ret i alt, Og vise Tugtemaade, Det vilde gaa os alt for galt, Om Kjødet skulde raade. Grib Hjertet fat, og lad os ei I Verden nogen Hvile, Før vi ile Til dig paa Troens Vei For Korsets Jammer-Pile. 9 Ja, før os ved din egen Haand, Som du det bedst kan finde, Og lad din gode Helligaand Os alle Tider minde, At hvordan du os føre vil, Saa er din Vei og Maade Os at raade, Hvor hart det end gaar til, Dog ene Naade, Naade! Languages: Norwegian

Behold a Sower! from afar

Author: Washington Gladden Hymnal: The Hymnal of the Protestant Episcopal Church in the United States of America 1940 #401 (1940) Meter: 8.6.8.6 D Topics: Pre-Lenten Season Sexagesima; Sexagesima The Holy Communion Sequence Tune Title: WEYMOUTH