Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 21 - 30 of 31Results Per Page: 10 20 50

Jeg beder dig, Fader i Himmerig

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #270 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Jeg beder dig, Fader i Himmerig I Troen mig bevare, I denne forlige Kamp og Strid At stride mandelig Og vige ei fra dig I Fristelse og Fare. 2 O Herre Gud, trofast og Sand, Læg mig dit Ord i Munde! Jeg er nu stedt i Fiendens Haand Og under Løvers Tand, Dit Ord gjør mig Bistand, Naar Alting gaar ti Grunde. 3 Paa egen Magt jeg ingenlund; Tør fæste Tod med Trygge, Men Jesus Christ i Hjerte og Mund, Han er den rette Grund, Paa ham i allen Stund Jeg stadelig maa bygge. 4 Mig svared' Herren saa: du skal For ingen Fiende ræddes, Om du end gaar i Mørkheds Dal Blandt Drager uden Tal, Min Aand dig følge skal, Saa trøstes du og glædes. 5 Hvi vil du frygte da saa savart For Mennesken' dig habe? Paa Ørneving' jeg dig har ført, Som Øiesten bevart, Du er min Æt og Art, Dig skal slet Intet skade. 6 Vend dig til mig, mit Løftes Ed Skal ikke for dig lyve, Slet Intet skal du ræddes ved, Jeg være vil din Fred, Mit Ord den blive ved, Saa skal du salig blive. 7 Kom baade du og andre med, Som trænger her af Møde, Til mig, thi jeg har dig bered En evig Salighed Af blot Barmhjertighed, Thi maa du dig vel glæde. 8 Du er min Ven, om det, jeg bød, Du tro vil efterkomme; Jeg villig gik for dig i Død, Der du var i stor Nød, Mit Blod for dig jo stød Og stilled' Vredens Domme. 9 O Zion, hvad jeg led for dig, For din Skyld over Maade! Der du i fordum Tid mod mig I Synden førte Krig, Da har jeg udført dig Til evigt Liv og Naade. 10 O Zion kjær! jeg vil dig vel, Frygt dem da ikke mere, Som Legemet kan slaa ihjel Foruden Ret og Skjel; Din Sjæl, den bedste Del, Skal leve i Fryd og Glæde. 11 O Zion, hjertenskjære Brud! Jeg hor mig dig trolovet, Jeg er din rette Herre og Gud, Skik dig efter mit Bud, Saasom en lydig Brud Mod sin Husbond og Hoved! 12 Og lider du en stakket Tid I Verden stor Elende, Dog naadig er jeg dig og blid, Dertil slaa du din Lid, Jeg slukke vil din Kvid', Din Graad til Fryd omvende. 13 Den Pine, du maa her udstaa, Er Intet værd at agte Mod Glæden, som du der skal saa, Som intet Øie saa, Ei Øre hørte paa, Det skal du vel betragte. 14 Saa klar og blank, som Solen er, Saa deilig jeg dig pryder I Herlighedens Klader skjær', Med de udvalgtes Hær Din Brudgom Pris du bær Og evig Glæde nyder. 15 Saa vige da bort den syndens Nat, Hvor du af Mørket blindes; Se,Dag er kommen med Naadens Skat, SigVerden Gode Nat, Og vryd dig, at vi brat I Himmerigs Glæde findes! 16 Lov, Ære og Tak i Evighed Ske dig, Christe, vor Herre, Og den hellig' Tre-Enighed! Skjenk mig i Ro og Fred En christelig Afsked Til evig Ære! Amen. Languages: Norwegian

Kom, Talsmand, kom

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #271 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Kom, Talsmand, kom, O søde Hellig-Aand! Min Sjæl er tom, Og kan ei trøstes, om Du ei løser Sorgens Baand; Thi du selv ved, hvad for Nød Og hvad stød Den onde Verden vil Mig stedse føie til; Ved da for mig, at jeg maa Udi Troens Rustning staa, Og din kraftig Bistand faa! 2 Om jeg du skal I Verden tumles om, Og uden Tal I denne Jammerdal Friste Verdens onde Dom, Dog glæde skal meg hvert Saar, Som jeg faar, Thi Aanden trOster mig Med Jesu Himmerig, Og at jeg ved Jesu Blod For min Sorrig skal faa Bod Udi Glædens rige Flod. Languages: Norwegian

Zion klager med stor Smerte

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #272 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Zion klager med for Smerte, Zion, Guds udvalgte Stad, Den, som ligger ham paa Hjerte, Men dog under Verdens Had; Ak, hvi haver du, min Gud, Siger hun, forglemt din Brud, Hvi la'r du mig saa fortrykkes, Og min Fiendes Anslag lykkes? 2 Gud, som mig saa vist forjætter Bistand i al Sorg og Nød, Ser, at jeg mig daglig mætter Med min Graad og Askebrød; Ak, mon han dog altid saa Vil mit Suk og Bøn forsmaa? Vil hans Vrede sig ei vende Og pa Nøden gjøre Ende? 3 Zion, sødeste Veninde! Saadant Svar gav Herrens Mund: Jeg ser vel dit Øie rinde Af beklemte Hjertegrund, Men giv dig igjen tilfreds; Hvor er vel paa Jordens Krebs Saadan Moder, som kan hade Barnet sit, og det forlade? 4 Ja, om du end kunde finde Saadant unaturligt Sind, Og se Kjærlighed forsvinde, Hvor den mest er platnet ind; Jeg dog blive skal mod dig Trofast og miskundelig; Før skal Dal og Bjerge vige, End min Kjærlighed skal svige. 5 Lad ei Satan dig bedrage, Som han agter, tro mig vel, Lad ham ingen Frygt indjage I din sorrigfulde Sjæl! Dit Navn skal antegnet staa I min Haand, hvor kan jeg da Glemme dig? din Mur skal bygges Og i Evighed ei rygges. 6 Du er stedse for mit Øie, Ja du ligger i mit Skjød Som et lidet Barn, jeg nøie Skuer al din Brøst og Nød, Dig og mig skal ingen Strid, Nød og Fare nogen Tid, Ja ei Satan selv abskille, Fat det Løfte, og vær stille! Languages: Norwegian

Jo større kors, des mer til Himlen

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #314 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Jo større Kors, des mer til Himlen Sig nærmer den, som elsker Gud; Ak, alt for let i Verdensvrimlen Af Hjertet Gudsfrygt slettes ud. Lyksalig priser Jesus hver, Hvem Gud bestikker Trængsel her. 2 Jo større Kors, des mere Grøde, Den haarde Bund bli'er derved blød; Saa mangen Ager ligger øde, Hvor lingen Taare-Regn nedflød; Som Guldet udi Ildens Glød, Saa lutres vi ved Sorg og Nød. 3 Jo større Kors, des mere bliver Vor Tro alene sat til Gud; Som Byrden Palmetræet driver Til herlig Væxt med Stamme prud. Af Druen perses liflig Saft, Ved Korset voxer Sjælens Kraft. 4 Jo større Kors, des bedre brænder I Hjertet Kjærlighedens Ild; Igjennem Skyen Solen sender Sin Straale blank, sin Varme mild; Ved Olje Ilden Næring faar, Ved Veiret den mod Himlen slaar. 5 Jo større Kors, des flere Bønner Opstige til vor Fader god; Med Naade Gud sit Barn belønner, Som knæler ned ved Korsets Fod. I Sjælenød Kong Davids Sang Udstrømmede til Harpens Klang. 6 Jo større Kors, des mere Længsel; Paa vilden Sø man ser mod Land, I Ørkens Ensomhed og Trængsel Man higer efter Kanaan; Naar Duen her ei finder Ro, Da vil den helft i Arken bo. 7 Jo større Kors, des mere blinker Hist Kronen, som os smykke skal, Naar Herren paa sin Throne vinker Os hen blandt de Udvalgtes Tal; Klenodiet, som der vi faa, Gjør Lidelserne her saa smaa. 8 Korsfæstede! lad Korset blive Alt mer' og mere kjært for mig! Din gode Aand mit Hjerte give Den Tro, som hviler glad i dig, Indtil Forløsningstimen slaar, Og Kronen over Korset staar! Languages: Norwegian

Gud skal Alting mage

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #322 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Gud skal Alting mage, Som mig alle Dage Favner i sit Skjød, Han som mig udvalgte, Og blandt Sine talte, Førend jeg blev fødd; Han, som veed saa god Besked, Udi Livet og i Døden, Hvad jeg har fornøden. 2 Gud skal Alting mage, Som saa mangen Plage Haver fra mig vendt, Underholdet Livet, Mad og Drikke givet, Som det mig har tjent, Og naar tidt en Anden sit Har med Suk og Sorg fordøiet, Har han mig fornøiet. 3 Gud skal Alting mage, Lad den gamle Drage Fnyse, hvad han kan! Lad kun Havet bruse, Alle vinde suse, Gud er Styremand! Jonas saa bevis derpaa; Naar Gud og til Jorden bøier, Han igjen ophøier. 4 Gud skal Alting mage, Dig ved Haanden tage, Naar du synke skal, Naar du vil fortvivle, Finder ingen Hvile Udi Modgangs Dal, Gud da vil selv trine til, Da skal al din Jammer endes, Som et Straa forbrændes. 5 Gud skal Alting mage, Mægtig i de Svage Han sig altid ter; Skulde eller kunde Nogen gaa tilgrunde, Som paa Herren ser? Allesteds da vel tilfreds, Alting staar udi hans Hænder, Al din Trang han kjender. 6 Gud skal Alting mage, Naar du skjønt skal smage Dødens bedske Skaal, Da vil han det gjøre, Selv vil han dig føre Til det rette Maal, Lad den Pagt kun staa ved Magt, At du skal til Graven drage, Gud vil Sjælen tage. 7 Gud skal Alting mage, Som den store Drage Mægtig overvandt; Fører han skjønt Sine Gjennem Kors og Pine Underlig iblandt: Vær bered til Strid og Fred, Til at give og at tage, Gud skal Alting mage. Languages: Norwegian

O Jesu, Livsens Herre

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #338 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 O Jesu, Livsens Herre, Kom mig til Hjælp og Trøst! En Synder monne jeg være, For dig jeg bekjender min Brøst. Min Synd kan jeg ei dølge, Den tynger Nat og Dag, Stor Sorrig monne jeg føle, Dertil gjøres jeg nu svag. 2 Den Stund, jeg er i Live, Herre Jesu, jeg beder dig, Du ville mig Naaden give, At jeg maa omvende mig; Jeg har meget ondt bedrevet I al min gnaske Tid, Og haver ret ilde levet, Det gjør mig Sorrig og Kvid'. 3 Mit Kors haver jeg og draget Med stor Møisommelighed, Som Gud det haver behaget,– Hvad os tjen', han bedst ved; Dog vil jeg mig ei overgive I denne min Sorrig og Brøst, Men altid hos Guds Ord blive, Som er min høieste Trøst. 4 Til hvem skal jeg ellers mig vende? Thi Tiden gjøres mig lang; Saa faa ere de, mig kjende, Naar jeg er Nød og Trang. Man kan sig ikke besinde, Naar Lykken vel skikker sig, Man siden skal selv befinde, Man levet har slemmelig. 5 Stor Sorrig lønlig at bære, Det gjør i Hjertet Ve, Jeg tør mig ingen kjære, Men du, Gud, Alt monne se, Du kan mig bedst husvale, Jeg klager for dig min Nød, Du vil mig ikke undfalde Hverken i Liv eller Død. 6 En stadig Tro mig skjænke Med at fast Haab til dig, Mig med dit Blod bestænke, Det beder jeg hjertelig! Din Vilje lad mig fuldgjøre, Dig altid frygte saa, At ingen skal mig forføre, Men salig jeg blive maa! 7 For din Døds Skyld alene Bønhør mig naadelig! Alt ved dit Ord det rene Jeg altid trøster mig. Naar jeg skal heden fare Af denne Jammerthal. Min Sjæl vil du bevare Udi din Himmelsal! Languages: Norwegian

O Jesu, som har elsket mig

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #345 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 O Jesu, som har elsket mig, Ja med saa overmaade Aldeles ubegribelig En Kjærlighed og Naade, O, tænd mit Hjerte op igjen Med Kjærlighedens Iver, At jeg giver Mig ganske til dig hen, Og altid hos dig bliver! 2 Din Kjærlighed havd er den sød, Og mest i Korsets Plager! Den gjør, at ikke Nod, ei Død Mig mere bitter smager; Saa giv, at jeg ei andet ved, Ei tænker, hører, lærer, Elsker, ærer, End denne Kjærlighed, Du, Jesus, til mig bærer! 3 O, at jeg dog trods Strid og Stød Din Kjærlighed maa kjende, O, at dog denne Himmelglød I mig maa stedse brænde! Ak, lad mig stedse staa paa Vagt Og denne Skat bevare for den Skare, Som frem mod os med Magt Fra Satans rige fare! 4 O, at mit Hjerte aabent stod For dine Piners Minde! O, at din Sved, dit Kors og Blod Mig aldrig dik af Sinde! Ja lad dit Blod med Kjærlighed Min arme Sjæl besprænge, Gjennemtrænge, at jeg ei andet ved End fast ved dig at hænge. 5 Min Trøst, mit Lys, min bedste Ven Og største Lyst i Livet, O, hav mig, tag mig ganske hen! Dig har jeg mig hengivet; Thi uden dig heg billig maa Den ganske Verden kalde, Gift og Galde, Et værd at tænke paa, Langt mindre fast at holde. 6 Du elske mig af evig Tid, Min Sag du vilde føre, Og før jeg viste mindste Flid, Din Villie at gjøre, Indfandt sig strax din Kjærlighed For mig ved Haand at tage Og ledsage I Verden op og ned, Som det dig kan behage. 7 Saa lad da, hvor jeg gaar og staar, Din Kjærlighed mig smykke Og, om jeg lidt af Veien gaar, Mig strax tibage rykke! Lad den i al min Vei og Daad Som Lyset for mig br"nde, At jeg kjende Og følge maa dit Raad Til Livets sidste Ende! 8 Lad den mig trøste i min Trang, I Svag heds Tid mig styrke, Og naar jeg endelig engang Skal ind i Dødens Mørke, Din Kjærlighed da staa mig bi, Sig stille ved min Side, Med mig stride! Saa gaar jeg glad og fri Fra hele Vedens Kvide. Languages: Norwegian

O kjære Sjæl, frygt aldrig mer

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #380 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 O kjære Sjæl, frygt aldrig mer, Naar Alting surt i Verden ser, Og Herrens store Domme For Syndens Skyld vil falde ind, Vær dog frimodig udi Sind, Lad hvad der vil kun komme, Gud kjender dog de Fromme! 2 Jeg gruer ei, om jeg end saa, Al Verden vilde undergaa, Og ei, om Himlens Vrede I Luft og Hav og Jorden skjød Fordærvelse og giftig Død, Min Jesus skal dog lede Mig ud, og for mig bede. 3 Thi jeg ved Herrens gode Aand Beseglet er, og i Guds Haand Indtegnet udaf Naade; Han aldrig mig forglemme kan, Det trot jeg vist, og beder, han Vil ene for mig raade I Velstand og i Vaade. 4 Og mens jeg er en Vandringsmand Paa Jorden, og til Himlens Land Meg Hu og Hjerte stunder, Jeg een udaf Guds Helgen er, Som udi Stridekirken her Paa Jesu Saar og Vunder Min Tro og Frelse grunder. 5 Imidlertid jeg frygte maa, Og idelig bevæbnet staa Mod Satan, Synd og Laster, Indtil min sidste Fiende faar Ved Jesu Død sit Banesaar, Som Døden fuldt omkaster, Naar den mig stærk antaster. 6 Hvad Møie, Trængsel mig har mødt Fra første Dag, at jeg blev født, Den skal jeg nok forglemme, Naar jeg i Seierskirken skal Blandt Englenes og Helgens Tal Guds evig' Ære fremme Med Englemaal og Stemme. 7 Min Kjortel tor min Jesus hvid Udi sit Blod i Naadens Tid, Han vil mig ogsaa give Den lange, hvide Kjortel paa Hvormed jeg skal for Thronen staa, Der Engle lig at blive Og al min Sorg fordrive. 8 Da skal jeg faa i Hænde fat Den Seierspalme, som er sat Til stor Triumf og Ære For Seieren, som Jesus lod Mig vinde ved sin Død og Blod: Den skal min Glæde være Som Seierstegn at bære. 9 Da skal jeg for den Salighed, Som ved Guds Lam er mig bered, Gud Fader Ære sige, Hvortil Guds Helgen stemme vil, Og lægge deres Amen til, Som udi Himmerige Al Sans skal overstige. 10 Min Sjæl alt fuld af Længsel er Og længes, mens jeg lever her, O Jesu, til den Glæde, Hvor alle Helgen tjene dig, Udi dit søde Himmerig; O, naar vil du tilsted Mig did henop at træde? 11 Hvor Modgang, Sygdom,Sorgers Kval Til Glæde sig forandre skal, Og mig ei mer omspende, Men al min Graad skal tørres af; Saa gaar jeg trøstig til min Grav Af denne Tids Elende, Og faar en salig Ende. Languages: Norwegian

Var Gud ei med os denne Tid

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #384 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Var Gud ei med os denne Tid, Maa Israel nu sige, Var Gud ei med os denne tid, Forsagt vi maatte vige; Vi som en fattig Haandfuld er Og Manges Had og Vrede bær', Som mod os stta og storme. 2 De er paa os i Hu saa vred; Hvis Gud ei havde været, De havde gjerne flugt os ned, Og levende fortæret. Som Floden svømmer over Land, Og tager med sig Mand for Mand, Saa vare vi omkomne. 3 Gud være Lov, som os ei gav I deres Strikker fangne! Som Fugl, hvem Snaren kommer af, Saa ere vi undgangne; Thi Snaren brast, og vi er fri; Den Herre Gud han stod os bi, Som haver Alt at raade. Languages: Norwegian

Forfærdes ei, du lille Hob

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #385 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Forfærdes ei, du lille Hob, Skjønt Fiendeskarens Larm og Raab Fra alle Sider gjalde! De juble ved din Undergang, Men deres Fryd ei bliver lang, Thi lad ei Modet falde! 2 Din Sag er Guds, gak i dit Kald, Dig trøstig ham i Vold befal, Og frygt saa ingen Fare! Han vækker Kjæmper end paa Jord, Som Herrens Folk og Herrens Ord Skal mandelig forsvare. 3 I Jesu Navn vort Haab er vist, At Herrens Fienders Vold og List Dem selv i Graven fører: De vorde skal til Spot og Skam, Med os er gud, og vi med ham, Og Seiren os tilhører. Languages: Norwegian