Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 21 - 30 of 110Results Per Page: 10 20 50

Udi din Haand, o Fader blid

Author: J. Swedberg; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #88 (1919) Topics: Tillid Lyrics: 1 Udi din Haand, o Fader blid Jeg lægger nu til evig Tid Min arme Sjæl, og hvad jeg har, Tag du det alt i dit Forvar! 2 Min Sjæl og Liv dit Eie er, Det veed du selv, o Herre kjær, Hvad dit er, hegner du omkring, Thi frygter jeg for ingen Ting. 3 I dig er jeg af Hjertet glad, Du er min Trøst dit Ord min Mad, Til Hjælp i al min Usseldom Du kommer, som du altid kom. 4 Det er min Tro, o Fader blid, Hjælp, at jeg bli'r derved al Tid, Ifra dit Barn du aldrig vig, At jeg maa arve Himmerig! Languages: Norwegian

Befal du dine Veie

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #113 (1890) Topics: Tillid til Gud Lyrics: 1 Befal du dine Veie Og al din Hjertesorg Til hans trofaste Pleie, Som bor i Himlens Borg! Han, som kan Stormen binde Og lede Bølgen glaa, Han kan og Veien finde, Hvorpaa din Fod kan gaa. 2 Paa Herren maa du agte, Hvis det dig vel skal gaa. Hans Gjerning du betragte, Hvis din skal vel bestaa. Ved Sorg og selvvalgt Plage Du Intet retter ud; Thi Intet kan du tage, Alt kan du faa af Gud. 3 Din Trofasthed og Naade, O Fader, ved og ser, Hvad skade kan og baade Det skrøbelige Ler. Og hvad du har for Øie, Det sker, o st"rke Gud! Og Alting sig maa føie Dit Raad at føre ud. 4 Vei har du alle steder, Dig Midler sattes ei, Kin Naade du udspreder, Kun Lys er al din Vei; Din Gjerning kan ei hvile, Ei standses kan dit Fjed, Naar du til os vil ile Med Hjælp og Bistand ned. 5 Om alle Helvedmagter Her trodse og modstaa, det du for Intet agter, Vil ei tilbage gaa. Hvo kan mod dig vel stande, Som slynger Lynets Pil? Hvo vover at forbande, Naar du velsigne vil? 6 Saa haab da, haab mit Hjerte! Vær trøstig, uforsagt! Gud snart kan al din Smerte Borttage ved sin magt. Vent kun til Tiden kommer, Da han vil Hjælp bete, Da skal hans blide Sommer Du snart med Glæde se! 7 Op, op mit arme Hjerte, Sig Sorgen nu god Nat, Lad fare kun den Smerte, Dig tynger og gjør mat! Du er dog ei den Herre, Som Alting raade skal, gud monne Sceptret b"re, Han styrer Alting vel. 8 Ham, Ham du lade raade, Han er en Konge vis! Du love vil hans Naade Og sjunge høit hans Pris, Naar han ved sit det store Og underfulde Naad Aftørre vil din Taare Og standse al din Graad. 9 Maaske han noget bier, Før klart han viser sig, Og til dit Raad han tier, Som hørte han ei dig, Ja i din bitre Pine Maaske dig synes kan, At han forglemmer Sine, Som bo i Smertens Land. 10 Men, hvis han nu mon finde, At du ham bliver tro, Skal snart din Angest svinde Og skiftes om til Ro; Naar midst du selv det tænker, Han løser Hjertets Baand Og bryder selv de Lænker, Som trykke tungt din Aand. 11 O Herre, gjør en Ende Paa al vor sorg og Nød, Din Styrke du os sende, Og tag indtil vor DOd I din trofaste Pleie Vort legem, Sjæl og Sind, Da føre vore Veie Os vist i Himlen ind! Languages: Norwegian

Jeg løfter høit op Øine mine

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #137 (1890) Topics: Tillid til Gud Lyrics: 1 Jeg løfter høit op Øine mine, Naar jeg er stedt i Nød og Pine, Naar al min Trøst forsvunden er, Til Gud om Hjælp er min Begjær, Jeg tror paa hannem visselig, Han vil og kan forsvare mig. 2 Paa megen Styrke, Magt og Ære, Paa Rigdom, Visdom, Venner slere Vil Verdens Børn forlade sig, Paa min Gud jeg fortrøster mig, Han haver skabt Himmel og Jord, Han hjælper mig efter sit Ord. 3 Frygt Gud, saa skal du stadig staa, Din Fod skal dig ei glide fra, Dit Kors skal dig ei syndig gjøre, Dig ei fra Gud til Djævelen føre; Gud holder dig paa Sandheds Sti, Der skal du vandre frisk og fri. 4 Den Gud, som dig bevarer vel, Den, som bevarer Israel, Han sover ikke nogen Tid, Han slumrer ei, men med stor Flid Hans Øine altid aabne staar, Ser til, at du ei Skade faar. 5 Herren er selv din Frelser sand; Hvad du gjør med din høire Haand I Embed dit udi Guds Navn, Beskikker han til Nytte og Gav; Hans Skygge, Trøst Hjælp og Bistand Gjør, at dig Intet skabe kan. 6 Her er du paa den trange Vei, Men din Gud dig forlader ei; Hvad Ondt, som dig tilkomme maa, Vil Herren selv bevare dig fra; Skal du end her baade sukke og græde, Din Graad omvender dog Gud til Glæde. 7 Skal du end lide Sorrig og Nød, Om det end varer til din Død, Da tænk, det faar en salig Ende, Din Død vil Gud til Baade omvende, Din Sjæl vil han saa vel bevare, At du skal leve foruden al Fare. 8 Naar du gaar ind, naar du gaar ud, Hvad som du gjør efter guds Bud, Hvad Tid det er, og paa hvad Sted, Sin Leide Gud dig giver med, At han er din Beskjærmer blid, Og hjælper dig til evig Tid. Languages: Norwegian

Hvo ikkun lader Herren raade

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #138 (1890) Topics: Tillid til Gud Lyrics: 1 Hvo ikkun lader Herren raade Og paa ham sætter al sin Lid, Den vil han fri fra alslags Vaade Og redde af al Nød og Strid; Hvo al sin Lid til Herren slaar, Hans Hus paa sandig Grund ei staar. 2 Hvad hjælper os vor Sorg og Klage? Hvad hjælper os vor Ak og Ve? Hvad hjælper, at vi alle Dage Bejamre vor Bedrøvelse? Vi fylde kun vor Modgangs Skaal Med sligt unyttigt Klagemaal. 3 Staa, Christensjæl! kun lidet stille, Og vær fornøiet i dit Sind, Alt som vor Herres Naade-Villie Og Forsyn Alting retter ind; Den gode Gud og Skabermand Bedst skjønner, hvad os feile kan. 4 Han kjender, hvem det bedst kan fremme, Han ved den rette Frydetid; Naar han vor Troskab kan fornemme Og mærker ingen Hykle-Id, Saa kommer han, før videt se, Og vil os meget Godt bete. 5 Tænk ei i dine store Plager, At Herren haver dig forladt, Og ene sig kun den antager, Som Lykken har i Alting fat; Ved Tiden meget ændrer sig, Den sætter Maal for mig og dig. 6 Det er jo Gud slet ingen Møie, Og koster hannem kun et Ord, Den, som er fattig, at ophøie, En Rig at styrte ned til Jord; Gud er den Undergjerningsmand, Som reise snart, snart fælde kan. 7 Syng, bed og lyd kun Herrens Stemme, Vær i dit Kald vindskibelig Og tænk, at Gud dit Værk vil fremme, Saa sker det ogsaa visselig; Thi hvo sin Lid paa gud har sat, Han vorder ei af ham forladt. Languages: Norwegian

Verden i det Onde sænkes

Hymnal: Kirkesalmebog #157 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Verden i det Onde sænkes, Mange tusind Sjæle krænkes, Dog har Gud sig nogle Faa, Som til Enden fast skal staa. 2 Om saa var – det Gud forbyde! Haarde Voldsmænd vilde bryde, Slukke ud det klare Lys, Som er sat i Herrens Hus; 3 Kirken har dog nogle Lemmer, Som sin Gud i Hjertet gjemmer, Og bekjender Jesum frit, Blev de Gods og Liv end kvit. 4 Stefanus skal indtil Døden, I hvor hart ham trykker Nøden, Holde ved sin Frelser trygt, Fløi de Stene noksaa tykt. 5 Guds Apostler skal tilhobe Jesu Navn for Folk udraabe, Skal de stilles end for Dom, Og hudflettes rundten om. 6 Kast Johannes hen i Fængsel, Det er dog hans Hjertens Længsel, At han sine Svende kan Vise Verdens Frelsermand. 7 Kristi Brud er undertiden Som en Søster ganske liden, Men hvor svag hun synes maa, Hun skal dog ei undergaa. 8 Sodoma skal staa i Lue, Zoar Stad tør ikke grue, Er den skjønt en liden Grend, Ilden ænser ikke den. 9 Herre, lad din Kirke trives! Lad med Spot og Skam omgives Alle Kirkens Fienders Leir, Spred som Avner dem for Veir! Languages: Norwegian

Verden i det Onde sænkes

Author: Petter Dass Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #157 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Verden i det Onde sænkes, Mange tusind Sjæle krænkes, Dog har Gud sig nogle Faa, Som til Enden fast skal staa. 2 Om saa var – det Gud forbyde! Haarde Voldsmænd vilde bryde, Slukke ud det klare Lys, Som er sat i Herrens Hus; 3 Kirken har dog nogle Lemmer, Som sin Gud i Hjertet gjemmer, Og bekjender Jesum frit, Blev de Gods og Liv end kvit. 4 Stefanus skal indtil Døden, Ihvor hart ham trykker Nøden, Holde ved sin Frelser trygt, Fløi de Stene noksaa tykt. 5 Guds Apostler skal til Hobe Jesu Navn for Folk udraabe, Skal de stilles end for Dom, Og hudflettes rundten om. 6 Kast Johannes hen i Fængsel, Det er dog hans Hjertens Længsel, At han sine Svende kan Vise Verdens Frelsermand. 7 Kristi Brud er undertiden Som en Søster ganske liden, Men hvor svag hun synes maa, Hun skal dog ei undergaa. 8 Sodoma skal staa i Lue, Zoar Stad tør ikke grue, Er den skjønt en liden Grend, Ilden ænser ikke den. 9 Herre, lad din Kirke trives! Lad med Spot og Skam omgives Alle Kirkens Fienders Leir, Spred som Avner dem for Veir! Languages: Norwegian

Igjennem Tidens Plager

Author: Gotfr. Sacer; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #169 (1919) Topics: Tillid Lyrics: 1 Igjennem Tidens Plager Og Verdens sure Nød, Igjennem Kamp og Klager Og manger tunge Stød Jeg har med Gud mig vovet, Det Prøve-Aar er endt, Gud være evig lovet For Hjælpen, han har sendt! 2 I dig, o Gud, jeg røres, Jeg lever og jeg er, Og af din Haand jeg føres Som Barnet, du har kjær, Din uforskyldte Naade Deraf er al min Trøst, Dig vil jeg lade raade, Du har min Sjæl forløst. 3 Dig vil jeg, kjære Fader, Paany mig binde til, Jeg gjerne gjør og lader Og lider, hvad du vil; Dig være Viljen givet, Den er ei mere min, Med al min Del i Livet Jeg er og bliver din. 4 Dig vil i alt jeg lyde, Hjælp, jeg det gjerne gjør! Skal Armods Brød jeg bryde, Og gaa for hver Mands Dør, Forfulgt, om jeg skal være, Og komme i Foragt, For Guds Skyld vil jeg bære, Hvad mig er forelagt. 5 Blir jeg forladt af alle, Jeg tier og er stil, Skal jeg i Angest falde, Min Frelser, som du vil! Skal Sot og Sygdom komme, Jeg vil mig lydig te, Og er min Livstid omme, Guds gode Vilje ske! 6 En liden Stund, saa siger Du naadig: Det er nok! Og Nøden salig viger Bort fra din Børne-Flok; Da vil du Hvile give, Til hver tro Tjener din Dit Trøste-Ord skal blive: Gak til min Glæde ind! 7 Idag et Aar er spundet, Et andet skrider ind, Din Naade ny oprundet Lad være, Herre min! O Jesus, lad til Grunde De gamle Synder gaa, At jeg ved dit saa kunde Et saligt Nyaar faa! Languages: Norwegian

Der Døden slog Herodes ned

Hymnal: Kirkesalmebog #183 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Der Døden slog Herodes ned, Sin Engel Gud udsendte, Vor Jesum af Landflygtighed Hjem til sit Folk at hente. 2 Der er dog end en liden Plet, Hvor han kan bo og bygge, Udi det ringe Nazaret Der faar han Skjul og Skygge. 3 O Jesu, naar jeg tænker paa Din Flugt, din Sorg og Møie, Og alt det Had, som paa dig laa, Staar Graaden i mit Øie. 4 Jeg er, o Jesu, som du ser, En arm Udlænding bleven, I Verdens Trældom, Dynd og Leer, Vidt fra din Himmel dreven. 5 Dog henter du mig hjem igjen Til din saa søde Hvile, Min Sorg med Tiden slides hen, Du til min Hjælp skal ile. 6 Og om en Sorg i Verden skal Den anden Haanden række, Saa kan dog du min Jammers Tal Med Miskundheder dække. 7 Und mig et ringe Nazaret, En liden rolig Rede, Hvor jeg af Gud kan blive mæt, Og Jesum kun oplede. 8 Saa skal jeg da i Fryd og Ro, O Jesu, dig omfavne, I Himlens rette Hjem og Bo Fra alle Sorger havne. Languages: Norwegian

Der Døden slog Herodes ned

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #183 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Der Døden slog Herodes ned, Sin Engel Gud udsendte, Vor Jesum af Landflygtighed Hjem til sit Folk at hente. 2 Der er dog end en liden Plet, Hvor han kan bo og bygge, Udi det ringe Nazaret Der faar han Skjul og Skygge. 3 O Jesu, naar jeg tænker paa Din Flugt, din Sorg og Møie, Og alt det Had, som paa dig laa, Staar Graaden i mit Øie. 4 Jeg er, o Jesu, som du ser, En arm Udlending bleven, I Verdens Trældom, Dynd og Leer, Vidt fra din Himmel dreven. 5 Dog henter du mig hjem igjen Til din saa søde Hvile, Min Sorg med Tiden slides hen, Du til min Hjælp skal ile. 6 Og om en Sorg i Verden skal Den anden Haanden rekke, Saa kan dog du min Jammers Tal Med Miskundheder dække. 7 Und mig et ringe Nazaret, En liden rolig Rede, Hvor jeg af Gud kan blive mæt, Og Jesum kun oplede. 8 Saa skal jeg da i Fryd og Ro, O Jesu, dig omfavne, I Himlens rette Hjem og Bo Fra alle Sorger havne. Languages: Norwegian

Give Gud, jeg efterhaanden

Hymnal: Kirkesalmebog #185 (1893) Topics: Tillid Lyrics: Give Gud, jeg efterhaanden Med Guds Naades Ord i Favn Og maa blive stærk i Aanden, Vokse op i Jesu Navn, I det sStille glæde mig Ved mit Haab om Himmerig, Lære Himmellivets Seder, Dele Jesu Barneglæder! Languages: Norwegian