Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 21 - 30 of 151Results Per Page: 10 20 50

Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar

Hymnal: Kirkesalmebog #283 (1893) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar; Min Sjæl skal altid tænke, At Satan allevegne staar I Veien med sin Lænke; Hans skjulte Helved-Brand Mig let forvilde kan, Naar jeg ei paa min Skanse staar; Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar. 2 Jeg gaar i Trængsel, hvor jeg gaar; Mod Synden skal jeg stride, Om Gud med Korsets Ris mig slaar, Det skal jeg taalig lide, Tidt ingen Vei jeg ser, Hvor jeg kan vandre meer, Naar Modgangs Taage om mig staar; Jeg gaar i Trængel, hvor jeg gaar. 3 Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar, Og veed mig ikke sikker, Ei nogen Dag og Time, naar Han har mig alt i Strikker. Et lidet Aandefang Kan ende al min Gang, At jeg i Evigheden staar; Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar. 4 Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar; De skal mig vel bevare, Slet intet Satans Magt formaar I saadan Himmel-Skare. Bort Verdens Suk og Sorg! Jeg gaar i Engle-Borg, Traads nogen rører mig et Haar! Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar. 5 Jeg gaar med Jesu, hvor jeg gaar, Han har mig ved sin Side, Han skjuler mig med sine Saar. Og hjælper mig at stride, Hvor han sit Fodspor lod, Der setter jeg min Fod; Traads al den Deel, mig ilde spaar, Jeg gaar med Jesu, hvor jeg gaar. 6 Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar; Frimodig da mit Hjerte! Kun did, hvor du en Ende faar Paa al din Synd og Smerte! Bort Verdens Lyst og Pragt, Til Himlen staar min Agt! Al Verdens Eie jeg forsmaar, Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar. Languages: Norwegian

Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar

Author: Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #283 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar; Min Sjæl skal altid tænke, At Satan allevegne staar I Veien med sin Lænke; Hans skjulte Helved-Brand Mig let forvilde kan, Naar jeg ei paa min Skanse staar; Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar. 2 Jeg gaar i Trængsel, hvor jeg gaar; Mod Synden skal jeg stride, Om Gud med Korsets Ris mig slaar, Det skal jeg taalig lide, Tidt ingen Vei jeg ser, Hvor jeg kan vandre meer, Naar Modgangs Taage om mig staar; Jeg gaar i Trængel, hvor jeg gaar. 3 Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar, Og veed mig ikke sikker, Ei nogen Dag og Time, naar Han har mig alt i Strikker. Et lidet Aandefang Kan ende al min Gang, At jeg i Evigheden staar; Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar. 4 Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar; De skal mig vel bevare, Slet intet Satans Magt formaar I saadan Himmel-Skare. Bort Verdens Suk og Sorg! Jeg gaar i Engle-Borg, Traads nogen rører mig et Haar! Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar. 5 Jeg gaar med Jesu, hvor jeg gaar, Han har mig ved sin Side, Han skjuler mig med sine Saar. Og hjælper mig at stride, Hvor han sit Fodspor lod, Der setter jeg min Fod; Traads al den Deel, mig ilde spaar, Jeg gaar med Jesu, hvor jeg gaar. 6 Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar; Frimodig da mit Hjerte! Kun did, hvor du en Ende faar Paa al din Synd og Smerte! Bort Verdens Lyst og Pragt, Til Himlen staar min Agt! Al Verdens Eie jeg forsmaar, Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar. Languages: Norwegian Tune Title: [Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar]

Er Gud for mig, saa træde

Hymnal: Kirkesalmebog #225 (1893) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Er Gud for mig, saa træde Mig hvad der vil imod, Jeg kan i Bønnens Glæde Det felde under Fod; Vil Gud mig gjerne høre, Har Faderen mig kjær, Hvad kan mig Satan gjøre Med al sin Helvedhær? 2 Det kan jeg trøstlig sige, Det tror jeg fast og veed, At Gud i Himmerige Er ikke mere vred; Hans Kjærlighed mig følger, Hvor jeg gaar ud og ind, Og dæmper alle Bølger, Som bruse mod mit Sind. 3 Den Grund, hvorpaa jeg bygger, Er Kristus og hans Død, I Jesu Pines Skygger Er Sjælens Hvile sød; Der har jeg fundet Livet, Selv er jeg intet værd, Hvad Jesus mig har givet, Gjør mig for Gud saa kjær. 4 Min Jesus er min Ære, Han gjør mig fag'r og sin, Men vilde han ei være Den milde Frelser min, Da turde jeg og kunde For Himlen ei bestaa, Jeg sank med Et til Grunde I Vredens dybe Aa. 5 Han, han har reent udslettet Alt, hvad mig var imod; Men Syndeskyld aftvættet Med sit uskyldig' Blod; Til ham i Troen kommen, Et freidigt Mod jeg faar, Og frygter ei for Dommen, Som over Synden gaar. 6 Hans Aand er i mit Hjerte, Og styrer selv mit Sind, For driver al min Smerte, Og bringer Lys derind, Befæster der sit Rige Og Naadens sterke Pagt, At jeg kan Abba skrige Af ganske Sjæle-Magt. 7 Naar Frygt og Fare pukke I Sorgens mørke Stand, Da virker Aanden Sukke, Som ei udsiges kan, Som Munden ei kan finde, Og ingen Sans forstaa, Kan Gud dog overvinde, Som ser sin Lyst derpaa. 8 Hans Aand til Sjælen taler Saa mangt et Trøstens Ord, Hvorledes Gud husvaler Og hjælper, den, som tror; Hvor sødt er Himmerige Gud Sine har bered, Hvor godt det er at stige Nu snart derind i Fred. 9 Der er for Guds Udvalte Den Rigdom, som bestaar, Lad mig kun dø og falde, Min Himmel ei forgaar; Skal jeg med Taarer væde Min Vei i Verdens Land, Min Jesu Lys og Glæde Det alt forsøde kan. 10 Lad hele Verden briste, Min Jesus er ved Magt, Hvo vil hans Haand opvriste Og bryde Himlens Pagt? Ei Hunger, Sværd og Lue, Ei Pine, Ve og Værk Fra Jesu mig skal true, Det Baand er alt for sterkt. 11 Ei Englekraft og Evne, Ei Fyrstendømmes Magt, Ei hvad man veed at nævne Af Skjændsel og Foragt, Ei Stort og ei det Ringe, Ei Skade eller Gavn, Ei nogen Ting skal tvinge Mig ud af Jesu Favn. 12 Mit Hjerte lystig springer I Salighedens Trin, Og Frydesangen klinger Ved Naadens blide Skin; Den Sol, som Sjælen fryder, Min Jesus, straaler frem, Og al min Sang den tyder, At Himlen er mit Hjem. Languages: Norwegian

Saa sandt jeg lever, siger Gud

Hymnal: Kirkesalmebog #465 (1893) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Saa sandt jeg lever, siger Gud, Jeg ingen Synder støder ud Fra Salighed, men gjerne vil, At han forlader Syndens Spil, Bodfærdig vender sig til mig, Og lever saa evindelig. 2 Det Ord betænk, o Menneske, Fortvil ei i din Fristelse! Du finder her en kraftig Trøst, Som lindre kan al Sorg og Brøst; Gud selv i Ordet den besvor, Du salig er, om du den tror. 3 Dog vogt dig vel for Sikkerhed, Opset ei din Bodfærdighed! Tænk ei: jeg vil først synde ud, Og naar da kommer Dødens Bud, Vil jeg og Jesus kalde paa, Saa skal hans Naade aaben staa. 4 Sandt er det, at Gud ikke vil For os sin Naade lukke til, Men den, som Naaden tugter ei Til at forlade Syndens Vei, Han tænke paa, at Naaden sød Faar engang Ende i hans Død. 5 Gud har dig Naade lovet vist Ved Verdens Frelser Jesum Krist, Dog har han ei forsikret, at Du leve skal i denne Nat; Du veed, du gaar al Kjødets Vei, Men Dødens Time veed du ei. 6 Nu lever du, brug denne Tid! Hvo veed om du ser Morgen blid? Thi den i Dag er sund og rød, Som Morgendag er bleeg og død, Dør du i Ubodfærdighed, Dig Helvede er vist bered. 7 Hjælp, o min Jesus, hjælp du mig, At jeg maa blive fast ved dig, Og altid staa paa Troens Pagt Mod Sikkerhed og Lysters Magt! O Gud, gjor mig her vel bered At bo hos dig i Evighed! Languages: Norwegian

Saa sandt jeg lever, siger Gud

Author: J. Heermann; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #465 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Saa sandt jeg lever, siger Gud, Jeg ingen Synder støder ud Fra Salighed, men gjerne vil, At han forlader Syndens Spil, Bodfærdig vender sig til mig, Og lever saa evindelig. 2 Det Ord betænk, o Menneske, Fortvil ei i din Fristelse! Du finder her en kraftig Trøst, Som lindre kan al Sorg og Brøst; Gud selv i Ordet den besvor, Du salig er, om du den tror. 3 Dog vogt dig vel for Sikkerhed, Opset ei din Bodfærdighed! Tænk ei: jeg vil først synde ud, Og naar da kommer Dødens Bud, Vil jeg og Jesus kalde paa, Saa skal hans Naade aaben staa. 4 Sandt er det, at Gud ikke vil For os sin Naade lukke til, Men den, som Naaden tugter ei Til at forlade Syndens Vei, Han tænke paa, at Naaden sød Faar engang Ende i hans Død. 5 Gud har dig Naade lovet vist Ved Verdens Frelser Jesum Krist, Dog har han ei forsikret, at Du leve skal i denne Nat; Du veed, du gaar al Kjødets Vei, Men Dødens Time veed du ei. 6 Nu lever du, brug denne Tid! Hvo veed om du ser Morgen blid? Thi den i Dag er sund og rød, Som Morgendag er bleg og død, Dør du i Ubodfærdighed, Dig Helvede er vist bered. 7 Hjælp, o min Jesus, hjælp du mig, At jeg maa blive fast ved dig, Og altid staa paa Troens Pagt Mod Sikkerhed og Lysters Magt! O Gud, gjor mig her vel bered At bo hos dig i Evighed! Languages: Norwegian

Det Faar, som forvildet er og mist

Author: R. H. Reravius Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #466 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Det Faar, som forvildet er og mist, Det er os Syndere alle, Den Hyrde, der leder, er Jesus Krist, Som os monne til sig kalde; Vi er og Penningen, som var tabt, Gud havde os til sin Mynt vel skabt, Sit Billed i os indtrykte. 2 Der vi var' tabte, mon Hyrden god I Ørken hid til os komme, Og haver Ulven sig give mod, Som Djævelen er den grumme. Blandt tornerne ledte han saa grant, Og kaldte saa længe, han os fandt, Og monne hjem med sig bære. 3 Saa vogter han os vel flittelig, At Ulven os ei skal tage, Naar Faaret det selv forløber sig, Da kalder han dit tilbage; Thi skal det være Synderes Trøst, At vor tro Hyrde har os forløst, Og taget fra Ulven arge. 4 Saa er der, siger han, visselig, Meer Glæde i Himmerige Alt over een synder, som bedrer sig, End over al' deres Lige, Som synes skinne af Hellighed, Men ikke giver Forbedring Sted, Og lade til Gud sig lokke. 5 O Jesu Kriste, vor Hyrde god, Som os af Djævelens Rige Selv haver løst med dit Hjerte-Blod, Pris ske dig evindelige! Ophold os i Troen fast og frid, At vi maa leve til evig Tid Med dig udi Himmerige!

Det Faar, som forvildet er og mist

Hymnal: Kirkesalmebog #466 (1893) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Det Faar, som forvildet er og mist, Det er os Syndere alle, Den Hyrde, der leder, er Jesus Krist, Som os monne til sig kalde; Vi er og Penningen, som var tabt, Gud havde os til sin Mynt vel skabt, Sit Billed i os indtrykte. 2 Der vi var' tabte, mon Hyrden god I Ørken hid til os komme, Og haver Ulven sig give mod, Som Djævelen er den grumme. Blandt tornerne ledte han saa grant, Og kaldte saa længe, han os fandt, Og monne hjem med sig bære. 3 Saa vogter han os vel flittelig, At Ulven os ei skal tage, Naar Faaret det selv forløber sig, Da kalder han dit tilbage; Thi skal det være Synderes Trøst, At vor tro Hyrde har os forløst, Og taget fra Ulven arge. 4 Saa er der, siger han, visselig, Meer Glæde i Himmerige Alt over een synder, som bedrer sig, End over al' deres Lige, Som synes skinne af Hellighed, Men ikke giver Forbedring Sted, Og lade til Gud sig lokke. 5 O Jesu Kriste, vor Hyrde god, Som os af Djævelens Rige Selv haver løst med dit Hjerte-Blod, Pris ske dig evindelige! Ophold os i Troen fast og frid, At vi maa leve til evig Tid Med dig udi Himmerige! Languages: Norwegian

I arme Synd're, kommer hid

Hymnal: Kirkesalmebog #467 (1893) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 I arme Synd're kommer hid, Ak, kommer snart i Naadens Tid, I ere i stor Vaade! Se, Jesu Hjerte aabner sig For alle dem, som inderlig Paakalde ham om Naade. 2 Se, Syndere modtager han, Kom! Jesus frelse vil og kan, Du skal ei gaa til Grunde; Kom med din Hjerte-Graad og Bod, I Troen hannem fald til Fod, Han vil sig vist miskunde! 3 Sit Faar forlader Hyrden ei, Naar det gaar paa den vrange Vei, Med Hjertens Flid han leder; De andre Faar han lader staa, Ja fra sig ud i Ørken gaa, At han det ene redder. 4 Saa søger Krist, vor Herre kjær, Det Faar som tabt og borte er, Indtil at han det finder; Lad finde dig, du arme Faar, Fly til hans Favn, som aaben staar, Før Naade-Dagen svinder! 5 Gid jeg maa være al min Tid Dit Faar og du min Hyrde blid I Liv og Dødsens Fare! Vend mig fra Syndens Skum og Skarn, Og lad mig, som et sandt Guds Barn Paa dit Bud tage vare! 6 Fra denne Stund jeg siger af Al Syndens Lyst indtil min Grav, Nu vil jeg din forblive, I Hellgihed med største Flid At tjene dig i Naadens Tid, Den du mig vilde give! Languages: Norwegian

Stor, Jesu, er din Miskundhed

Hymnal: Kirkesalmebog #468 (1893) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Stor, Jesu, er din Miskundhed, For dig i Nød jeg falder ned, Ak, lad mig finde Naade! Jeg er et Faar, som farer vild, Besværet af min Syndeskyld, O, hjælp du mig af Vaade! 2 Ak Ve, at jeg var veget bort Fra dig til Helveds aabne Port! Giv, at jeg det begræder! Før mig ind i din Faare-Sti, Gjør mig fra Synd og Straffen fri, Af Hjertet jeg det beder! 3 Ak, Jesu Krist, modtag du mig, Og lad mig finde Ly hos dig Og Liv i dine Vunder! Løs naadig mig af Syndens Baand, Og styrk meig med din Helligaand I alle Livsens Stunder! Languages: Norwegian

Stor, Jesu, er din Miskundhed

Author: B. K. Aegidius; L. Laurenti Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #468 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Stor, Jesu, er din Miskundhed, For dig i Nød jeg falder ned, Ak lad mig finde Naade! Jeg er et Faar, som farer vild, Besværet af min Syndeskyld, O, hjælp du mig af Vaade! 2 Ak Ve, at jeg var veget bort Fra dig til Helveds aabne Port! Giv, at jeg det begræder! Før mig ind i din Faare-Sti, Gjør mig fra Synd og Straffen fri, Af Hjertet jeg det beder! 3 Ak, Jesu Krist, modtag du mig, Og lad mig finde Ly hos dig Og Liv i dine Vunder! Løs naadig mig af Syndens Baand, Og styrk meig med din Helligaand I alle Livsens Stunder! Languages: Norwegian