Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 41 - 50 of 123Results Per Page: 10 20 50

Nu ville vi os samle

Author: Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #128 (1897) Topics: Fourth Sunday in Advent For Evening Lyrics: 1 Nu ville vi os samle I Jesu Kristi Navn, De Unge med de Gamle Skal løbe ham i Favn. Han er vor Jule-Gave, Vor Glæde, Lyst og Liv, I ham vi og vil have Vor Jule-Tidsfordriv. 2 O Jesu, dig at finde Er vores fulde Agt, Ak, giv os ret i Sinde, At gaa med famlet Magt Din Krybbe at omringe Med Hjertens Tak og Tro, At Salmerne kan klinge I hver Mands Hus og Bo! Languages: Norwegian

Giv dig, min kjære Sjæl, til Ro

Author: Ernst Philippi; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #405 (1919) Topics: Fourth Sunday in Advent Lyrics: 1 Giv dig, min kjære Sjal, til Ro, Og kom derhid i Aanden fro! Vi ville til vor Fader gaa, Jeg ser i Brand hans Hjerte staa, Han kalder fuld af Kjærlighed, Og bøier Øret til os ned. 2 Hør, hvor han raaber mildelig: Kom, kjære Sjæl! jeg giver dig Alt, hvad min Kjærlighed formaar Thi jeg dit Gavn og bedst forstaar, Jeg gjør med dig en evig Pagt, At hjælpe dig med Guddoms-Magt. 3 Jeg skabt dig, jeg vil og kan Dig holde Liv og Sjæl istand. Jeg styrer dig i al din Nød, Jeg med dig gaar i Liv og Død, Jeg gjerne giver alt det som Du mig af Hjertet beder om. 4 Din Fader, se, det er mit Navn! Jeg bær dig udi Naadens Favn, Og mærker paa din Bøn saa tidt Du kun gaar frem i Troen frit, Da rækker dig min milde Haand, Hvad dig er godt til Liv og Aand. 5 O Hjertelag! hvad er det stort, Du os til dine Børn har gjort! O Kjærlighed! den store Gud Har kaaret os i Kristus ud Til Himlens Arveret at faa, Og vi ham Fader kalde maa! 6 Jeg raaber: Fader, du er min! Og jeg, min Fader, jeg er din! Din Aand er mig Besegling paa, At jeg saaledes tale maa, Ja selv og frem ham Bønnen bær, At den for dig er sød og kjær. 7 Thi haver jeg nu al min Lyst Til Gud, mit Hjertes Lys og Trøst; Det letter al min Trængsels Stand, At jeg han Fader kalde kan, Og er jeg end til Døden træt, Saa gjør han mig til Himlen let. 8 I Kors jeg klager Nat og Dag: Min Fader! se, jeg er saa svag! I Fattigdom, med Øine-Graad Jeg siger: Fader, vid mig Raad! Naar Korset bliver langt og svart, Jeg siger: Fader, hjælp mig snart! 9 Saa grusom er dog ingen Nød, Saa bitter er dog ingen Død, Jeg faar jo Lindring, Naad og Trøst, Naar jeg opløfter Bønnens Røst: Lad sliippe hele Verdens Flok, Gud er min Fader-det er nok! Languages: Norwegian

I Kristne, I, som kaldes vil

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #286 (1897) Topics: Fourth Sunday in Advent For Evening Lyrics: 1 I Kristne, I, som kaldes vil Guds Børn, o ser alvorlig til, At I Gud Faders Vilje gjør Og lever, som det eder bør, Ja hvor I er, og hvor I bor, Da gaar i Jesu Fodespor! 2 O tænker paa hans Kjærlighed, Og hvad for eders Skyld han leed! Han elsked eder til sin Grav, Og villig sig i Døden gav Sin Fader til saa sød en Lugt, Og eder til en salig Frugt. 3 Aflægger Horeri og Skam, Al Gjerrighed og Verdens Bram, Lad slem, letfærdig Snak ei gaa Af eders Mund, men agter paa, At Aand og Mund opfyldes kan Med Hjertens Tak og god Forstand. 4 Vil nogen eder virke paa Med sledske Ord, at I skal gaa Paa Syndens brede, baned Vei, Da værer hans Staldbrødre ei, Thi derfor gaar Guds Bredes Ild Udover dem, som fare vild. 5 I gik i Mørket længe før, Men nu er Lysets store Dør For eder udi Gud lukt op, Forlader derfor Mørkets Trop, Og udi Lyset vandrer saa, Som Lysets Børn det sømme maa! 6 Lad altid Aandens Frugter se, Som sig udi al Godhed te, Ja udi al Retfærdighed Og Sandhed sig at tyde veed, Saa skal I Ærens Krone faa, Og ind i Lysets Bolig gaa! Languages: Norwegian

Hvi vil du dig saa klage

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #72 (1890) Topics: Fourth Sunday in Advent Evening Lyrics: 1 Hvi vil du dig saa klage Og give, kjære Sjæl? Dig saa med Sorrig plage? Tro dog din Frelser vel, Vær dog i hannem fro, Han ved din Sag at vende Til god og lyksom Ende, Det skal du stadig tro. 2 Han aldrig dem forlader I nogen Modgangs Tid, Som kjende ham for Fader Og slaa til ham sin Lid; Ser det end farligt ud, Saa tør du dog ei grue, Du skal dog Frelse skue Fra al Miskundheds Gud. 3 Han aldrig monne glemme, Hvad Nød du er isted, Thi skal du dig ei græmme, For Mennesker er vred; Kun ti, og lid og bi, Vil han dig Hjælp tilskikke, Saa kan al Verden ikke Der gjøre Hinder i. 4 Om Satans Hær end sværmer, Saa er dog Gud din Borg, Som altid dig beskjermer, Og redder af al Sorg; Om hele Helvede Sig ind imod dig sætter, Det intet dog udretter, Guds Vilje dog maa ske. 5 Skal det og hart tilgange, Saa vrid dig ei derved, Det gaar saa andre Mange I denne Usselhed; Langt bedre det dog er Med Guds Folk her at lide, End finde hisset qvide I evig Døds Ufærd. 6 Lad dig derfore nøie Med det i Jesu Navn, Som Gud vil selv tilføie, Det alt er til dit Gavn; Dit Haab paa ham kun stil, I hvad der gaar tilhaande Dig frelse af al Vaande Han baade kan og vil. 7 Derfor jeg ham hengive Mig vil og al min Id; Gud unde mig at blive Derved til evig Tid; Det alt behager mig, Som Herren selv behager, Jeg ved, han Omsorg drager For mig saa faderlig. Languages: Norwegian

O syndig Flok, hvo er det, som

Hymnal: Kirkesalmebog #123 (1893) Topics: Fourth Sunday in Advent High Mass Lyrics: 1 O syndig Flok, hvo er det, som I ørken paa dig kalder? Giv Agt derpaa, og tænk dig om, Før du for Døden falder! Vend om, vend om fra Verdens Sind Din syndig Lyst at Bryde, Saa sandt du vil i Himlen ind, Og evig Glæde nyde, Lad Bedrings Taarer flyde! 2 Hans Røst endnu som Tordenbrand Den sikre Hob skal skrække; Dem lyner in di Syndens Stand, Den døde Flok at vække; Vend om, saa skal du Naade faa, Saa vil Gud dig modtage, Saa skal din Synde-Nat forgaa, Og Troens Lys opdage, Saa skal du Livet smage! 3 Og ligger det paa Hjertet svart, Hvad I har handlet ilde, Saa skynder eder, kommer snart Til Naadens søde Kilde! Guds Lam er her, som ene bar Den hele Verdens Synder, At al dens Sag er god og klar, Som sig til ham kun skynder; Hans Ord det klart forkynder. 4 Saa vend da om i samme Stund Og giv din Gud dog Ære; Begræd din Synd af Hjertens Grund, Da vil han naadig være. Ja, hvor livsalig, mild og blid Vil han din Sjæl annamme! Men skynd dig snart i Naadens Tid, Thi bruges ei din samme, Guds Dom dig haardt vil ramme. Languages: Norwegian

O syndig Flok, hvo er det, som

Author: Kr. Arnold; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #123 (1897) Topics: Fourth Sunday in Advent High Mass Lyrics: 1 O syndig Flok, hvo er det, som I ørken paa dig kalder? Giv Agt derpaa, og tænk dig om, Før du for Døden falder! Vend om, vend om fra Verdens Sind Din syndig Lyst at bryde, Saa sandt du vil i Himlen ind, Og evig Glæde nyde, Lad Bedrings Taarer flyde! 2 Hans Røst endnu som Tordenbrand Den sikre Hob skal skrække; Dem lyner in di Syndens Stand, Den døde Flok at vække; Vend om, saa skal du Naade faa, Saa vil Gud dig modtage, Saa skal din Synde-Nat forgaa, Og Troens Lys opdage, Saa skal du Livet smage! 3 Og ligger det paa Hjertet svart, Hvad I har handlet ilde, Saa skynder eder, kommer snart Til Naadens søde Kilde! Guds Lam er her, som ene bar Den hele Verdens Synder, At al dens Sag er god og klar, Som sig til ham kun skynder; Hans Ord det klart forkynder. 4 Saa vend da om i samme Stund Og giv din Gud dog Ære; Begræd din Synd af Hjertens Grund, Da vil han naadig være. Ja, hvor livsalig, mild og blid Vil han din Sjæl annamme! Men skynd dig snart i Naadens Tid, Thi bruges ei din samme, Guds Dom dig haardt vil ramme. Languages: Norwegian

O syndig Flok, hvo er det, som

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #68 (1890) Topics: Fourth Sunday in Advent Lyrics: 1 O syndig Flok, hvo er det som I ørken paa dig kalder? Giv Agt derpaa og tænk dig om, Før du for Døden falder! Vend om, vend om fra Verdens Sind, Din syndig Lyst at bryde, Saa sandt du vil i Himlen ind Og evig Glæde nyde, Lad Vedrings Taarer flyde! 2 Hans Røst endnu som Tordenbrand Den sikre Hob skal strække, Den lyner ind i Syndens Stand den døde Flod at vække: Vend om, saa skal du Naade faa, Saa vil Gud dig antage Saa skal din Syndenat forgaa, og Troens Lys opdage, Saa skal du Livet smage! 3 Og ligger det paa Hjertet svart, Hvad I har handlet ilde, Saa skynder eder, kommer snart Til Naadens søde Kilde! Guds Lam er her, som ene bar Den ganske Verdens Synder. At al dens Sag er god og klar, Som sig til ham kun skynder, Hans Ord det klart forkynder. 4 Saa vend da om i samme Stund, Og giv din Gud dog Ære! Begr"d din Synd af Hjertens Grund, Da vil han naadig være; Ja, hvor livsalig, mild og blid Vil han din Sjæl annamme! Men skynd dig snart i Naadens Tid, Thi bruges ei den samme, Guds Dom dig hart vil ramme. Languages: Norwegian

Store Gud og Frelsermand!

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #69 (1890) Topics: Fourth Sunday in Advent Lyrics: 1 Store Gud og Frelsermand! Hvo er den, der lignes kan Ved din Guddoms store Kraft? Ingen har fra Adam havt Slig en Fader, Ærens Gud, Som dig sendte med det Bud, At forløse dig en Brud. 2 Døberen, o store Gud! Som løb før i Veien ud Til at vise Verden dig, Han saa høit undskylder sig, At han er kun blot er Røst, Som mod Syndens Saar og Brøst Prædiked' al Verdens Trøst. 3 Han ei værdig kjender sig, For en Træl at tjene dig; Og hvad er jeg usle Barn, Skygge, Støv og Jord og Skarn; Jeg er ikke værd at staa Paa den Jord, du traadte paa, Eller i din Forgaard gaa. 4 Søde Jesu, Davids Rod! Jeg vil dig med Bøn og Bod Rede og berede Sted I min Sjæl og Hjerte med, Tag det hen og dan det bedst, Kom derind og vær min Gjest, Giv en salig Julefest! Languages: Norwegian

Naar Synderen ret ser sin Vaade

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #70 (1890) Topics: Fourth Sunday in Advent Lyrics: 1 Naar Synderen ret ser sin Vaade, I Sjælen dybt besværet gaar, Og Jesus kommer med sin Naade Og lægger den paa Hjertets Saar, Da slukkes Sorgen salig ud, Da blir der Glæde stor i Gud. 2 Naar Jesus kommer ind i Huset, Og hans den søde Hilsens Fred Har alle Hjerter gjennemsuset Og sænket sig i Sjælen ned, Da blir der stille lyst og mildt. Da enes atter, hvad er skilt. 3 Naar Jesus kommer ind i Landet Og sange Folket med sin Magt, Og alle Hjerter have sandet Hans Ord, og gjort med ham sin Pagt Da blir der lysteligt at bo I Herrens Fred og stille Ro. 4 Naar Jesus kommer–kjært at sige, Der blir et ganske andet Liv, Et sandt og elskeligt Guds Rige Hos Smaa og Store, Mand og Viv, Og Kjærlighed og Himlens Haab Alt ved Guds Aand og Ord og Daab. 5 Da stilles Jammeren og Nøden, Da brydes alle Satans Baand, Da blir der trøstefuldt i Døden Thi Sjælen er i Jesu Haand; Naar vi skal vandre Dødens Dal, Hans Kjep og Stav os trøste skal. 6 O maatte han nu snart faa træde Derind, hvor han er ubekjendt, Og bringe Liv og Lys og Glæde, At Hedenskab kan vorde endt, Og læget alle Hjertesaar I Christnes Hus og Hednings Gaard! 7 Han staar for Døren nu og banker, Og hvor der lades op med Bøn, Der gaar han ind og Sjæle sanker, Og holder Nadver sød i Løn– Tænk! under dit det ringe Tag, Hvor blev det dig en salig Dag! 8 Han staar for Døren nu og banker, O dyre Sjæl, giv Agt derpaa! Fornægt ham ei i dine Tanker, Og lad ham dog ei ude staa! Jeg siger i mit stille Sind: Du Guds Velsignede, kom ind! 9 Kom ind til mig og alle Mine, Og bliv vort Hjertes Trøsteskat! Kom ind med Lys til alle hine, Som bo endnu i Dødens Nat! Jeg siger i mit stille Sind: Du Guds Velsignede, kom ind! Languages: Norwegian

Den gamle Adams Sind

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #71 (1890) Topics: Fourth Sunday in Advent Lyrics: 1 Den gamle Adams Sind med Verdens Frygt sig piner, Vil gjerne tækkes hver, og holde gode Miner. Den Frygt ved Herrens Kraft Hver trine under Fod, Som Jesum have vil, det koste Liv og Blod! 2 At tro paa Jesum og ham gjerne at bekjende, Det er den sikre Vei, som faar en salig Ende, Til Himlen skal man gaa med Hjertens ydmygt Sind, Dog Ingen tænke, han vil stjæle sig derind. 3 Naar Gud ved Ordets Lys en Sjæl af Synden vækker, Flux Satan Anfald gjør og den tilbagestrækker; Lad blive, siger han, og fly dog Verdens Skam, Lad Ulven dig ei se, du taabelige Lam! 4 Saa viser han en Vei, at baade Læg og Klerke Kan tjene Gud saa vel, og Ingen det skal mærke; Han siger: Kjærlighed og Tro kan Ingen se, Frygt Guds saaledes, at dig Andre ei bele. 5 Ak Gud, hvor Mangen har han fast i denne Strikke, Som baade efter Gud og Verden sig vil skikke; Det Skriften kalder dog en plat Umulighed, Ret som at stige op, idet man stiger ned. 6 Hvad for os haver gjort, Guds Søn af Himmerige, Det er en Sag, som snart al Verden ved at sige; Dag vil den samme Mund ei være ham bekjendt, Som siger, at hans Død os Livet har fortjent. 7 Han skammede sig ei, al Verdens Skam at bære, For Gud og Verden en forbandet Ting at være, Vor Blusel skjulte han, selv taalig drak vor Spe, Og neppe man sig dog om efter ham vil se. 8 Men, hvad vil dette faa omsider for en Ende? Paa Dommens Dag han dem for Sine ei vil kjende, Det staar med klare Ord; o, give Gud, det stod Os alle prentet ind i inderst' Hjerterod! 9 Da gik og søgte man slet ingen anden Ære, End i et helligt Liv sin Frelsers Spot at bære, Da blev hans Aag os sødt, hans Byrde kjær og let, Da blev man ikke paa saa kort en Vei saa træt. 10 Men Verdens Frygt er fuld af baade Skam og Plage, Den ene Fod vil frem, den anden vil tilbage; Man frygter for en Sky, at den vil falde ned, Og vover yderlig sin Sjæl og Salighed. 11 Saa gaar det, naar et Saar ei ret af Grunden heles; Og selv om det er sket, naar Hjertet siden deles, Du bliver Sjælen vild, nil baade til og fra, Ei ret fra Porten ud og op paa Golgatha. 12 I Fromme, ser I ret det smukke Himmerige? O, løber, lige godt, hvad Andre dertil sige; De faa at snakke hen, som bedre ei forstaa, Og sligt er ikke værd engang at tænke paa. 13 Den Vei, Guds Søn har lært, een maa vi altid følge, Og det for ingen Mand i Ord og Gjerning dølge; Saa vaagner Mangen op af Sikkerhedens Nat, Naar Lyset bliver ret paa Lysestagen sat. 14 Op, Zion! det er Tid, at Lunkenhed har Ende, Enhver med Hjertens Lyst sin Jesus frit bekjende, Og agte ikke paa den Tidens korte Ve For Glæden, at man skal sin Jesus evig se! Languages: Norwegian