Appears in 6 hymnals Topics: Righteousness and Sincerity Lyrics: 1 O søde Gud, din Kjærlighed
Den haver ingen Lige,
Min Sjæl, min Mund, min Tunge veed
Den ikke ud at sige!
Jeg i en bundløs Afgrund er,
Naar jeg vil der beskue,
Hvordan du kunde faa mig kjær,
Som intet kunde due.
2 Men du har elsket Verden saa,
At før den skulde blive
Fordømt og ganske undergaa,
Den Søn du vilde give,
Som Døden leed i alles Sted,
For alles Synd at bære,
Jeg derfor er i Tallet med,
Des ske dig evig Ære!
3 Din Kjærlighed almindelig
Til alle vilde strække,
Og Jesu Værdskyld vilde sig
Til alles Frelse rekke;
Den Aands Oplysning er for hver,
Som selv ei Lyset slukker,
Dit Ord og ingen Mennesker
Ud fra din Kundskab lukker.
4 Men hvad har dog bevæget dig,
O hjerte Gud og Fader,
Saa inderlig at elske mig
Og Verden som aflader
Dog ei at synde, men hver Dag
Har Brøst i mange Maade,
Som kan fordærve al vor Sag,
Og spilde os din Naade?
5 Det ikke var vor Deilighed,
Og ei vor Byrd og Stamme,
Den var elendig, som du veed,
Vi kunde intet bramme
Af Rigdom, thi vi arme var
Ved Synd og Satan blevne,
Og, af Naturen Vredens Kar,
Til Død og Skam opskrevne.
6 Vor Dyd og gode Gjerninger,
(Om noget sligt vi aatte,)
Det galt aldeles intet her,
Og intet de formaa'de;
Vor Vilje og vor Kraft var død
Og til alt Gode svækket,
At frelse os fra evig Nød
Det kunde de klækked.
7 Men, hjerte Gud, din Miskundhed,
Dit bundløs gode Hjerte
Saa til os, der vi ilde leed
I vor fortviled' Smerte,
Din blotte Naade forekom
Vor Død og evig' Fengsel,
Du haver fyldestgjort vor Dom,
Det var din Lyst og Længsel.
8 Det er ei nogen Drøm og Tant,
Naar jeg mig deri glæder;
Thi det er baade vist og sandt,
Mig Jesu Uskyld klæder;
Min Dom, min Død, min synd saa leed
Den lod han sig tilegne,
Men mig igjen Retfærdighed
Lod han ved sig tilregne.
9 Jeg græder, og jeg griber til
Med Angrers salte Taare,
Og finder, hvor Gud kjærlig vil
Se til mig usle Daare,
Og i sit Aasyn agte mig
For Jesu Skyld retfærdig,
Som af mig selv evindelig
Til Dødsnes Dom var værdig.
10 Paa hannem har jeg Troen kast',
Og ved den Tro alene,
Jeg paa min Salighed er fast,
Ei Satan skal formene
Paa Gud og paa hans Søn at tro,
Og der mit Anker feste,
Hvor Aanden til min Sjæle-Ro,
Og sukker til mit Bedste.
11 O fromme Jesu, lad din Aand
Mig herudi bekræfte
I Dødens Stund, at Troens Haand
Saa fast ved dig kan hefte,
At Sjælens sidste Sukke maa
Optrenge til Guds Throne,
En naadig Gud jeg da skal faa
Og Livsens herlig' Krone
O søde Gud, din Kjærlighed
My Starred Hymns
My FlexScores
My Hymnals
My Purchased Files
