Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 81 - 90 of 353Results Per Page: 10 20 50

O Paradise, O Paradise

Author: Frederick W. Faber Hymnal: The Hymnal #167b (1916) Meter: 8.6.8.6.6.6.6.6 Topics: Easter Even Lyrics: O Paradise, O Paradise, Who doth not crave for rest? Who would not seek the happy land Where they that loved are blest; O Paradise, O Paradise, The world is growing old; Who would not be at rest and free Where love is never cold? O Paradise, O Paradise, We long to sin no more; We long to be as pure on earth As on thy spotless shore; O Paradise, O Paradise, We shall not wait for long; E'en now the loving ear may catch Faint fragments of thy song; Lord Jesus, King of Paradise, O keep us in Thy love, And guide us to that happy land Of perfect rest above; Where loyal hearts and true Stand ever in the light, All rapture, through and through In God's most holy sight. Amen. Tune Title: PARADISE

Sing Praise to God, Who Has Shaped

Author: Joachim Neander; Madeleine Forell Marshall Hymnal: Voices United #221 (1996) Meter: 14.14.4.7.8 Topics: Easter Evening Year ABC First Line: Sing praise to God, who has shaped and sustains all creation! Languages: English Tune Title: LOBE DEN HERREN

O Jesu, Troens dyre Skat

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #230 (1890) Topics: First Sunday after Easter Evening Lyrics: 1 O Jesu, Troens dyre Skat, Begyndelse og Ende! O søde Jesu, lær mig at Jeg Troen ret kan kjende, Den Tro, som har dig selv i Favn, Fra den, som har vel Troens Navn, Men er dog død og intet! 2 Lær mig at sætte al min Lid Paa Gud, min kjære Fader, Og dig, som er saa mild og blid Mod dem, som Synden hader, Og paa den Hellig-Aand, vor Skat, Ved dig bestandig Dag og Nat, Treenig Gud, at hænge! 3 Lad mig din Naades rette Art Og vise Orden kjende, At den i dig har ingen Part, Som vil sig ei omvende; Men, søde Jesu, vær og bliv Min Vei, min Sandhed og mit Liv Paa Troens rette Vane! 4 Lad mig ei tro, hvad Verden tror, Som Visdoms Vei forsager; Men lær mig, at jeg af dit Ord Den rette Mening tager, Og bliver klippefast derved Til Livets sidste Stund og Sted, Dit Ord og Navn til Ære! 5 For Alting lad din Død og Blod Mig trøste allevegne, At jeg mig med et trøstigt Mod Din Værdskyld kan tilegne, At leve og at dø derpaa, Og agte hele Verden saa Ei værd engang at nævne! 6 Og naar min Tro befindes svag Blandt mange Stød og Hinder, Saa hjælp, at som den lyse Dag Den snart igjen oprinder! Pust op igjen den rygend' Brand, Og sæt det knust Rør istand Ved Aandens Kraft og Glæde! 7 Hjælp, at jeg vaager Dag og Nat Mod Satans mange Snarer, Og ved din Naade Troens Skat Til sidste Stund bevarer, At findes ren og uden Stød, For Gud retsindig til min Død, Som det dig kan behage! 8 Bo selv ved Troen i min Aand, At Troen sterk kan blive, Alt mer og mer saa Overhaand, Og mange Frygter give; I Trang at være uforsagt, Og stræbe ret af al min Magt, Min Næste Godt at gjøre! 9 For Alting lad mig Bistand faa Af dig ved Livets Ende! Hjælp, at jeg mig med tillid maa I Troen til dig vende, Og fast mig holde ved din Død! Saa bliver Troens Ende sød, Og al min Jammer endes. 10 O Jesu, du som Troens Gnist Min Sjæl har ladet kjende, Ak, lad den aldrig blive mist, Men hjælp den til at brænde! Hvad du har selv begyndt, fuldfør, At jeg tilsidst i Troen dør, Og faar en salig Ende! Languages: Norwegian

Vor Tro er den Forvisning paa

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #231 (1890) Topics: First Sunday after Easter Evening Lyrics: 1 Vor Tro er den Forvisning paa, At vi Guds Naade have, Som Ingen af sig selv kan saa, Men det er Aandens Gave; Den faste Grund, i Hjertet lagt Ved Ordet om den Naadepagt, Som er i Christo stiftet. 2 Den er et fast og stærkt Bevis, Som Gud i Hjertet skriver, At han os, sig til evig Pris, I Christo Naade giver, At vi ei mere staa i Tvivl, Men løbe i en hellig Il Til Jesu Ord og Vunder. 3 Et eget Væsen er vor Tro, Et meget mægtigt Gode, Som kjendes udi Sjælens Ro Og gjør os vel tilmode; Hvad Ingen ser, det ser den grant, Og ved, at det er evig sandt, Hvad Gud i Ordet lover. 4 Usynlige og høie Ting Kan Troen se og høre Og midt i Sukke Frydespring Mod Naadens Solskin gjøre; Gud er min Gud, og ved hans Aand Jeg har alt Himlen i mein Haand, Thi Jesus i mig lever. 5 Hvad vil nu Satans hele Hær Med mine Synder gjøre? Lad ham den alle, hver især, Mig til Gemytte føre; Jeg ved vel, at min Synd er stor, Men Jesus siger i sit Ord: De ere dig forladte. 6 Det Ord, det Ord mig giver Ro Og er mit faste Anker, Naar Satan stormer mod min Tro Med mange tvivlsomm' Tanker. Hvad agter jeg hans Trusel mer? Min Tro Guds milde Hjerte ser, Igjennem Jesu Vunder. 7 Er Troen ofte svag, især Naar jeg af Korset trænges, Saa maa dog Troen være der; Saalænge Sjælen længes At finde Hjælp, og merke kan Af Haabet kun det mindste Gran, Saa er der Tro i Hjertet. 8 Forstrækkes jeg for mine Feil, Hvorved sig Satan glæder Og tener mig med Lovens Speil, Gud selv imod ham træder. Saa blinker altid Troens sværd, Og slaar sig gjennem hver en hær, Til den sin Jesum finder. 9 Imidlertid formerer sig Vor Tro, des mer vi kjæmpes, Især naar Synd og Kjødets Svig Med hellig Iver dæmpes; Og vi paa Herren haabe kan, Naar vi i Korsets mørke Stand Slet ingen Hjælp kan skue. 10 Jeg ved, paa hvem min Tro er sat, Ham faar man mig at unde; Hvem Gud kun holder for sin Skat, Skal aldrig gaa tilgrunde. Vel den, som hygger fast paa Gud, Lad det saa tumles ind og ud, Han staar, naar Alting ligger. 11 Saa vil jeg da i denne Tro Mit ganske Liv fremdrage, Og i min Jesu søde Ro En himmelsk Glæde smage; Hans Aand er mig et Pant derpaa, At endelig min Tro skal saa En sød og salig Ende. Languages: Norwegian

Fra Gud vil jeg ei vige

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #235 (1890) Topics: Second Sunday after Easter Evening Lyrics: 1 Fra Gud vil jeg ei vige, Han viger ei fra mig, Ledsager mig saa lige Paa rette Vei til sig; Han rækker mig sin Haand, Fra aften indtil Morgen Han seier mig fra Sorgen, Og styrker selv min Aand. 2 Naar Næsten sig forandrer Med Hjælp og Yndest sin, Strax Gud han til os vandrer Med Naadens milde Skin, Og hjælper af al Nød, Fra Synd og Skam bevarer, I Syndens Straf os sparer, Ja midt udi vor Død. 3 Ham vil jeg og adlyde Fra nu af til min Død, Det skal mig ei fortryde, Han vender al min Nød; Ham alt jeg stiller til, Mit Legem, Sjæl og Livet Til Gud skal vorde givet; Han gjøre, hvad han vil! 4 Ham aldrig kan befalde Hvad mig ei nyttigt er, Han tænker Fred mod Alle, Og gav det, ham var kjær, Sin egen kjære Søn, Ved ham han os beskjærer, Hvad rundelig os nærer, Og siden en Naadeløn. 5 Lad os det vel betænke! Lov' hannem Hjerte og Mund, AT han vil naadig skjænke Tilsidst en salig Stund! Thi da forgaar Alting, Som vi paa Jorden sanke, Naar vi med Møie vanke, Og søge vidt omkring. 6 Da Verden rent forsvinder Med al sin stolte Pragt, Ei Ære og Gods vi finder, Som her var høit i Agt; Vort Legem' lægges ned Dybt hen i Jordens Grave; Naar vi udsovet have, Opvækker gud den Sæd. 7 Da er vor Sjæl befriet, Og glædes i Guds Skjød, Vort Legem er fornyet, Ei mer i Syndens Nød, Men bliver klar og ren, At det maa Himlen have, Som er vor Jesu Gave, Der frelser fra af Men. 8 Om jeg endskjønt skal lide Alslags Gjenvordighed, Og Tiden møisom slide, I Kummer og Fortræd Dog Glæden trøster mig, Den, Guds Børn stedse nyde, Naar Herren dem vil pryde Udi sit Himmerig. 9 Saa er Gud Faders Villie, Som Mennesket har skabt, Vi skal fra Synd os skille, Saa bliver Ingen tabt; Hans Søn forhverved' det, Ham ske Lov, Pris og Ære, Og Annden os regjere, Og give Salighed! Languages: Norwegian

O Jesu, du er min

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #236 (1890) Topics: Second Sunday after Easter Evening Lyrics: 1 O Jesu, du er min! Jeg vil og være din, Se Hjertet, Sjæl og Livet Har jeg, min Gud, dig givet, O, tag da ganske mig! Gjør hvad dig kan behage, Af mig i mine Dage, Til jeg dig bliver lig! 2 Du ser, som Alting ser, At jeg nu aldrig mer Mit Kjød vil tro og høre, Dets Villie at gjøre, Men at din Aand og Ord Mit Liv og Lys skal være, Og saa mig Stien lære Til Zions Døttres Chor. 3 O Jesu, drag du mig, At løbe efter dig, Ak, lad din Haand opveie Fra Jorden til det Høie Min centnertunge Sjæl! Riv selv de Baand i Stykker, Som mig fra Himlen rykker Og gjør til Jordens Træl! 4 Thi her er ingen ro I denne Syndens Bø; Dens Rigdom snart bortrinder, Dens Herlighed forsvinder, Og glæder ei min Aand; Hvad Verden høiest skatter, Det kvæler mer og matter, End det fornøie kan. 5 Du, Jesu, er min Trøst, Mit Hjertes bedste Lyst; For Taarer, Angst og Møie, Gi'er du mig evig Nøie Og Herlighed for Brøst; Men hvo sig Verden vælger Og til dens Lyst sig sælger, Han sig bedrager vist. 6 Jeg vil, i Hjertens Tro Af dig faa Sjælero, Og mig fra dig ei vende Indtil min sidste Ende. Men paa dig fæste mig. O Jesu, styrk mig Svage, At Ingen mig bedrage Og skille maa fro dig! 7 Har jeg kun, Herre, dig, Kan Intet røre mig; Ei Jorden og dens Fagter, Ei Himlen jeg da agter, Maa jeg kun blive din. Om Liv og Sjæl forsmægte, Skal det mig ei anfægte, Naar Jesu kun er min. Languages: Norwegian

O Jesu, bliv

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #237 (1890) Topics: Second Sunday after Easter Evening Lyrics: O Jesu bliv Min Vandrings Rettesnor! Din Naade giv', At jeg i dette Liv Mister ei dit Fodespor! Tag, Jesu, mig ved din Haand, Lad din Aand Oplyse mine Trin Med Naadens Soleskin, Jeg i dine Fjed kan gaa, At jeg under Korset maa Evigt Liv og Ære faa! Languages: Norwegian

Forgjæves er Arbeid' og Konst

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #242 (1890) Topics: Third Sunday after Easter Evening Lyrics: 1 Forgjæves er Arbeid' og Konst, Naar Gud ei Huset bygger, Al Menneskens Gjerning er omsonst, Vor Kraft os ei betrygger; Thi hvilken Stad Gud med sit Raad Ei hjælper selv og raader, Man gjør dertil, I hvad man vil, Det vist plat intet baader. 2 Hvad hjælper, at vie aarle opstaa, Belade os med stor Møie? Bort Anslag kan ei Fremgang saa, Vil Gud det saa ei føie; Endag dit Brød Med Sved og Nød I Arbeid' monne forhverves, Naar Gud ei vil Velsigne til, Dit Arbeid' dig fordærves. 3 Gud Fader ene gjør det faa, At Landene vel regjeres Vi dagligen det kjende maa, At hvor denn Hyrde undværes, Hvert Regiment Bli'r ilde endt, Hvor mægtigt det monne være; Gud naade det Land, Som af Guds Aand Og Ord ei dette vil lære. 4 At Gud Forældre Børn beskjær', Af Naade det monne være, Han dem opholder, faa eller fler Vor Sorg kan dem ei nære, Om end med Hast Vi str"be fast, Han ene Lykken vender, Som Pilens Frugt Maa følge smukt Hans Villie, som den sender. 5 Hver salig er den Stad og land, Som af gud selv regjeres, Det Hus, hvor baade Kvinde og Mand Af Herrens Aand veiledes! Derfor se til, Du from og stil' I Troen hem paakalder! Foruden hans Haand Hvert Hus og Land, Hvor stærkt det synes, falder. 6 Thi prise vi dig, o Fader sand, Som os din Hjælp mon sende, Derhos din Søn og Helligaand! Med Tak vi alle bekjende, At du saa vel Til Liv og Sjæl Vil dine Børn bevare. Ak, frels vort Land Alt ved din Haand Fra Vaade og fra Fare! Languages: Norwegian

Taalmodighed behøves

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #243 (1890) Topics: Third Sunday after Easter Evening Lyrics: 1 Taalmødighed behøves, Naar Tro og Haabet skal Ved megen Trængsel prøves I denne Jammerdal, Du Guds udvalgte Flok! Taalmodighed maa læres, Om Kronen din skal bæres, Det kan ei siges nok. 2 Tallmodighed er ikke For Kjødet angenem, Det ved sig ei at skille, naar Riset kommer frem; Man har Frimodighed I Fred og gode Dage, Men kommer Kors og Plage, Da synker Modet ned. 3 Tallmodighed at lære Er ei saa let en Sag, Man vil en Christen være, Men i sin gode Mag. Da Gud det dog saa klart Udi sit Ord forkynder; Jeg straffer den, jeg nyder, Han bliver aldrig spart. 4 Taalmodigheden gives Af Gud den Hellig Aand, Naar Hjertet ret oplives I hans Forenings Baand; Den søde Himmelgjæst Formilder vores Plage Og vender Kjødets Klage Til Aandens Frydefest. 5 Taalmodigheden tændes I Troen paa Guds Ord, Naar Herrens Naade kjendes Mod dem, som paa ham tror, For Sjælens faste Borg, At man sig overlader, Og lader Gud, vor Fader, Kun bære al vor Sorg. 6 Taalmodigheden sikker Sig ser ved Christi Blod Mod Satans Magt og Strikker; Den taber ei sit Mod; Ei, tænkder den,hvad vil Den knuste Slange gjøre? Trods, at han mig skal røre! Jeg hører Jesum til. 7 Taalmodighed er stille, Naar ingen Hjælp hun ser, Og tænker: Herrens Villie Dog aldrig ilde sker; Den tænker:ad det gaa! Hvo kan sig mod ham spærre? Er han dog Husets Herre, Hans Villi gjælde maa. 8 Taalmodighed er rede At følge Herrens Bud, Kan taale andres Vrede, Og glæder sig i Gud; Lad fnyse, hvem der vil, Jeg bliver ei til Skamme, Gud skal vel Alting ramme; Jeg slaar min Lid dertil. 9 Taalmodigheden viger Ei fra vor Herre bort, Skjønt Korset daglig stiger, Og Alting bliver fort; Dentænker: frisk deran! Med Gud jeg Alting vover Og ham i Korset lover, Saa smager det som Mann'. 10 Taalmodighed forlænger De Frommes Leveaar, Alt det, hvad Hjertet trænge, Den bort af Sindet slaar; Den er et Kobberskjold For alle Frommes Hjerter. At ingen Ve og Smerter Kan bryde ind med Vold. 11 Taalmodigheden glæder, Gjør Sjælen frydefuld, Hun gaar i Brudeklæder Med Kronen paa af Guld Og Palmegren i Haand; Den Frygten har til Fange, Og trøster aller Bange, Og løser alle Baand. 12 Taalmodighed jeg ærer Og lyder hendes Bud, En Kjærlighed jeg bærer Til hende som en Brud; Gud, giv Taalmodighed Saa vil jeg intet mere Paa denne Jord begjære! Det er mit Øiemed. 13 Tallmodighed jeg leder I Bønnen stedje om, I hvad jeg ellers beder, Er det min Hovedsum, Og naar jeg skal engang Fra denne Jord mig vende, Da giv en taalig Ende Paa al min Verdens Trang! Languages: Norwegian

Fra Himmelen hid til os ned

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #255 (1890) Topics: Fourth Sunday after Easter Evening Lyrics: 1 Fra Himmelen hid til os ned Skal alt vort Gode komme, Vi selv slet intet kan og ved At gjøre os tilfromme; Paa Herren maa Vi Haabet slaa, Og fast paa hannem bygge; Hos ham ei er Omskiftelser, Og ei Forandrings Skygge. 2 Han ved sit Ord og Helligaand Til Livet os gjenfødte, At vi, som Planter af hans Haand Skal som en Førstegrøde Med Troens Frugt Bepryde smukt Vort Levnet allevegne, Saa skal hans Kraft Os give Saft, Og Naade paa os regne. 3 Gid derfor vi med Fyrighed Og Hjertens Andagt høre Guds Ord, som vi tilfulde veed Os salige kan gjøre! Gid ogsaa med Betænksomhed Om Herrens Ord vi tale, Og ikke om Guds Helligdom Med Løse Læber prale! 4 Og om, o Gud vor Synd og Skyld Den Ord med Straffen rører, Og trykker paa den giftig' Byld, Som os vor Død tilfører, Ei Hevn og hHad Det virke lad Og ufornuftig Vrede; Lær os derved At falde ned For dig, og dig tilbede! 5 Gud, ved din Aand os saa bered, At daglig vi aftvætter Vor Ondskabs Overslødighed Og Syndens fule Pletter, Saa hver kan se: Vi os bete Ny Kreatur' at være, Der for din Stol Og Aasigts Sol Vil sees i Himlens Ære! Languages: Norwegian