Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 91 - 100 of 321Results Per Page: 10 20 50

Tænk, Menneske, paa Enden vel

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #294 (1890) Topics: First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Tænk, Menneske, paa Enden vel, Se, Døden skiller Krop og Sjæl. Adlyd din Gud, gjør Hjertens Bod, Med Synd besvær ei Sind og Mod! Her bliver du ei, men bortgaar, Og som du lever, Løn vist faar. 2 Hvor ere Verdens Børn, desværr', Bed alt det, som de havde kjær? Hvor er' de, som for liden Tid Her pralte udi største Fryd? De ere døde, Haabet sank, Og blev til Gravens Støv og Stank. 3 Tænk derpaa, o du Adams Barn! Tænk at de ere Muld og Skarn! Som du de vare Mennesker; Den meste Tid de lev'de her I Vellyst, men ak, se hvor snart Tog de til Helved' deres Fart! 4 Se, Kroppen bliver Ormemad, Og Sjælen bliver ikke glad; Saa kommer Herrens Dommedag, Da staa de der med evigt Nag, Og styrtes ned med Vredens Haand Til Djævlene i Mørkheds Baand. 5 Thi naar de har for Syndens Lyst Forhærdet sig mod Herrens Røst, Ei taget Naadens tid i Agt, Og ikke tænkt paa Herrens Magt, Saa maa de jo evindelig Fra Gus forskydes jammerlig. 6 Hvad hjælper dem nu deres Gods, Bram, Ære, Velstand, Mod og Trods? Hvor er nu deres Leg og Raab Skjemt Latter, stolte Sind og Haab? Det er omvendt til Ak og Ve Udi det fæle Helvede. 7 Behold det, merk vel denne Sag, Forglem dog ikke Dødens Dag, Hvor snart den sig vil lade se! I Dag kan det vel ogsaa ske; Med dig gjør Døden ei Forbund, Hvad, om den kom i denne Stund? 8 At du dør, vistnok engang sker, Naar hvor, hvorledes Ingen ser, Hvert Øieblik En vander fort, Du ved ei, naar du kaldes bort; Er du da klog, saa vær bered, Og Døden vent hver Tid og Sted. 9 Byg ikke paa dit stolte Liv, I Synden ikke længer bliv! Om du i Ondskab rives hen, Du Naadens Tid ei ser igjen; Med Skjel paa Synd Gud hevner sig, Han straffer, som han finder dig. 10 Hvo Verden elsker mer' end Gud, Og Spot kun driver med hans Bud, Og lever som den rige Mand I Fraadferi, som han bedst kan, Han tjener Djævlen aabenbar Og lige Straf med hannem faar. 11 O Jesus Christe, du som mig Fra Syndens Mørke naadelig Har kaldet til din sande Vei, Ak hjælp, at jeg mig skikker ei Den onde Verdens Væsen lig, Som opfyldt af med Syndens Svig! 12 Giv, at jeg ved din Kraft og Aand Maa sønderrive Lysters Baand, Og traget efter Himmerig, Hvor jeg skal være Engle lig, Hvor dine Børns den glade Lyd Forkynder Seirens søde Fryd. Languages: Norwegian

Hvor salig er dog her den Mand

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #295 (1890) Topics: First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvor salig er dog her den Mand, Som sig itide skikker Til Døden, mens han leve kan, Og i sit Sing fast trykker Den sidste Livets Tid og Maal; Naar Gud da vil, dem komme skal, Er han bered at vandre. 2 Os alle rammer Dødens Ve, Os alle den borttager; Men Tiden, naar som det skal ske, Og hvordan Gud behager, Ved her slet intet Menneske; Gud kun vort Levnets Maal kan se, Som han os har beslikket. 3 Vor Tid er kort, den er en Strøm; Vort Levnet vi bortdriver Ret som en Snak og som en Drøm; Hvo sig til Verden giver, Han farer mer' og mere vild, Besnæres udi Syndens skyld, Og kan jo let omkomme. 4 Hvormange i den bedste Tid Ret hastig ere døde! Hvormange uden Bedrings Flid Med Ve er' bleven øde! I dine Tanker dette bær, At hver en Stund den sidste er, Deri du kan bortrykkes! 5 Hvo som til Enden spar' sin Bod, Han maa i Fare blive; Om Gud vil end ham være god, Fornuft og Tid at give, At han til Gud sig skikker ret, Han kan saa snart forsømme det, Som opsat blev forlænge. 6 Paa Enden tænk, i hvad du gjør! Derved du Syndens Snare Og Verdens Ondskab fra dig før; Vil du med Fred henfare, Forløst fra evig Helvedstrid, Da skal du her i Naadens Tid At dø med Flid begynde. 7 Ak, lader os da frygte Gud, Gaa paa hans Vei med Glæde, Og, naar vi vandre i hans bud, Til Døden os berede; Et frit Mod os da sendes til; Naar Døden Hjertet knuse vil, Vi kan da salig' vorde. Languages: Norwegian

I denne Verdens Sorger sænkt

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #296 (1890) Topics: First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 I denne Verdens Sorger sænkt Du merker ei, hvor ubetænkt Din Dag til Ende skrider, Du tror dig sikker, stærk og vis, Du jager efter Verdens Pris, Og om dens Eie strider– O Menneske, o Menneske! Til Enden fort det lider. 2 Og naar du stræver her som bedst, Saa kommer en ubuden Gjest, Den som vi Døden kalde; Den Sikre vaagner da med Graad, Den Vise ved sig ingen Raad, Den Stærkeste maa falde– O Menneske, o Menneske! Han henter dig og alle. 3 Da heder det: beskik dit Hus! Nu maa du dø til Jordens Grus Jeg denne Nat dig sender; Her hjælper Bøn og Modstand ei, Du maa nu vandre ad den Vei, Der ingen atter vender– O Menneske, o Menneske! Befal dig Gud i Hænder! 4 Da skal du finde, det er sandt, At om du hele Verden vandt, Det var dig ei til Baade; For Dommens Stol og Himlens Port Der spørges om, hvad dit har gjort, Du høster, som du saa'de– O Menneske, o Menneske, Betænk din store Vaade! 5 Den Port er vid, den Vei er bred, Som bær til helveds Afgrund ned, Og Mange der forsvinde, Den Port er trang, den Vei er smal, Som bær til Livsens lyse Sal, Men Faa er de, den finde– O Menneske, o Menneske, I Tide dig befinde! 6 Vaagn op, vaagn op! gjør Bod og bed! I Troen daglig dig bered Til hen i Fred at fare! Din Jesum favn, din Synd begræd! De Arme fød, de Røgne klæd, Din Tro at aabenbare– O Menneske, o Menneske! Du for Guds Dom skal svare. 7 Trøst ikke paa, hvad du har gjort af Godt og Ædelt, Høit og Stort, alt efter Verdens Maade, Men sig: o Gud, i al min Stund Unyttig Tjener er jeg kun; Lad strenge Ret ei raade, O Jesu Christ, o Jesu Christ, Bed du for mig om Naade! Languages: Norwegian

Luk Øine op, o Verdens Barn

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #297 (1890) Topics: First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Luk Oˆne op, o Verdens Barn, Og se, hvor du med Satans Garn Omgiven er, og drages fort Til Helveds Afgrund fæl og fort, Istedetfor Guds Børn gaa frem Til deres salig' Himmelhjem! 2 Istedetfor Guds Ansigt blid, Som de skal se til evig Tid, Skal du udstødes i den Ørk Og fæle Dragebolig mørk, Hvor man af Lys og Lyst ei ved, Men lider Trang og Usselhed. 3 Der ventes ei til Lædskelse En Draabe Vand' Fortvivlelse Gjør, at man Tungen tygge maa, Naar man ser alt sit Haab forgaa, O, at din sikre Synder ret I Naadens Tid betænkte det! 4 O mer end grulig Evighed, Hvor ingen Lindring haver Sted! O Ild, som ikke slukkes kan! O Bid af grumme ormetand! O evig, evig, evig Nød, Du maa vel kaldes evig Død! 5 Thi Døden, som man gruer for, Var der det ønskeligste Kaar; Men de, som dr"bes, dø dog ei, De ønske Døden, og saa Nei; O Dødelig, bet"nk dig vel, Fordærv dog ei din ædle Sjæl! 6 O Jesu, Verdens Frelsermand, Forlen mig Naade ved din Aand, At tro og leve christelig, Saa jeg kan haabe Himmerig Og undgaa de Fordømtes Kval, Faa Del i Himlens Frydesal! Languages: Norwegian

Vor Gud er idel Kjærlighed

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #298 (1890) Topics: First Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Vor Gud er idel Kjærlighed, I hannem vil jeg blive, Jeg og i hannem bliver ved, I mig vil han og give Fuld Tro og Trøst, Basunens Røst Den gjør mig ei forstrækket Paa Dommedag, fordi min Sag Er alt med Naade dækket. 2 Jeg vil gud elske inderlig, Og vil for Intet frygte, Og ei med Sorrig pine mig, Om mig al Verden trykte; Op, Sjæl, og bed, at Kjærlighed Til Gud i dig kan brænde, Og at du saa din næste maa Al Gunst og Godt tilvende. 3 Thi hvo som siger at han ret Kan elsker Gud af Hjerte, Og har sin Broder dog forgjet I Armod, Rød og Smerte, Han lyver slemt, og har forglemt, At Gud han elskes ikke, Hvor Arme maa utrøsted' gaa Sin' Øines Graad at drikke. 4 O Gud, din Kjærlighed optænd Og lad din Aand det gjøre, Og kraftig Naade til mig send, Jeg saa mit Liv kan føre, At naar jeg maa til Graven gaa, Jeg dør da til mit Bedste I Hjertens Fred og Kjærlighed Til dig og til min Næste! Languages: Norwegian

Skulde jeg min Gud ei prise

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #299 (1890) Topics: First Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Skulde jeg min Gud ei prise, Og ham takke hjertelig, Som i Alting, lader vise, Han det mener godt med mig? Af hans frommer Hjerte flyde Lutter Kjærlighed her frem, Hvormed han opholder dem, Som hans Ord og Bud adlyder; Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 2 Som en Ørn med sine Vinger Skjuler sine Unger smaa, Saa har og guds Almagts Finger Sig mit Forsvar taget paa, Mig i Moders Liv bevaret, Fra det første Øieblik, Da jeg Liv og Aande sik, Ja til denne Time sparet. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 3 Sin enbaarne Søn han ikke Sparede, men dræbes lod, At han mig af Satans Strikke Kunde frelse ved hans Blod; O hvorledes skal jeg kunne Med min Aand og svage Sind, Udi Mørkhed viklet ind, Saadan Naades Dyb udgrunde; Alt tilsidst en Ende faar; Men Guds Kjærlighed bestaar. 4 Han sin Aand mig gi'r til Eie, I sit Ord, ved hvilken han Fører paa de trange Veie Ind til det forjætted' Land; Aanden og mit Hjerte fryder Med en sand og salig Tro, Som forstyrrer Satans Ro, Ja selv Dødens Magt nedbryder. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 5 Alt det, som min Sjæl kan gavne, Har han sørget for med Flid, Lader ei mit Legem savne Raad og Hjælp i Nødens Tid; Naar min Kraft, min Magt, min Styrke Intet mægter, Intet kan, Tager Gud mig ved sin Haand Og begynder selv at virke; Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 6 Jorden med alt, hvad den eier, Himlen med sin ganske Hær, Hvor mit Øie hen sig dreier, Alt til gode dannet er; Dyr og Urter, Sædens Grøde, Skove, Fjelde, Mark og Lund, Ferske Vand', med Havets Grund Skulle række mig min Føde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 7 Naar jeg sover, Herren holder Vaagent Øie over mig, Og ved hver Dags Morgen volder, At hans Gunst fornyer sig; Havde Gud ei taget vare, Og mig trolig staaet bi, Var jeg ikke sluppen fri Af saa megen Nød og Fare; Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 8 Hvad har Satan dog udgrundet Mange Plager, mangen Straf! Jeg har dog til Intet fundet, Herren har det værget af, Ja den Engel, Gud mig sendte, Sjælefiendens Skalke-Raad Og besluttet onde Daad Ganske langt fra mig bortvendte; Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 9 Som en Faders Hjerte ikke Slet tillukker Naadens Dør For sit Barn, som ei vil skikke Sig saa lydigt, som det bør, Saa min fromme Gud og Fader Gjor mod mig paa samme Vis, Straffer mine Feil med Ris, Og sit Sværd ei raade lader; Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 10 Omendskjønt den Straf og Plage, Som af Gud min lægges paa, Noget bitter monne smage, Bør jeg derom tænke saa: At han som min Ven vil gjøre Mig fra Verdens Strikker fri, Som jeg gaar besnæret i, Og ved Korset til sig føre. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 11 Det i Sandhed jeg erfarer, Sommig ei af Minde gaar, Christnes Kors in Tid lang varer, Men omsider Ende faar; Naar den kolde Vinter endes Følger bliden Sommer paa, Saa til Glæde Korset maa For en taalig Christen vendes. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 12 Som da Ingen kan udgrunde Herrens store Kjærlighed, Saa vil vi med glade Munde Ret som Børn i Ydmyghed Bede dig, vor Gud og Fader, At vi her maa timelig Takke og berømme dig, Indtil du tilsidst tillader, At vi maa evendelig Love, ære, elske dig. Languages: Norwegian

O Jesu, hør mig for din Død

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #386 (1890) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Jesu, hør mig for din Død, O Jesu hjælp mig af min Nød, Du styre mig og raade! Du ved min Agt, hør nu min Røst, Giv mig af Himlens Høiehed Trøst, Jeg er nu stedt i Vaade! 2 O Jesu, frels mig for di Død, Løs mig af Synd og Sorg og Nød, Fra Livs og Sjælens Fare, Regjer mit Sind, mit Hjertes Grund! Det beder jeg i denne Stund Med al Guds Helgenskare. 3 Dig vil jeg tjene allen Tid, O Herre Christ, vend du dig hid, Und mig din Gunst og Gave, Frels dine Tjenære med din Bøn, Og skjænk saa dem en evig Løn, Som Hjælp af dig vil have. 4 Du en af dem nu her kan se, Jeg klager dig mit Hjertes Ve, O lad din Naade skinne, At jeg og sjunge maa derom, Hvad Hjælp med dig til Verden kom Mod Synd og Helveds Pine! 5 Paa Alting, som os er imod Og skabe kan, du raaber Bod, Det Mere med det Mindre; Vi ved, du under os saa vel, At hvert et Savn til Liv og Sjæl Du lette vil og lindre. 6 Du siger saa, o Frelser min: Dit Vand jeg vender om til Vin Og Paradisets Kilde; Jeg Alt kan gjøre med mit Ord, Al Magt i Himlen og paa Jord Mig given er med Vælde. 7 Om du var dømt til Helveds Grund, Og skulde ned i samme Stund,– Vil du til mig dig vende, Jeg kan dig redde fra denNød, Du skal ei dø den evig' Død, Jeg vil dig Naade sende. 8 Thi al den Ting, som Gud har skabt, Skal før forgaa og bli' fortabt, Før de, som ere mine, Som tor paa mig af Hjertens Grund, Fordømmens skal i nogen Stund For Brøst og Synder sine. 9 Men hvo, som ikke paa mig trot, Og ei det dyre Livsens Ord Vil Rum i Hjertet give, Han Bod ei kan for Sjælen faa, Gud Vrede over ham skal gaa, Han kan ei salig blive. 10 Gud giv os Alle, Store, Smaa, Dit Ord at høre, agte paa, Og udi Hjertet gjemme! Saa har vi Hjælp i al vor Nød, Saa faa vi TrOst i Liv og Død, gud lad os det ei glemme! Languages: Norwegian

O høie Herre Gud

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #387 (1890) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O høie Herre Gud, Af dig vi hver en Gave Og hvad os nyttigt er Ved Toenes Bøn kan have; Jeg Synder klager dig, At jeg ei kan, desværr', Dig, som jeg gjerne vil, I Tro tilbede her. 2 Vel tror jeg, men her staar Min svage Tro i Prøve, Endog vil Satan mig Min Troes Gnist berøve, I saadan Nød, o Gud, Jeg søger ene dig, Og slaar min Lid dertil, Du trolig hjælper mig. 3 Ak ræk nu ud din Haand, Din Naade til mig vende, Hjælp du min Svaghed op Og Styrke mig tilsende! Skjønt Troen liden er, Kun Sennepskornet lig, Saa lad den stedse dog Faa Fremvæxt udi mig! 4 Vel er jeg svag, dog er Min Tro endnu i Live, Lad da din Kraft udi Mig Svage mægtig blive, Ak, drag mig hen til dig, O Herre, min Tillid, At Troens Lys i mig Ma voxe Tid fra Tid! 5 O fromme Gud, du som Min Troes Gnist optænder, Den ved din Aand opblæs, Naar Døden mig omspænder, At jeg bevæbnet vel Maa staa ret mandelig, Og ved min Troes Lys Maa blive seierrig! 6 O Jesu, se til mig Med Naadens milde Øie, Som du saa Kvinden an Af Kana, der med Møie og Modgang var beklemt, O, bed for mig hos Gud, At min den svage Tro Til Enden holder ud! 7 Ak, kjære Herre, som For Peder bad saa saare, At hans Tro skulde ei Aflade med hans Taare, O, bed nu og for mig, du er min Talsmand god, Din Ære gjælder det, Styrk dog mit bange Mod! 8 Bønhøre mig, min Gud! Min Gud, mig dog bønhøre! Du mærke paa til Raab, Og samme fyldestgjøre; Lad Troens Ende, som Er Sjælens Salighed, Mig hisset engang naa I evig Fryd og Fred! Languages: Norwegian

Nu da til Lykke

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #388 (1890) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Nu da til Lykke, Mandhaftig Christensjæl! Lad dig ei trykke, Her er Immanuel! Gak fri i Sinde, Din Jesus med dig gaar, Fat Mod at vinde, Det alt paa Troen staar, Lad Satan finde, Hvad Christi Kraft formaar! 2 Hvad han har vundet I Adams svare Fald, Det er forsvundet Ved Jesu Naades Kald, Det maa han vide: De Folk, det Støv og Jord, Som her itide Omvender sig og tror, Slaar ham til Side, Var han end nok saa stor. 3 Vel er han listig At fOre ud sit Væfk, For voven, dristig, Forfærdelig og stærk, Hvo ei vil fægte Og gaa ham stræk imod, Sig selv fornegte, Og staa som Træ ved Rod, den maa forsmægte Og daane for hans Fod. 4 Men de, som hedde Og ere Christne, de, Som allerede Gud her i Troen se, den Flok har andet I deres Hu og Agt, End saa forbandet At svige Naadens Pagt, Den gaar opmandet Mod alle Djævles Magt. 5 Er du vansmægtig, Saa Hjertet i dig slaar? Se, han er mægtig, Som for i Spidsen gaar, Følg ham kun efter, Saa har det ingen Nød! Naar Sjælen hefter Sig fast ved Jesu Død, Saa faar hun kræfter Mod alle Satans Stød. 6 Op, op, og spænder Guds Sandheds Vælte fast Om eders Lænder Mod Fiendens Haarde Kast! Sank dine Sandser I Jesu blodig Sved, Tag til dit Pantser, Guds Søns Retfærdighed Og Satans Skandser Skal styrte for dig ned! 7 Din Stormehue Skal være Haabets Trøst, Dit Sværd og Bue Skal være Ordets Røst, Og mens du beder Og ikke bliver træt, Hvad Jesus hedder For alting ei fogjæt! Og om du sveder, Da er det Krigens Ret. 8 Op, kun at tage Guds fulde Harnisk paa! Gaa kun du Svage, Guds Søn vil med os gaa! Lær kun at føre Det stærke Troens Skjold Det er at gjøre Sin Jesum til sin Vold; Hvem vil dig røre? Du er i god Behold. 9 Gud lad os prøve Og gjøre Alvor af, Den Strid at øve Frimodig til vor Grav! Den lunkne Vane Kan ikke taale Stød, Guds Kjæmpesr Vane Før as med Blodet flød; Op, blodig Fane, Og vis os Jesu Død! 10 Her skal du være I daglig Kamp ogStrid, Der skal du bære Din Krands til evig Tid; Den Sag er rigtig, Og skal det have Klem, Faar man forsigtig Og mandig at gaa frem, Saa gaar man rigtig Til Gud i Himlen hjem. 11 Nu da til Lykke, Mandhaftig Christenshæl! Lad dig ei trykke, Her er Immaneul, Gak fri i Sinde, Din Jesus med dig aar, Fat Mod at vinde, Det alt paa Troen staar, Lad Satan finde, Hvad Christi Kraft formaar! Languages: Norwegian

Jesu giv Seier, Livsfyrste og Kilde!

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #389 (1890) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Jesu, giv Seier, Livsfyrste og Kilde! Se dog, hvor Mørket nu trænger sig ind! Helvedes Kræfter er stærke og snilde Til at forføre og fængsle mit Sind. Satan kan tusinde Rænker optænke, Mig at besnære, at styrte og krænke. 2 Jesu, giv Seier, som mig vilde kjøbe! Hjælp mig, naar Satan og Verden og Kjød Samlet med Grumhed til Storms paa mig løbe, Eller gjør Synden som Sukker saa sød. Truer og raser det ude og inde, Lad da din Hjælp for mig aldrig forsvinde! 3 Jesu, giv Seier! ak, hvem maa jeg klage? Gud, mine Feil mig for Øinene staa! Red mig, naar Ungdommens Synder mig nage Og al Forhaabning i Hjertet nedslaa, Lad din Forsoning da Kraft mig forlene, Og denne Angst mig til Ydmyghed tjene! 4 Jesu, giv Seier! naar Synden mig lammer Nid, Egenkjærlighed, Avind sig ter, Lysternes Lue i Hjertet opslammer, Og jeg kun Helvedes Brand i mig ser: Gjør mine Kinder af skamfuld' røde, Og lad din Døds Kraft al Synd i mig døde! 5 Jesu, giv Seier! læg Bolte og Fængsel Paa mine Lysters ubændige Hær, Optænd i Sjælen en aandelig Længsel Med dig at leve forenet og nær! Lær mig saa Vold paa dit Rige at gjøre, At du mig kan til din Salighed føre! 6 Jesu, giv Seier! at Vilje og Længsel Kun i din Vilje sin Hvile attraar, Og at mit Hjerte i Glæde og Trængsel Ofret dig være, i hvor det end gaar, Lær mig at afdø fra Lysterne mine, Saa jeg maa leve og regnes blandt dine! 7 Jesu, giv Seier i alle Tilfælde! Skjænk mig din Rustning, og ræk mig dit Sværd, Lær mig at stride, saa tidt det skal gjælde, Trøstig mod Helvedes mægtige Hær! Midt udi Kampens det grummeste Mørke Vis mig, o Jesu, dit Lys og din Styrke! 8 Jesu, giv Seier og lad mig ei synke! Løgnerens Kræfter tidt skjulte fremstaa, Og sig med Sandhedens Farve opsminke, Hjælp dog, at aldrig de skuffe mig maa! Lær mig i Ordet mig flittig at øve, Troligen vaage og Aanderne prøve! 9 Jesu, giv Seier, og lær mig at vaage, Som du, min Vægter, ei sov paa din Vagt! Lad mig i Bønnen din Forbøns Kraft smage, Som du saa dyre mig haver tilsagt! Og naar mig sikker og søvnig vil blive Lad da din Aand mig opmuntre og drive! 10 Jesu, giv Seier! naar Alting forsvinder, Og jeg kun Syndens Forgift i mig ser, Naar ingen Kraft mer til Bønnen jeg finder, Hjertet sig oprørt og bange beter: Lad da, o Jesu, din Aand sig forbinde Med Sjælens Suk, saa jeg Seier maa vinde! 11 Jesu, giv Seier, og lad mig omsider Øvet i Kampen den Seierstegn faa! Da for din Throne til evige Tider Skal jeg med Lovsang paa Læberne staa; Ja hvor dit Navn skal af os blive priset, At du saa mægtig dig haver beviset! Languages: Norwegian