1 O Syndere, betænker
Dog hvilken farlig Sag
At gaa i Satans Lænker
Saa mange Aar og Dag'!
Legynder Aaret ei,
Før I ved Herrens Naade
Har ladet eder raade,
At gaa paa Livsens Vei!
2 Med ret omskaarne Hjerter
O løber Gud i Favn
Med dybe Angers Smerter
I Jesu Kristi Navn!
Saa skal det ogsaa ske,
Gud lader sig formilde,
At I hans Naades Kilde
I dette Aar skal se.
3 Jeg er i Længsels Smerte
Og Tusinde med mig,
Som vil af ganske Hjerte
I Troen favne dig;
Naar jeg dig have maa,
Hvad vil jeg mer bejære?
Jeg kan jo ikke mere
End alt i Jesus saa.
4 Lad alle Kristnes Mening
Derudi festet staa,
At de i din Forening
Til Døden blive maa;
At de i ingen Nød
Sig lader fra dig drage,
Men trøstig Korset tage
For din den bitre Død.
5 Saa ville vi dig prise
Vor hele Levnets Tid,
Og engang Takken vise
Med større Kraft og Flid,
Naar vi vor Jesus faar
At se med alle Fromme
Og kunne med dem komme
Til Evigheds Nyaar.
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #182