Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 1 - 6 of 6Results Per Page: 10 20 50

Alle Ting er' underlige

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #90 (1890) Lyrics: 1 Alle Ting er' underlige, Ingen kan det granske ud, At Gud vil til Jorden stige For at fæste sig en Brud; Han har brudt sin Himmelsal, Ligger ned i Jordens Dal, Til sit eget Folk han tragter, Dog de ham kun lidet agter. 2 Himlens Ære, Liv og Naade Følge Guds enbaarne Søn; Salighed og evig Baade Gives dem som tro, til Løn; O, lyksaligt er det Sted, Hvor han sætter sine Fjed! Evig saligt Hjertet bliver, Som sig til hans Bolig giver. 3 Fædrene var' snart forgræmmed', Førend du, min Jesu, kom; Der du kom, da blev du fremmed, Saadan vendtes Bladet om; Dig dit eget Folk forskjød, Og slet ingen Ære bød, Neppe fik du Lov at ligge Som et Barn, der gaar at tigge. 4 Naadesolen af dit Øie Snarer' ei paa Jorden stak, Førend Misgunst, Had og Møie Blev din allerførste Tak; Satan, som om Lande løb, Ved udi dit Barnesvøb Og ophidsed; sine Hunde, At de dig fordærve kunde. 5 Blandt din' Egne var der ikke En af Ti, som kjendte dig, Men de fleste vilde stikke Efter dig forræderlig; Dine Tjenere de slog, Myrded', hudstrøg og forjog, Stødte, stened' og bespotted', Og mod dig sig sammenrotted'. 6 Du blandt dette Folk dig lagde, I det rene Jomfru-Skjød, Men din Naade dem mishag'de, De kun Spot dig derfor bød; Satan, Sygdom, Sorg og Synd Drev og lægte du med Fynd, Men din Løn blev Sten og Avind, Svøber, Torne, Kors og Glavind. 7 Ræven i sin Lurehule Haver mere Sikkerhed, Ja paa Kvisten vilde Fugle, End som du paa Jorden ved; Blandt dit eget Folkefærd Er saa Faa, der har dig kjær; Hedninger de dig annamme, Og gjør Jøderne til Skamme. 8 Hjerte Jesu! er din Lykke Blandt din egen Folk saa slet, Kom du da, min Sjæles Smykke, Jeg vil afstaa al min Ret Til mig selv, og give mig, Dig, min Frelser! ene dig; Mig vil jeg dig ganske give, At du min igjen skal blive! 9 Sjælen den er dog din egen, Kroppen dannede din Haand; Derfor er din Ret saa megen Baade til min Krop og Aand. Tag mig da, besid mig hel, Du min Sjæles ganske Del! I dit Kors og i din Ære Lad mig din Livegen være. Topics: Second Christmas Day; Anden Juledag Languages: Norwegian

Alle Ting er underlige

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #152 (1919) Lyrics: 1 Alle Ting er underlige, Ingen kan det granske ud, At Gud vil til Jorden stige For at fæste sig en Brud. Han har brudt sin Himmelsal, Ligger ned i Jordens Dal, Til sit eget Folk han tragter, Dog de ham kun lidet agter. 2 Himlens Ære, Liv og Naade Fører dette Barn til Jord, Salighed og evig Baade I hans Barm og Hjerte bor. O, lyksaligt er det Sted, Hvor han sætter sine Fjed! O, det Hjerte saligt bliver, Som sig til hans Bolig giver! 3 Fædrene var snart forgræmmed', Førend du, min Jesus, kom; Der du kom, da blev du fremmed, Saadan vendtes Bladet om, Dig dit eget Folk forskjød, Og slet ingen Ære bød, Neppe fik du Lov at ligge Som et Barn, der gaar at tigge. 4 Naadesolen af dit Øie Ikke før paa Jorden stak, Førend Misgunst, Had og Møie Blev din allerførste Tak. Satan, som om Lande løb, Vilde i dit Barnesvøb Dræbe dig, alt om han kunde, Før der kom dig Ord af Munde. 5 Blandt din' Egne var der ikke En af Ti, som kjendte dig, Men de fleste vilde stikke Efter dig forræderlig. Dine Tjenere de slog, Myrded, hudstrøg og forjog, Stødte, stened og bespotted, Og mod dig sig sammenrotted. 6 Du til deres Barm dig lagde, Fattig af en Jomfru fødd; Dermed du dog dem mishag'de, Haan og Spot til Tak de bød. Satan, Sygdom, Sorg og Synd Drev og lægte du med Fynd, Men din Løn blev Had og Avind, Tornekrone, Kors og Glavind. 7 Ræven i sin Lure-Hule Haver mere Sikkerhed, Ja paa Kvisten vilde Fugle, End som du paa Jorden veed. Blandt din egen Folkefærd Er saa Faa, der har dig kjær; Hedninger de dig annamme, Og gjør Jøderne tilskamme. 8 Hjerte Jesus, er din Lykke Blandt dit eget Folk saa slet, Kom du da, min Sjæles Smykke, Jeg vil afstaa al min Ret Til mig selv, og give mig, Kjære, søde Jesus dig! Mig vil jeg dig ganske give, At du min igjen vil blive! 9 Sjælen den er dog din egen, Kroppen dannede din Haand; Derfor er din Ret saa megen Baade til min Krop og Aand. Tag mig da, besid mig hel, Du min Sjæles ganske Del, I dit Kors og i din Ære Lad mig din Livegen være! Topics: Christmas 2; Sekund Juledag Til Høimesse; Second Sunday in Christmas; Second Sunday in Lent; Femte Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse; Fifth Sunday after Trinity Sunday; Tyvende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium; Twentieth Sunday after Trinity Sunday; Hengivelse til Jesus; Devotion to Jesus; Mission for Jøder; Mission for Jews; Anden Juledag Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium; Anden Søndag I Faste Til Høimesse -Til AndenTekstrækkes Evangelium Languages: Norwegian

Alle Ting er underlige

Hymnal: Kirkesalmebog #152 (1893) Lyrics: 1 Alle Ting er underlige, Ingen kan det granske ud, At Gud vil til Jorden stige For at fæste sig en Brud. Han har brudt sin Himmelsal, Ligger ned i Jordens Dal, Til sit eget Folk han tragter, Dog de ham kun lidet agter. 2 Himlens Ære, Liv og Naade Fører dette Barn til Jord, Salighed og evig Baade I hans Barm og Hjerte bor. O, lyksaligt er det Sted, Hvor han sætter sine Fjed! O, det Hjerte saligt bliver, Som sig til hans Bolig giver! 3 Fædrene var snart forgræmmed', Førend du, min Jesu, kom; Der du kom, da blev du fremmed, Saadan vendtes Bladet om, Dig dit eget Folk forskjød, Og slet ingen Ære bød, Neppe fik du Lov at ligge Som et Barn, der gaar at tigge. 4 Naadesolen af dit Øie Snarer' ei paa Jorden stak, Førend Misgunst, Had og Møie Blev din allerførste Tak. Satan, som om Lande løb, Vilde i dit Barnesvøb Dræbe dig, alt om han kunde, Før der kom dig Ord af Munde. 5 Blandt din' Egne var der ikke En af Ti, som kjendte dig, Men de fleste vilde stikke Efter dig forræderlig. Dine Tjenere de slog, Myrded, hudstrøg og forjog, Stødte, stened og bespotted, Og mod dig sig sammenrotted. 6 Du til deres Barm dig lagde, Fattig af en Jomfru fød; Dermed du dog dem mishag'de, Haan og Spot til Tak de bød. Satan, Sygdom, Sorg og Synd Drev og lægte du med Fynd, Men din Løn blev Had og Avind, Tornekrone, Kors og Glavind. 7 Ræven i sin Lure-Hule Haver mere Sikkerhed, Ja paa Kvisten vilde Fugle, End som du paa Jorden veed. Blandt din egen Folkefærd Er saa Faa, der har dig kjær; Hedninger de dig annamme, Og gjør Jøderne tilskamme. 8 Hjerte Jesu, er din Lykke Blandt dit eget Folk saa slet, Kom du da, min Sjæles Smykke, Jeg vil afstaa al min Ret Til mig selv, og give mig, Kjære, søde Jesu, dig! Mig vil jeg dig ganske give, At du min igjen vil blive! 9 Sjælen den er dog din egen, Kroppen dannede din Haand; Derfor er din Ret saa megen Baade til min Krop og Aand. Tag mig da, besid mig heel, Du min Sjæles ganske Deel, I dit Kors og i din Ære Lad mig din Livegen være! Topics: Anden Juledag Til Høimesse; Second Christmas Day High Mass; Særlige Salmer Mission for Jøderne; Special Hymns Mission for the Jews Languages: Norwegian

Alle Ting er underlige

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #152 (1897) Lyrics: 1 Alle Ting er underlige, Ingen kan det granske ud, At Gud vil til Jorden stige For at feste sig en Brud. Han har brudt sin Himmelsal, Ligger ned i Jordens Dal, Til sit eget Folk han tragter, Dog de ham kun lidet agter. 2 Himlens Ære, Liv og Naade Fører dette Barn til Jord, Salighed og evig Baade I hans Barm og Hjerte bor. O, lyksaligt er det Sted, Hvor han setter sine Fjed! O, det Hjerte saligt bliver, Som sig til hans Bolig giver! 3 Fædrene var snart forgræmmed', Førend du, min Jesu, kom; Der du kom, da blev du fremmed, Saadan vendtes Bladet om, Dig dit eget Folk forskjød, Og slet ingen Ære bød, Neppe fik du Lov at ligge Som et Barn, der gaar at tigge. 4 Naadesolen af dit Øie Snarer' ei paa Jorden stak, Førend Misgunst, Had og Møie Blev din allerførste Tak. Satan, som om Lande løb, Vilde i dit Barnesvøb Dræbe dig, alt om han kunde, Før der kom dig Ord af Munde. 5 Blandt din' Egne var der ikke En af Ti, som kjendte dig, Men de Fleste vilde stikke Efter dig forræderlig. Dine Tjenere de slog, Myrded, hudstrøg og forjog, Stødte, stened og bespotted, Og mod dig sig sammenrotted. 6 Du til deres Barm dig lagde, Fattig af en Jomfru fød; Dermed du dog dem mishag'de, Haan og Spot til Tak de bød. Satan, Sygdom, Sorg og Synd Drev og lægte du med Fynd, Men din Løn blev Had og Avind, Tornekrone, Kors og Glavind. 7 Ræven i sin Lure-Hule Haver mere Sikkerhed, Ja paa Kvisten vilde Fugle, End som du paa Jorden veed. Blandt din egen Folkefærd Er saa Faa, der har dig kjær; Hedninger de dig annamme, Og gjør Jøderne tilskamme. 8 Hjerte Jesu, er din Lykke Blandt dit eget Folk saa slet, Kom du da, min Sjæles Smykke, Jeg vil afstaa al min Ret Til mig selv, og give mig, Kjære, søde Jesu, dig! Mig vil jeg dig ganske give, At du min igjen vil blive! 9 Sjælen den er dog din egen, Kroppen dannede din Haand; Derfor er din Ret saa megen Baade til min Krop og Aand. Tag mig da, besid mig heel, Du min Sjæles ganske Deel, I dit Kors og i din Ære Lad mig din Livegen være! Topics: Anden Juledag Til Høimesse; Second Christmas Day High Mass; Anden Juledag Til Hoimesse; Second Christmas Day High Mass; 20 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Twentieth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Særlige Salmer Mission for Jøderne; Special Hymns Mission for the Jews Languages: Norwegian