Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 1 - 6 of 6Results Per Page: 10 20 50

Et er noedigt, dette Ene

Author: Hans A. Brorson; Johann Heinrich Schroeder Hymnal: Salmebog udgiven af Synoden for den norsk-evang. luth. kirke i Amerika. Rev. ed. #d76 (1903)

Et er noedigt, dette Ene

Author: Hans A. Brorson; Johann Heinrich Schroeder Hymnal: Kirkesalmebog #d99 (1911) Languages: Norwgian

Author: Brorson; J. H. Schröder Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #534 (1897) Lyrics: 1 Et er nødigt; dette Ene Lær mig, Gud, at kjende ret! Verden kan mig intet tjene, Tynger kun og gjør mig træt; Den er kun er Byrde, som nager og plager, Hvor Sjælen dog ingen ret Liflighed smager, Men faar jeg det Ene for al Ting kun fat, Da bliver mig en Ting for al Ting min Skat. 2 Vil du dette Ene tage, Søg det ei paa denne Jord! Lad, hvad jordisk er, tilbage, Søg det oppe, søg det, hvor Sig Guddom og Manddom forenede finde, Og hvor al Fuldkommenheds Fylde er inde; Der, der er det ene Nødvendige ret, Der, der ei mit Ene, mit Alting i Et. 3 Som Marias Hjerte-Rødder Søgte denne ene Skat, Da hun sig ved Jesu Fødder Fuld af Længsel havde sat; (Hans Tale var liflig i Hjerte og Øre, Hun vilde saa gjerne hans Vilje faa høre, Hun smagte den Sødhed, i Frelseren laa, Han ene for hende var Alting at faa): 4 Saadan længes jeg med Smerte, Søde Jesu, efter dig; Lad dig finde i mit Hjerte, Overgiv dig dog til mig! Og ville end mange til Verden sig vende, Saa vil jeg dog efter dig løbe og rende, Du haver det evige Saligheds Ord, I dig hele Himmeriges Herlighed bor. 5 O, al Visdoms Vælde-Kilde, Lad den trædske Satan ei Mig forføre og forvilde Fra den rene Sandheds Vei! Men at jeg enfoldig i Ydmygheds Gange Din Visdom kan søge og finde og fange, At kjende dig, Jesu, og have dig kjær! Saa er jeg til Himlen og Evighed lærd. 6 Jeg for Gud kan intet bringe Uden dig og dine Saar, Under din Forsonings Vinge Jeg for Gud frimodig staar; En evig Retfærdighed du os fortjente, Der Pinen og Døden dit Hjerte omspendte; Der har jeg de Klæder, der smykke mig ud, At prange for Thronen som deiligste Brud. 7 Nu, saa lad mig her opvækkes Til et helligt Liv i dig, At det Onde daglig svækkes Ved din store Kraft i mig! Thi hvad mig til gudelig Vandring i Livet Kan tjene, er i dig, min Jesu, mig givet; Riv fra mig al Kjødets forfængelig Lyst, Saa lever jeg dig, du min eneste Trøst! 8 Ja, hvad skal jeg mere sige? Her er Naadens fulde Flod! Du gik ind i Himmerige For mig engang med dit Blod, Du derved en evig Forløsning har funden, Hvorved jeg er hjulpen og reddet i Grunden; Guds Hjerte er aabnet ved denne din Gang, Thi synger jeg Abba med frydelig Klang! 9 Sjælen ved af ingen Byrde, Har er frit og lystigt Mod, Den er ført udaf sin Hyrde Ind til Livsens Eng og Flod. Ei nogen Forfriskning mod denne kan veie, At have sin Jesum, ham evig at eie, Slet intet mig glæder og dæmper min Ve Foruden min Jesum i Troen at se. 10 Derfor Jesus, han mit Ene Og mit Alting være skal. Prøv om jeg det ret vil mene, Eller er blandt Hykler-Tal; Se om jeg mig vender i Sikkerheds Leie, Og før mig paa Livets de evige Veie, At agte for Skade al Vellysters Flok Og Jesus at vinde – han ene er nok Topics: Syttende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Jesu Efterfølgelse og Verdens Fornægtelse; Followers of Jesus and teh World's Forgiveness; 15 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Languages: Norwegian Tune Title: [Et er nødigt, dette Ene]

Et er nødigt; dette Ene

Author: Joh. Schrøder; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #534 (1919) Lyrics: 1 Et er nødigt; dette Ene Lær mig, Gud, at kjende ret! Verden kan mig intet tjene, Tynger kun og gjør mig træt; Den er kun er Byrde, som nager og plager, Hvor Sjælen dog ingen ret Liflighed smager, Men faar jeg det Ene for al Ting kun fat, Da bliver mig en Ting for al Ting min Skat. 2 Vil du dette ene tage, Søg det ei paa denne Jord! Lad, hvad jordisk er, tilbage, Søg det oppe, søg det, hvor Sig Guddom og Manddom forenede finde, Og hvor al Fuldkommenheds Fylde er inde; Der, der er det ene Nødvendige ret, Der, der ei mit Ene, mit Alting i Et. 3 Som Marias Hjerte-Rødder Søgte denne ene Skat, Da hun sig ved Jesu Fødder Fuld af Længsel havde sat; (Hans Tale var liflig i Hjerte og Øre, Hun vilde saa gjerne hans Vilje faa høre, Hun smagte den Sødhed, i Frelseren laa, Han ene for hende var Alting at faa): 4 Saadan længes jeg med Smerte, Søde Jesus efter dig; Lad dig finde i mit Hjerte, Overgiv dig dog til mig! Og ville end mange til Verden sig vende, Saa vil jeg dog efter dig løbe og rende, Du haver det evige Saligheds Ord, I dig hele Himmeriges Herlighed bor. 5 O, al Visdoms Vælde-Kilde, Lad den træske Slange ei Mig forføre og forvilde Fra den rene Sandheds Vei! Men at jeg enfoldig i Ydmygheds Gange Din Visdom kan søge og finde og fange, At kjende dig, Jesus, og have dig kjær! Saa er jeg til Himlen og Evighed lærd. 6 Jeg for Gud kan intet bringe Uden dig og dine Saar, Under din Forsonings Vinge Jeg for Gud frimodig staar; En evig Retfærdighed du os fortjente, Der Pinen og Døden dit Hjerte omspændte; Der har jeg de Klæder, der smykker mig ud, At prange for Thronen som deiligste Brud. 7 Nu, saa lad mig her opvækkes Til et helligt Liv i dig, At det Onde daglig svækkes Ved din store Kraft i mig! Thi hvad mig til gudelig Vandring i Livet Kan tjene, er i dig, min Jesus, mig givet; Riv fra mig al Kjødets forfængelig Lyst, Saa lever jeg dig, du min eneste Trøst! 8 Ja, hvad skal jeg mere sige? Her er Naadens fulde Flod! Du gik ind i Himmerige For mig engang med dit Blod, Du derved en evig Forløsning har funden, Hvorved jeg er hjulpen og reddet i Grunden; Guds Hjerte er aabnet ved denne din Gang, Thi synger jeg Abba med frydelig Klang! 9 Sjælen veed af ingen Byrde, Har er frit og lystigt Mod, Den er ført udaf sin Hyrde Ind til Livsens Eng og Flod. Ei nogen Forfriskning mod denne kan veie, At have sin Jesus, ham evig at eie, Slet intet mig glæder og dæmper min Ve Foruden min Jesus i Troen at se. 10 Derfor Jesus, han mit Ene Og mit Alting være skal. Prøv om jeg det ret vil mene, Eller er blandt Hykler-Tal; Se om jegmig vender i Sikkerheds Leie, Og før mig paa Livets de evige Veie, At agte for Skade al Vellysters Flok Og Jesus at vinde–han ene er nok Topics: Syttende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday; Second Sunday in Lent; Femtende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse -Til Sekund Tekstrækkes Evangelium; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday; Hengivelse til Jesus; Devotion to Jesus; Jesus, vort alt; Jesus, Our All; Sekund Søndag I Faste Til Høimesse -Til Sekund Tekstrækkes Evangelium Languages: Norwegian

Et er nødigt, dette Ene

Hymnal: Kirkesalmebog #534 (1893) Lyrics: 1 Et er nødigt; dette Ene Lær mig, Gud, at kjende ret! Verden kan mig intet tjene, Tynger kun og gjør mig træt; Den er kun er Byrde, som nager og plager, Hvor Sjælen dog ingen ret Liflighed smager, Men faar jeg det Ene for al Ting kun fat, Da bliver mig en Ting for al Ting min Skat. 2 Vil du dette Ene tage, Søg det ei paa denne Jord! Lad, hvad Jordisk er, tilbage, Søg det oppe, søg det, hvor Sig Guddom og Manddom forenede finde, Og hvor al Fuldkommenheds Fylde er inde; Der, der er det ene Nødvendige ret, Der, der ei mit Ene, mit Alting i Et. 3 Som Marias Hjerte-Rødder Søgte denne ene Skat, Da hun sig ved Jesu Fødder Fuld af Længsel havde sat; (Hans Tale var liflig i Hjerte og Øre, Hun vilde saa gjerne hans Vilje faa høre, Hun smagte den Sødhed, i Frelseren laa, Han ene for hende var Alting at faa): 4 Saadan længes jeg med Smerte, Søde Jesu, efter dig; Lad dig finde i mit Hjerte, Overgiv dig dog til mig! Og ville end mange til Verden sig vende, Saa vil jeg dog efter dig løbe og rende, Du haver det evige Saligheds Ord, I dig hele Himmeriges Herlighed bor. 5 O, al Visdoms Vælde-Kilde, Lad den trædske Satan ei Mig forføre og forvilde Fra den rene Sandheds Vei! Men at jeg enfoldig i Ydmygheds Gange Din Visdom kan søge og finde og fange, At kjende dig, Jesu, og have dig kjær! Saa er jeg til Himlen og Evighed lærd. 6 Jeg for Gud kan intet bringe Uden dig og dine Saar, Under din Forsonings Vinge Jeg for Gud frimodig staar; En evig Retfærdighed du os fortjente, Der Pinen og Døden dit Hjerte omspendte; Der har jeg de Klæder, der smykke mig ud, At prange for Thronen som deiligste Brud. 7 Nu, saa lad mig her opvækkes Til et helligt Liv i dig, At det Onde daglig svækkes Ved din store Kraft i mig! Thi hvad mig til gudelig Vandring i Livet Kan tjene, er i dig, min Jesu, mig givet; Riv fra mig al Kjødets forfængelig Lyst, Saa lever jeg dig, du min eneste Trøst! 8 Ja, hvad skal jeg mere sige? Her er Naadens fulde Flod! Du gik ind i Himmerige For mig engang med dit Blod, Du derved en evig Forløsning har funden, Hvorved jeg er hjulpen og reddet i Grunden; Guds Hjerte er aabnet ved denne din Gang, Thi synger jeg Abba med frydelig Klang! 9 Sjælen veed af ingen Byrde, Har er frit og lystigt Mod, Den er ført udaf sin Hyrde Ind til Livsens Eng og Flod. Ei nogen Forfriskning mod denne kan veie, At have sin Jesum, ham evig at eie, Slet intet mig glæder og dæmper min Ve Foruden min Jesum i Troen at se. 10 Derfor Jesus, han mit Ene Og mit Alting være skal. Prøv om jeg det ret vil mene, Eller er blandt Hykler-Tal; Se om jeg mig vender i Sikkerheds Leie, Og før mig paa Livets de evige Veie, At agte for Skade al Vellysters Flok Og Jesus at vinde – han ene er nok. Topics: 17 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Jesu Efterfølgelse og Verdens Fornægtelse; Followers of Jesus and teh World's Forgiveness Languages: Norwegian

Eet er nødigt, dette Ene

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #369 (1890) Lyrics: 1 Et er nødigt; dette Ene Lær mig, Gud, at kjende ret! Verden kan mig intet tjene, Den for Sjælen findes slet; Den er kun er Byrde, som nager og plager, Hvor Sjælen dog ingen ret Liflighed smager, Men faar jeg det Ene for Alting kun fat, Da bliver mig en Ting for Alting min Skat. 2 Vil du dette Ene tage, Søg det ei paa denne Jord! Lad, hvad jordisk er, tilbage, Søg det oppe, søg det, hvor At Guddom og Manddom forenet sig finde, Og hvor al Fuldkommenheds Fylde er inde! Der, der er det ene Nødvendige ret, Der, der ei mit Ene, mit Alting i Eet. 3 Som Mariæ Troes Rødder Heftede til denne Skat, Da hun sig ved Jesu Fødder Fuld af Længsel havde sat; Hans Tale var liflig i Hjerte og Øre, Hun vilde saa gjerne hans Villie høre, Hun smagte den Sødhed, i Frelseren laa, Han ene for hende var Alting at faa. 4 Ligeledes jeg med Smerte Længes, Jesu, efter dig, Lad dig finde i mit Hjerte, Overgiv dig dog til mig! Og vilde end Mange til Verden sig vende, Saa vil jeg dog blive mit Maal og min Ende; Du haver det evige Saligheds Ord, I dig al Fornøielses Herlighed bor. 5 O, al Visdoms Vældekilde, Lad den trædske Slange ei Mig forføre og forvilde Fra den rene Sandheds Vei! At jeg udi Enfolds og Ydmygheds Gange Din Visdom kan søge og Naade erlange At kjende dig, Jesu, og have dig kjær, Saa er jeg til Himlen og Evighed lærd. 6 Jeg for Gud kan intet bringe Uden dig og dine Saar, Under din Forsonings Vinge Jeg for Gud frimodig staar. En evig Retfærdighed du os fortjente, Der Pinen og Døden dit Hjerte omspændte; Der har jeg de Klæder, der smykker mig ud, At prange for Thronen som deiligste Brud. 7 Nu, saa lad mig her opvækkes Til et helligt Liv i dig, At det Onde daglig svækkes Ved din store Kraft i mig! Thi hvad mig til gudelig Vandring i Livet Kan tjene, er i dig, min Jesu, mig givet; Riv fra mig al Kjødets forfængelig' Lyst, Saa lever jeg i dig, min eneste Trøst! 8 Ja, hvad skal jeg mere sige? Her er Naadens fulde Flod! Du gik ind i Himmerige For mig engang med dit Blod, Du derved en evig Forløsning har funden, Hvorved jeg er hjulpen og reddet i Grunden; Guds Hjerte er aabnet ved denne din Gang, Thi synger jeg Abba med frydelig Klang. 9 Sjælen ved af ingen Byrde, Har er frit og lystigt Mod, Den er ført udaf sin Hyrde Ind til Livsens Eng og flod. Ei nogen Forfriskning mod denne kan veie, At have sin Jesum, ham evig at eie, Slet Intet mig glæder og dæmper min Ve Foruden min Jesum i Troen at se. 10 Derfor Jesus, han mit Ene Og mit Alting være skal. Prøv om jeg det ret vil mene, Eller er blandt Hykler's Tal; Se, om jegmig vender i Sikkerheds Leie, Og før mig paa Livsens de evige Veie, At agte for Skade al Vellystens Flok Og Jesus at vinde, som ene er nok Topics: Attende Søndag efter Trinitatis Aftensang; Eighteenth Sunday after Trinity Sunday Evening; Kjærlighed til Gud og Frelseren; Love to God and Savior Languages: Norwegian

Export as CSV