Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 7 of 7Results Per Page: 10 20 50

Hvad er det godt i Jesu Arme

Author: U. B. v. Bonin; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #524b (1897) Lyrics: 1 Hvad er det godt i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesus i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se, hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og havd der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rækker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og mer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle blomster fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Del, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristus dig udvalgte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Topics: Femtende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday; Barnekaaret; Adoption; Frihed for Bekymringer; Freedom from Concerns; Opholdelsen Tune Title: [Hvad er det godt i Jesu Arme]

Hvad er det godt, i Jesu Arme

Author: U. B. v. Bonin; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #524a (1897) Lyrics: 1 Hvad er det godt, i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesum i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rekker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og meer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Deel, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristo dig udvalte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Topics: Femtende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Opholdelsen Languages: Norwegian Tune Title: [Hvad er det godt i Jesu Arme]

Hvad er det godt i Jesu Arme

Author: Ulrik von Bonin; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #524 (1919) Lyrics: 1 Hvad er det godt i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesus i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se, hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rækker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og mer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Del, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristus dig udvalgte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Topics: Femtende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday; Barnekaaret; Adoption; Frihed for Bekymringer; Freedom from Concerns Languages: Norwegian

Hvad er det godt, i Jesu Arme

Hymnal: Kirkesalmebog #524 (1893) Lyrics: 1 Hvad er det godt, i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesum i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se, hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rækker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og meer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Deel, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristo dig udvalte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Topics: 15 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Hengtvenhed i Guds Vilje; Hanging in the Will of God Languages: Norwegian

Hvor godt er det i Jesu Arme

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #354 (1890) Lyrics: 1 Hvor godt er det i Jesu Arme Som Skjødebara at sove ind Og ved hans Naadebryst sig varme Med et fra Sorg befriet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene b"re, Hans Trofasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forbleven Og har sig med sit Blod forskreven At fOre dig den rette Vei. 2 Hvo vilde som en Hedning fare I alle Kummers Torne ind? Du kunde jo den Møie spare Og favne Jesum i dit Sind, Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme At se, hvad han fra Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jon nu indnu er ubeskaaret Og evig, evig bliver ved. 3 Hvad vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det Første givet, Dig og det Andet give vil; Den, Sjælen Himmelspise rækker Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Skal ogsaa legemet betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Naar du dig dem kun stiller for, Da ser du i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor; Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjær Mark og Skov til Paradiser Og mer end vi vor Herre priser. O, skam dig dog, bekymret Sjæl! 5 Se Lilien i grønne Dale, Hvo har vel smykket denne Brud? Den skulde, om den kunde tale, Dig skjelde for en Tidsel ud; Blandt torne ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle blomstres fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende Og vise dig til Gud hen op. 6 Der ser man dem i deres Smykke Til alle tider mildt at le, Saa Salomon i al sin Lykke Mod dem kun ringe var at se; KanGud et græs saa høit begave, Hvad skal da du, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Del, vi bruge her ilive, Er ikke megen Kummer værd, En Ting er nødig ret at drive Og tage sig af Hjertet nær; Hvor Mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv antager, Og bærer Sorgen i sit Bryst, Da tidt, nar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes Til Hjerteglæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei betage, Men glæd dig derved til din Død, At Gud i Christo dig udvalgte Og alle dine Taarer talte, Har maalet al din Gang og Vei. O, lad dig det dog engang sige: Din Gud, han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei! Topics: Femtende Søndag efter Trinitatis; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday; Psalmer ved Høstfeste; Psalms at Autumn Festival; Tillid til Gud; Trust in God Languages: Norwegian

Hvad er det godt, i Jesu Arme

Author: Hans A. Brorson; Ulrich Bogislaus von Bonin Hymnal: Kirkesalmebog #d231 (1911) Languages: German

Hvor godt er det i Jesus arme

Author: Hans A. Brorson; Ulrich Bogislaus von Bonin Hymnal: Salmebog udgiven af Synoden for den norsk-evang. luth. kirke i Amerika. Rev. ed. #d172 (1903)

Export as CSV